Der er virkelig sket noget med Osseau, efter han er begyndt at komme meget mere afsted med mig alene! Han har for eksempel aldrig været specielt interesseret i løbske tæver, men det skal jeg love for, at han er blevet. Hans absolutte favorit bordercollie Tosca (Pia Varkils), som vi træner sammen med hos Charlotte Lyngholm, havde han meget svært ved at lade være, og hans næste yndlingsborder Venus (Dinas) var godt nok også lækker til træningen i går. Han er dog stadigvæk meget nemmere, end Django nogen sinde har været i den sammenhæng, og jeg har bestemt ikke noget i mod at træne sammen med løbske tæver, selv om det kræver temmelig meget af mig....det skal jo kunne lade sig gøre!!!!
Jeg kan også se herhjemme, at hans status har ændret sig. Nu, hvor Django har fået det bedre, er det meget ofte ham, der tager initiativ til leg, og så bliver han faktisk ind i mellem afvist, og får lige den kolde skulder af Osseau - det har været omvendt de sidste 4 år, så det er lidt skægt at se. Det foregår helt uproblematisk - de er lige gode venner af den grund:-)
Django bliver jo heller ikke glemt: når jeg tager Osseau med alene, foregår Djangos tur/træning jo også med ham alene, og det er virkelig noget han nyder. Der er jo også rallytræningen om onsdag, hvor han forleden var topskarp og koncentreret. Det var lækkert at se!
I den kommende weekend er der prøver i Hillerød - og vi bliver hjemme! Det er både godt og skidt - det kribler helt vildt, når resultaterne vælter ind på Facebook, men det bliver også godt med en afslappende weekend. Det er den eneste i de næste måneder, så det er med at nyde den. Den eneste grund til, at vi ikke skal med, er, at Amanda er på studietur i London - og jeg kan jo ikke tage til prøve uden min trofaste assistent:-))
Årets sidste prøve – og noget om kvalitet
5 timer siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar