Så vi fik klaret julen, som trods alt viste sig at blive ganske hyggelig. Vi holdt jul hos min far - alle vi søskende, børnebørn mv, og faktisk lykkedes det at få lavet noget rimelig fornuftigt julemad trods vores ringe erfaring ud i det projekt.
Turen til og fra Jylland gik også i fin stil. Vi var med færgen fra Odden, da jeg ikke kunne klare tanken om kaos på motorvejen hhv. den 23. og 26. Der var da også en del mennesker med færgen, men Django indtog alligevel et sæde for sig selv ( på min jakke, så vi ikke efterlod masser af sheltiepels:-)) - han er så bange for at blive trådt på, så han karter rundt, hvis han skal være på gulvet, men han hyggede sig vældigt med at have det store overblik og duftene af fremmede hunde, haps dogs mv. nød han i høj grad. Osseau blev på hjemturen skødehund for første gang i sit liv! Samtlig 45 minutter sad han roligt på skødet af mig (17 kg - suk!), det er aldrig sket før! Men det var nu helt hyggeligt:-)
Det blev til mange dage uden træning, selv om jeg havde taget diverse remedier med i håb om at finde tid til det, men det lykkedes ikke, da min far ønskede at vi fik ryddet ud i min mors tøj, smykker osv. En hård tid, der jo tog en del tid!
Heldigvis havde jeg en aftale med Paul om træning tirsdag formiddag - super hyggeligt som sædvanligt og med en god del succeser. Også i går trænede jeg Osseau lidt i vores indhegnede børnehave, hvor han også kunne få lov til at løbe lidt, og derefter blev det til super træning af Django. På tirsdag skal vi til Nørdprøve - Amanda og Osseau i rally, og så tager jeg Django med til en LP 3 . Her havde jeg egentlig meldt Osseau til først, men fornuften vandt heldigvis!
Træningen kører som den skal, men vi har alt for mange ufærdige øvelser, og jeg har ikke lyst til at eksperimentere på nuværende tidspunkt, heller ikke selv om, det "kun" er træning.
Django klarer øvelserne helt fantastisk trods meget lidt træning. I går trænede jeg sit, fri ved fod, positioner under gang, stillingsskift, spring- + dirigeret apport og bortset fra tyvstarter, fordi han er så ivrig, er det tæt på at være til ug, og tyvstarterne kan jo forholdsvis nemt trænes væk! Han er så meget en superhund:-))) og jeg overvejer seriøst at melde ham til i Christiansfeld den 1. april, hvor Amanda jo nok skal forsøge at kvalificere sig til DM i Championklassen.
Han skal simpelthen på banerne igen til næste år!!!
Darren Hardy: The Compound Effect (2010, 2020)
2 dage siden