onsdag den 30. december 2015

Dejlige julegaver

Jeg har fået de mest fantastiske julegaver i år. Udover de ønskede gryder og det meget ønskede Georg Jensen armbånd og meget andet, var der også to meget overraskende gaver under træet:

Henriks søster er en meget dygtig maler, men mest ud i det abstrakte - vi fik i øvrigt også et maleri af hende - men Amanda havde sendt hende et billede af hundene, som hun så havde malet efter.

Det fik jeg i gave - resultatet blev således:
Det er så fantastisk - billedet lever jo slet ikke op til, hvor skønt maleriet er.
Jeg er SÅ glad for det!

Ligeså overraskende var gaven fra Amanda, Michael og Daniel:

Den skønneste tegning af hundene - tegnet af Louise Hansen
Jeg blev altså så glad, at jeg var lige ved at græde - det ligger ellers ikke helt til mig:-)
Tegningen skal indrammes og op på væggen i stuen..


Begge er hhv. malet og tegnet efter to af de fotos, som blev taget af Laila Stender tidligere på året.
Og for at alt dette ikke skal være nok, var jeg så heldig at vinde en af de mange adventskonkurrencer på Facebook: en fotosession hos Anne Gisselø i det nye år - det glæder jeg mig til:-))))

I morgen står den på de traditionelle rallyprøver hos SHS, det skal nok blive en god dag.

Rigtig godt nytår!

lørdag den 5. december 2015

Opfølgning på patienterne

Django fik jo fjernet en knude i øjenlåget i sidste uge, og det er faktisk gået ganske fint - lige indtil i onsdags, hvor han begyndte at være en smule generet....Jeg var meget hjemmefra torsdag og nåede ikke at få fat i dyrlægen, så fredag morgen, hvor hans øje næsten var lukket sad jeg på spring kl. 8 ved telefonen.
Dyrlægen mente at det nok var stingene, der generede ham. Trådene skulle ellers opløse sig selv, men det skete tilsyneladende ikke. Vi fik en tid, og han var simpelthen så dygtig og forholdt sig næsten helt i ro, men de arbejdede med at fjerne de bittesmå sting.....
Nu har han det rigtig godt, han har styrtet rundt og leget her til morgen, så det var bare det, der skulle til:-))

Osseau var hos Maja Guldborg, og hun var ganske godt tilfreds med hans udvikling på de få dage, der var gået. Hun var dog lidt i tvivl om, hvad der præcist er årsagen til hans stivhed i venstre side, så nu er der foreskrevet øvelser 5 dage om dagen......det er altså tæt på at være urealistisk, når jeg er på arbejde 6-8 timer om dagen!!!
Men vi gør det bedste vi kan - når vi kun tre gange øvelser, så må det være det.....

Nå summa summarum - Django er ikke længere patient, og Osseau skal nok komme sig fint:-)


tirsdag den 1. december 2015

Prøver i Sorø, Årets Hund, Maja Guldborg og tandrensning

Som overskriften viser, så har vi haft ret travlt den sidste uges tid.
I forrige weekend skulle Amanda og Osseau til rallyprøver i Sorø. Lørdag var der 2 x DM kvalifikationsprøver - Osseau var som sædvanlig turbohund, det gik superflot banen rundt, men desværre mistede 13 point + det løse i begge prøver - de pointtal kommer man altså ikke til DM af...

Prøve nr. 2 ses her

Søndag var der finale i Årets Hund, hvor de lå på 12. pladsen inden prøven. Prøven blev dømt af to dommere - en supergod måde at holde en finale:-), og det blev til et snit på 77 point. Heller ikke noget prangende resultat, der røg nok en 10'er på en umotiveret twist undervejs! De gik på banen helt uden opvarmning, da gangen var fyldt med fodbolddrenge, og Osseau var helt oppe at køre, så Amands mest brugte ord undervejs var vist "rooolig":-))
Skidt med det - de beholdt 12. pladsen, og det var såmænd fint nok.

Prøven er her

Mandag var vi så hos Maja Guldborg. Django skulle til afsluttende tjek, og Osseau til behandling for første gang på anbefaling fra vores dyrlæge. Maja var totalt "hænderne over hovedet - glad" mht Django, som hun virkelig synes, har rettet sig meget. Jeg fik stor ros (måske ikke helt fortjent, men det sagde jeg ikke) for det store arbejde, jeg har lagt i træningen. Jo, vi har gjort en del, men det seneste tid er det jo gået rigtig godt, og så sløser man jo altid lidt.... Han er helt klart blevet meget bedre og er nu en helt almindelig hund på gåturene. Dejligt at have en gammel hund i så fin form:-)

Osseau var det noget værre med. Da vi var på Core-træningskursus med Johanna og Charlotte Frigast kunne jeg godt mærke, at hans venstre side ikke var god, og det var også det, Maja fandt. Han er meget, meget spændt i hele venstre side, så nu laver vi også øvelser i massevis. Tre gange om dagen, duft på næsen og korte gåture i snor. Tidspunktet passer fint, han løber alligevel ikke løs mellem 15. november og 15. januar - jeg er totalt hysterisk med evt. fyrværkeri. Vi skal til tjek igen i morgen, så må vi se, hvor hurtigt han retter sig. Træne må han heller ikke, men det kommer han nu til lidt alligevel, for Paul og jeg har aftalt en del træning i juleferien, hvor vi så bare må tage den lidt med ro.

I den forløbne uge har begge hunde også fået renset tænder. Det foregår jo i fuld bedøvelse og var virkelig tiltrængt - jeg har trukket det alt for længe.... Begge klarede det rigtig fint. Django fik også fjernet en lille knude under det ene øjenlåg. Den var noget større end først antaget, så han blev syet med tre sting. Det har han nu klaret godt - øjet har tilsyneladende slet ikke generet ham.