Så er der ikke mange timer, til vi skal afsted til Sydafrika i 2 uger! Turen foregår sammen med mine svigerforældre (som inviterer!!!) og min mands søskende med påhæng, så vi bliver 10 i alt. Ungerne bliver hjemme, Amanda er ikke helt tilfreds, men som det ser ud nu, er det nu meget godt, at hundene ikke skal passes af fremmede.
Vi måtte en tur omkring dyrlægen igen i går, da Osseau - igen - har fået øjenbetændelse. Denne gang p.g.a. en rift i slimhinden. Han har det jo med at stikke hovedet i alt muligt, men han kunne da godt holde øjnene lukket, når han skal ind i en hæk! Så nu skal han have dryppet øjne 2 gange dagligt i 10 dage, samtidig med at Django skal fortsætte på Metacam - på nedsat dosis - til vi kommer hjem.
Det har været godt for Django at komme lidt ned i gear: han må kun gå kortere ture, ikke lave bratte stop, ikke hoppe mv., men det er nu ikke det hele, han har hørt:-) - han hopper stadig rundt noget af tiden.... dog ikke så meget som før.
Det er godt, at der bliver en naturlig pause i træningen nu. Jeg synes, det har været så trist kun at træne med Osseau i denne uge, men jeg kan godt mærke, at jeg mentalt er ved at indstille mig på, at det er nogle andre ting, Django og jeg kommer til at lave sammen fremover. Jeg håber selvfølgelig det bedste med de kommende undersøgelser, men frygter samtidig det værste! I den ideelle verden er han fit for fight igen efter en periode i ro, men nu må vi se hvad der sker.
Hvis Osseau skal være min eneste lydighedshund, skal jeg godt nok til at tænke mig om! Jeg har aldrig haft konkrete planer for hans træning, det har mere været for hyggens skyld, men bliver det sådan, at han kommer i fokus, skal der andre boller på suppen. Han er svær at træne på mange områder, men intet er jo umuligt, når man arbejder for det....:-)))