torsdag den 28. december 2017

171217 HTM2 - video og billeder




Jeg er egentlig ret godt tilfreds med vores performance her. Jeg bruger en masse håndtegn og arbejder ret hårdt for at holde Osseau, hvor han skal være, men jeg synes faktisk, at han klarer det superflot:-)

Jeg har købt alle de billeder, Peter Steffensen tog af os på dagen - han er altså rigtig dygtig!

Smuk:-)))))


Flotte positioner:

Hest

Close - løb
Pladsposition - her hænger han dog lidt.....

onsdag den 20. december 2017

HTM 2 titlen er i hus:-))

I søndags var vi til konkurrence i Hangar 17 i Feldballe. Aktivt Hundecenter afholdt et fantastisk arrangement, hvor alting gik som smurt, selvom der var rigtig mange starter. Der var nedsat et sponsorudvalg, som havde skaffet godt med præmier, så det var ganske overvældende.

Paul og jeg kørte ud og hjem samme dag. Det gik helt uproblematisk og var jo vældig hyggeligt, men det er alligevel ikke helt optimalt for mig. Det var imidlertid nødt til at være sådan, da Henrik og jeg skulle til julefrokost lørdag, men det betød også, at jeg var rigtig træt søndag......og skulle på arbejde mandag - der var jeg ikke mindre træt!!!!

Vores tur til Feldballe gik helt planmæssigt, vi var fremme i god tid og fik derfor en plads i et af 'rummene' sammen med Louise og hendes mand Henrik - det var dejligt, at vi kunne rode uden at genere andre:-)))

Jeg havde skrevet til mine søskende, at de var velkomne til at komme og kigge. Min søster havde meldt sin ankomst, men meget overraskende kom min bror, svigerinde og niece også - det var dejligt at se dem. Desværre er min niece Sara panisk angst over for hunde, der gør, og Osseau er bestemt ikke glad for børn - det er en anelse problematisk, da vi alle skal fejre jul hos os, men det må vi jo løse på en eller anden måde.....

Mit fokus på familien gjorde, at jeg pludselig blev meget nervøs, da det var vores tur i Freestyle 1. Det betød, at jeg ikke havde overvejet min opvarmning, og at jeg ikke havde styr på, hvor i ringen jeg skulle starte, hvordan jeg skulle bevæge mig mv. - dumt, dumt, dumt!! Men bortset fra lidt uenighed mellem Osseau og jeg i starten gik programmet nogenlunde, vi fik okay point og bestod klassen. Jeg vidste på forhånd, at der ikke var de store chancer for Q-point i den store klasse, og det fik vi da heller ikke.

Dommerkommentarerne for FS 1 ser således ud (Johanna, Mette og Camilla ):

Udførelse:
7,6 - Flot førerarbejde og ro gennem hele programmet. Lidt uro fra hund, men det meste udført med godt flow
7,3 - En del håndbevægelser og hjælp på dagen. Meget fin follow.
8,0 - Stille og roligt og ikke mange misforståelser. Dejligt at se

Sværhedsgrad/Indhold:
8,0 - God sammensætning af program for niveau - både med tricks og overgange
7,5
8,2 - Fint for klassen

Musik og fortolkning:
8,3 - Flot kostume. Musik passer perfekt til ekvipage og niveau
7,7
8,4 - Dejligt og fint til jer

Foto: Johanna Allanach

Efter Freestyle kørte min søster og jeg op til Feldballe Kirke for at lægge pynt på mine forældres gravsted. Det var første gang, jeg var der efter urnenedsættelsen, det var faktisk ret mærkeligt at køre til Djursland uden at skulle besøge min far, men det var trods alt fint med et besøg på kirkegården i det smukke vejr.

Ved 14-tiden startede HTM 2. Her lå der et vist pres på mig (fra mig selv altså!) - jeg manglede 4 Q-point for at få titlen, vi var kun to i klassen, så det betød, at jeg "bare" skulle bestå!
Denne gang havde jeg en del mere styr på min opvarmning og start i ringen, og vi kom rigtig godt i gang. Osseau var i flere positioner noget uopmærksom, f.x. løb vi på et tidspunkt ned på døren, hvor der i det samme kom nogen ind - det var han godt nok ikke vild med, men i de situationer kunne jeg virkelig mærke, at jeg er blevet noget mere erfaren, og jeg kunne derfor støtte ham meget bedre og få ham med mig igen.

Jeg var på ingen måde sikker på, at vi ville bestå, men vi fik okay point, og jeg var megastolt ved præmieoverrækkelsen:-))))

Foto: Johanna Allanach

Dommerkommentarerne for HTM 2 ser således ud (Johanna, Mette og Mia ):

Udførelse:
7,8 - Rigtig fint. Dejlig ro. Hund lidt distræt ind i mellem, godt hjulpet af fører
7,6
7,6 - Lidt ukoncentreret og lidt frafald, men I kommer godt igen

Sværhedsgrad/Indhold:
8,0 - Ok
7,5 - Lige til øllet
7,7 - Fint for klassen

Musik og fortolkning:
8,2 - Dejlig stemning. God musik til ekvipage
7,5 - Savner at se lidt mere af dig! Kan du kigge op:-)
7,5 - Fint slutpas

Paul vandt også en del præmier, så det tog noget tid at få pakket bilen - den var egentlig fyldt nok, da vi tog hjemmefra:-)). Vi var begge glade og tilfredse og havde en skøn hjemtur - jeg elsker at være til konkurrence i den fantastiske hangar, hvor Katha og hendes hjælpere har godt styr på alting!

tirsdag den 12. december 2017

Rally i Sverige og HTM-træning

I søndags tog Amanda, Dumle og Osseau til Sverige sammen med Paul, Max og Lille Bjørn. Formålet var en svensk rallyprøve for første gang i en officiel klasse. Det der med at træne med snoren på havde Amanda ikke rigtig tænkt på, og blandt meget af det som Dumle ikke brød sig om i Sverige var en 'gå-rundt'-øvelse med linen på...... Dumle var i det hele taget ret utryg ved det hele, de var på som nummer to, og mon ikke at Amanda har været noget mere anspændt end hun plejer? I hvert fald blev det ikke til mere end 48 point og et stort Ikke Bestået til Dumle.

Med Osseau gik det noget bedre. Alt i alt en banegennemgang som han går herhjemme, der var bare det ved det, at de ting, der koster 1 point herhjemme (småhop, at han presser hende mv.), de koster altså 3 pr gang i Sverige, så i stedet for at ende på 93 point, som det ville være blevet her, blev det ikke til mere end 78 point, men der skal jo kun 70 til at bestå:-))

Det var vist en meget lærerig dag, og jeg tror da nok, at de har planer om at tage turen derover igen:-)

I går trænede Paul og jeg for første gang i Stevns Hundesports hal i Tureby. Det er en ganske udmærket hal, selv om vi da lige måtte holde tungen lige i munden for at navigere rundt mellem søjlerne - især i Freestyle-programmet hvor mine retninger ikke er helt på plads, synes jeg, det var noget bøvlet, men det gik da uden skrammer:-)

Det var en ret fed træning. Ret dårlig start da jeg slet ikke kunne huske vores Freestyle - temmelig kikset, da der jo faktisk er konkurrence i Hangaren på søndag!!! Jeg skal virkelig have 'gået' programmet rigtig mange gange i hovedet inden da. Min store udfordring med programmet er, at Osseau synes, at det er så fantastisk sjovt, så han er nødt til at juble gennem hele programmet, og det er bare ikke særlig godt. Jeg prøvede at erstatte bakke med move-on, altså cirkler rundt om mig, og det var da virkelig et hit. Det er trænet et par gange rigtig flot - og nu har han så også lagt sin jubel på den øvelse.....suk.

Nå, vores htm gik virkelig godt!!! Der skal slet ikke trænes mere på det før søndag - kun i mit hoved i hvert fald, og den følelse, jeg havde efter i går, tager jeg med til Feldballe, så kommer det til at gå fantastisk:-))))

søndag den 10. december 2017

Intens rallyweekend

I den forgangne weekend har der været godt med rallyprøver. Lørdag et SHS arrangement til fordel for Hundesport mod Cancer. Amanda skulle deltage med begge hunde, være sekretær og jeg skulle dømme øvet klasse. Jeg er megastolt over at være med til at indsamle så mange penge til så vigtig en sag - læs mere i dette indlæg på Pauls blog!

Jeg ankom først sidst på formiddagen, da ryggen ikke lige kunne klare en lang dag i en kold hal, så jeg fik desværre ikke set Amanda og Dumle. De vandt simpelthen ekspertklassen med 100 point og fik deres 2. cert - virkelig, virkelig flot!

Jeg stjæler lige fra hendes fb:

Min aller bedste Dumle fik i dag 100 point og blev 1. Vinder og ikke mindst 2. Cert i ekspert hos Sydkystens Hundeskole arrangement til fordel for Hundesport mod Cancer! 🌟🌟🌟 jeg er meget stolt af min sorte diamant!!! 😍😍😍 

Inden jeg skulle ind med Osseau fik jeg næseblod, men takket være gode husmorråd og skønne venner! Så blev det fikset! Og lettere stresset kom vi på banen og klarede den på rutinen til 91 point og 5. Vinder! 🌟🌟🌟💙💙💙


Søndag var det så tid til rallyprøver i Sorø. Det var en dobbeltprøve, og jeg var med som Amandas PA:-) Vi fik besøg af min søde svigerdatter Evelina, som også var med i Ballerup, og denne gang forstod hun lidt mere af, hvad rally går ud på. Det var super hyggeligt og skønt at se hende, det sker jo ikke så tit nu, hvor Daniel er i New York.
Prøverne gik rimeligt. Osseaus 93 point rækker jo med al sandsynlighed ikke til DM, men det må de så bare se at forbedre!

Amanda beskriver det bedst selv, og hendes fb så søndag aften således ud:

Osseau fik 93 point og 5. Vinder i begge dagens prøver. På rallybanen kan man ikke mærke at han er 10 år, han var ret frisk!! 😂😂💙💙😍😍 Det er formentlig ikke nok til et DM kval. Men en væsentligt forbedring af de 89 vi havde før!! ☺️

Dumle var MEGET frisk i første prøve og vi fik 84 point med 4 ommere, fordi han ikke kunne sidde/stå stille 😂 anden prøve blev han 4. Vinder med 93 point! 😍😍 En smule mere roligt (eller hvad vi skal kalde det!!!) 😂😂😂 

Elsker mine skønne hunde 🌟💙🌟💙🌟

tirsdag den 5. december 2017

New York - dag 4, 5 og hjemrejse

Øv altså, nu fik jeg jo ikke opdateret bloggen, da vi kom hjem, og det er jo altid sådan at man ikke får så mange detaljer med jo længere tid der går, før det bliver skrevet ned.


Torsdag var planen, at Daniel skulle passe sin undervisning om formiddagen, hvorefter vi skulle mødes ved 9/11 Memorial efter frokost. Amanda og jeg startede dagen med god tid over morgenmaden, og så gik vi mod Hudson floden for at tage en Walter Taxi til Brooklyn Bridge. Vi havde ingen ide om at der var en fast sejlplan, men vi ankom lige som Taxien skulle til at sejle, hvilket var ret heldigt - der var 70 minutter til næste afgang!

En hyggelig og hurtig tur med lidt bølgegang, og vi blev sat af næsten under Brooklyn Bridge, som vi dog ikke havde den store lyst til at bevæge os op på. Uden rigtig at kende vejen gik vi mod langsomt mod One World Trade Center. Vi havde god tid og lagde vejen forbi City Hall og de små gader der omkring - med endnu mere shopping til følge:-)
Der er et stort shopping center ved (og under) One World Trade Center, så det fik vi også besøgt og endnu engang blev der indkøbt en del i en Sketchers butik - i USA forhandles også tøj :-))))

Daniel kom til, og vi besøgte 9/11 Memorial - det var en trist, fascinerende og ret skræmmende oplevelse, men jeg var glad for, at vi gjorde det - det er jo desværre en ret vigtig del af New Yorks historie.....





Senere på dagen lagde vi vejen forbi vores hotel for at læsse vores indkøb af, hvorefter vi gik forbi et hyggeligt julemarked på vores vej til Grand Central Station. Her spiste vi en lækker aftensmad på Michael Jordans restaurant, og så var det tid til endnu et must i New York - en musical på Broadway!!

The Lion King var en fantastisk oplevelse, så kort kan det vel siges!!





Så blev det fredag og hjemrejsedag. Som der jo skal være, havde vi lidt udfordringer med at lukke kufferterne, men det lykkedes da😀😀. Daniel kom til hotellet, og vi gik igen en tur - denne gang forbi Rockefeller Center, hvor de var ved at sætte det enorme juletræ op. Endnu en kop kaffe på Starbucks - denne gang valgte jeg en med tilsat pebermynte, det var da godt, at jeg ikke prøvede den tidligere, den var godt nok lækker!!!

Vi spiste frokost på hotellet, sagde farvel til Daniel og drog mod lufthavnen i hotellets bil. Og okay, det kan være kompliceret at blive lukket ind i USA, men tjekket for at komme ud var da næsten værre. Temmelig stride politibetjente, men vi kom da igennem i god tid.

Planmæssig afgang og hurtig flyvetur til Kastrup, og så var vi hjemme i silende regnvejr efter en fantastisk tur!