lørdag den 2. juli 2011

Totalt nørdet!

Der er masser af gang i aktiviteterne i Nørdklubben p.t. efter, at der er blevet rusket liv i den igen!
I går aftes havde Gitte arrangeret LP- og Rallyprøver på Roskilde Hundeskoles arealer. Det gjorde hun godt, hun havde oven i købet sørget for adskillige forstyrrelser i form af en "lille" festival, der leverede en gevaldig masse larm og indtil flere helikoptere og små fly, der fløj ind over pladsen - nå, men det klarede vi i fin stil, selv om det skabte noget uro for flere af hundene.

Osseau fortsætter sin nye trend - han går fra fællesdækken, inden jeg når ned og vender rundt, går en flot fri ved fod og stener derefter helt i skridtøvelserne :-(
Ellers laver han resten af øvelserne flot, men det er godt nok trælse point at miste.....men der skal selvfølgelig være noget at arbejde med!!!

I dag stod Nette så for et Fri ved fod kursus - kun for Nørder!
Vi var seks deltagere, og det blev en super dejlig dag, hvor det lykkedes mig at finde takten til ABBA-musik. Det gik helt galt på sidste kursus, hvor alle var vilde med at gå til Rasmus Seebach - det fungerede bare ikke optimalt for mig, men det kom det til med ABBA i dag, så det var rigtig fedt:-))
Der kommer altså mere flow i ens gang, når man har musikken til hjælp.

Osseau var en stjerne! Han var møgtræt efter en hård aften i går, men var bare så meget på. Der var helt samme engagement hos ham kl. 14, som da vi startede kl. 10 - det er SÅ lækkert:

Og er vi nu ægte Nørder??  Jeps!!! Hvem går ellers rundt i takt til musik på en græsmark på Amager en lørdag formiddag i øs-pjask regnvejr..... (på et tidspunkt oven i købet med hænderne bundet på ryggen - der er altså mange prøvelser i denne verden!!!)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar