I dag bliver Girah 11 uger gammel, og der er fuld gang i den. Hverdagssocialiseringen er meget vigtig for os, så det bruger vi meget tid på. Alt det, der var bøvlet med Django og Osseau, gider vi ikke ende i denne gang, så gæster, børn og fremmede hunde står højt på prioriteringslisten.
Girah elsker at få gæster - især når det er Dumle og Amanda.-) Dumle er knap så begejstret, men de vænner sig stille og roligt til hinanden, og Girah er ved at blive nogenlunde god til at respektere, at Dumle vil være i fred - det er jo også vigtig læring!!.
Det går rigtig fint med at sove i bur om natten, det bliver gerne til 6-7 timer, så det er ved at være tit, vi vågner om morgenen uden at have været ude - det er virkelig rart.
Knap så godt gik det med renligheden og kravlegården, som vi købte til at lade ham være alene hjemme i. Han besluttede nemlig, at den ene halvdel kunne bruges til toilet, så selv om han elskede at ligge og lege i den, har vi nu pakket den væk, så vi kan holde fast i, at toilettet altså er i haven - og nu går det nogenlunde med renligheden igen, det er langt fra hver dag, der sker uheld indenfor.
Girah havde nu også alligevel besluttet sig for, at det ikke er kravlegården, han skal opholde sig i, når han er alene!! Det fungerer nemlig ganske fint at lade ham være alene i bryggerset, der lægger han sig bare til at sove, så sådan er det blevet! I lørdags købte vi julegaver - jeg må blankt indrømme, at jeg forlod huset sidst og glemte at lukke døren fra bryggerset til resten af huset, så der havde han altså hele huset til sin rådighed i 2½ time.....jeg tror, at der forsvandt lidt af skabet i soveværelset, men der har Osseau alligevel været i gang, så det var billigt sluppet!!!
Vores helt store udfordring pt. = bilkørsel!! Nu er Girah nemlig begyndt at blive køresyg, og han har nu kastet op flere gange, også selv om vi kun kører ganske korte ture. Om det hænger sammen med at han hidser sig op, ved jeg ikke, men vi er nok nødt til at starte helt forfra igen, så han kan blive tryg i det.
Træningen hos Johanna går fint. Jeg passer meget på ikke at forcere noget, men det er en svær balance, da jeg nok går lidt i stå i stedet. Vi træner øvelser nogle gange hver dag i få minutter, og lige nu er vi landet i, at han rigtig gerne vil sidde og kigge på mig, når jeg synes, at han fx skal gå op på baljen eller lægge sit hoved i min hånd - det er vidst godt, at vi skal til træning i dag!!!!