onsdag den 29. juli 2020

Ferie, foto og masser af rally

Ferien er nu så småt ved at være overstået, og det har været en aktiv en af slagsen, hvor vi har nået både familiebesøg i Jylland, slotsophold på Fyn og en uge i sommerhus i Gilleleje. Kulturelle har vi også været med besøg på både Moesgaard Museum og på Kronborg. Vi var en tur forbi Faaborg Kirke for at se udstillingen af Jim Lyngvilds kontroversielle fotokunst - det var virkelig en spændende oplevelse! Der er ikke noget at sige til, at han deler vandene. Han har taget citater fra Biblen og lavet fotos ud fra dem - de indeholder fx. mobiltelefoner, lesbiske par, piercede brystvorter mv., så det er nok ikke så underligt, at menigsrådet har stemt for, at de skal fjernes 1. september.... jeg tænker nu, at jeg bliver nødt til at strikke noget undervisning sammen om dem til min 7. klasse:-)

Tilbage til hundelivet:
Paul tog initiativet til, at vi endnu en gang arrangerede en fotosession med Camilla (hundefoto.nu), så det blev en tidlig morgen ved Comwell i Køge. Det var nogle sjove og hyggelige timer, der blev brugt der, og Camilla fik taget nogle virkelig fantastiske billeder:-)
De sværeste modeller var helt klart den yngste og den ældste hund - Otto har endnu ikke helt styr på sin bliv-kommando, og Django har helt og aldeles glemt, hvad BLIV betyder:-))))
Max, Dumle og Osseau var til sammenligning totalt nemme at have med at gøre!!

Et par af de smukke billeder:
Flotte farver og et stritøre

Ups, Django kom lige til at flytte sig væk fra "fællessitten"

Så smuk!


Der bliver virkelig pres på rallyprøverne i den kommende tid. Osseau skal til seks rallyprøver alene i august måned, og jeg skal dømme nogle af klasserne til fire - der skal indhentes noget efter forårets aflysninger.
Den 12. juli var Osseau til to prøver på Bornholm. Det blev "close, but no cigar" 2x 94 point = ingen certer, men dog to anden pladser og dermed 2 x 12 point til Årets Hund, så den vej rundt er det fint nok - certerne skal nok komme.

Fællesbillede - de hunde, der var sværest at styre, måtte op på armen:-)

lørdag den 11. juli 2020

Django 16 år


For 16 år siden blev denne lille hvalp født, og heldigvis var det lige os, der fik lov at købe ham😊.
At det blev en sheltie, og at det blev en Blue Merle skyldes mange tilfældigheder, men hold nu op hvor har han betydet - og gør stadig - meget for os.
Der har været mange udfordringer undervejs, og det er på mange måder meget givende, men også ret hårdt at have en gammel hund. Der er mange dage, hvor jeg bekymrer mig om hans helbred - også selv om det altså er helt fint, og bortset fra den seneste tarmbetændelse, har været det i flere år.

Django er hunden med 9 liv, han har klaret en del på de mange år, og pengene til hans sygeforsikring har vi fået flere gange igen. Som 7-8 årig fik han konstateret HD, det viste sig så et par år senere, at det har han overhovedet ikke....han har haft et par hjerneblødninger, som han er kommet sig over, men han har et jernhelbred og er ikke sådan at slå ud!

Alle de blodprøver som han fik taget for et par måneder siden viste meget fine værdier og han får masser af ros af dyrlægerne - det eneste, der er at komme efter er hans dårlige tænder (Som han har mistet nogle stykker af) og nogle enkelte fedtknuder.

Hans pels er ret håbløs! Fordi han er kastreret vokser den eksplosivt og han har vildt meget underuld. forleden fik han en gang vask og klipning hos Lone Rahbek og det pyntede gevaldigt, så nu klarer vi den lidt igen.

Vi går lange ture og han er med på de 10-12.000 skridt vi når de fleste dage. Den første korte morgentur går langsomt, men det er også ok, at kroppen lige skal i gang - ellers er der fint fart på, bortset fra når det regner altså, der kan han ikke helt se formålet med en gåtur:-)

Tillykke med fødselsdagen smukke, friske Django🇩🇰🇩🇰🇩🇰