Girah har altid været forholdsvis selektiv omkring, hvad han ville spise. Tørfoder har aldrig været hans favorit, selv om vi virkelig har prøvet mange forskellige slags, blandet det med hakket oksekød, tunfisk og meget mere. Også godbidder er ikke ‘bare lige’ - han kan lide noget nogle dage, som han dagen efter bare spytter ud.
Jo, jo - det er de færreste hunde, der sulter ihjel, men jeg synes faktisk, at det blev pænt træls at gå og spekulere på, om han nu fik nok af de rigtige næringsstoffer, for i og med han får relativt mange godbidder i træningen, svarede det jo næsten til, at han kom til at leve af ‘Marsbarer’ (okay så, det er lidt overdrevet, men bekymringen var der).
Nu har jeg så overgivet mig til VOM Hundemat, og der er virkelig sket en ændring i hans lyst til mad. Nu kommer han hen i køkkenet, når jeg gør maden klar, og han spiser det lynhurtigt og med stort velbehag, så sådan bliver det - han får lov at bestemme, og al det tørfoder, jeg havde på lager, er nu foræret væk via Facebook, så nu er vi fri for at flytte rundt på det mere😊.
Med hensyn til godbidder har jeg afprøvet de nye Pure ‘kødpølser’, og hold nu op det er en fornøjelse at se ham. Fordelen er her, at det er muligt at skære meget forskellige størrelser godbidder, for der er jo stor forskel på, hvad han fx behøver (og der er nemt at give) i positionen i en fri ved og den størrelse, der er praktisk ved en godbidsleg.
Lørdag aften var vi på fri ved fod kursus hos Anja. Jeg har brugt meget lang tid på at træne stilstand på både højre og venstre side, og ja jeg er da blevet en smule utålmodig og vil vældig gerne i gang med noget bevægelse, men jeg gider på den anden side heller ikke indlære en hel masse rod, som jeg skal til at aflære igen, så det er vigtigt for mig at gøre det rigtigt fra start af.
Anja er som sædvanlig super skarp og kan sætte fingeren på de helt små detaljer, og man får simpelthen så meget med fra sådan en aften. Vi skal nu i gang med sidelæns bevægelse - små bitte skridt, som efterhånden bliver til flere og flere. Det bliver rigtig dejligt.
Girah har ellers totalt fluer i sit teenagehoved for tiden, og til træningen i Hvalsø var han helt uden for rækkevidde - så der trænede vi næsten udelukkende kontakt. Det er helt fint for mig, at tingene tager tid - naturligvis kan det være frustrerende, men hjernen kommer jo tilbage igen på et tidspunkt, og han må gerne tage al den tid, der skal til for at modnes - han er og bliver en superhund uanset hvad😊