søndag den 17. juli 2011

Sheltiedag - Osseau som Rallychampion!!!!!!!!

Jeg ved godt, at det er totalt "unørdet" ikke at opdatere bloggen i går, men jeg skulle lige have det hele til at falde på plads i mit hoved, før jeg kunne skrive noget fornuftigt!

For at starte med det, der gav lidt malurt i bægeret var det, at Osseau sidst på dagen så sig sur på en sheltiehan, som gik lige forbi os. Desværre var hans ejer (=mig!!!!) så tåbelig ikke at holde øje med ham, så han fløj i hovedet på den anden hund med krogen, stol, kaffe og det hele flyvende om ørene på os alle:-(( Jeg ved jo, han ind i mellem bliver sådan, når han bliver rigtig træt, og det var han altså på det tidspunkt, for det var alt for varmt at være i bilen, og han slapper jo ikke meget af ellers.
Det var ikke ganske uprovokeret, da den anden hund brummede af ham - jeg ved det sker, og det sker med en del hunde, men jeg bliver dæleme træt af det, når det er en af mine hunde, der opfører sig sådan!!!

Nok om det - en anden trist ting var, at Django stod helt af på rallybanen og meget tydeligt fortalte mig, at han bare ikke havde lyst til det.... Han gik de første 4 skilte rigtig flot, skred så ud til Amanda, kom tilbage og lavede en flot bakkeøvelse, løb ud til Amanda igen, gik fristende 8-tal med næsen nede i den ene skål og løb derefter hen til Lilli i teltet.....og så var det ligesom helt slut. Jeg er sikker på, at han havde ondt, han har haft nogle hårde dage i Jylland, og jeg havde da også en pille med til ham, som han fik direkte efter forsøget på banen - møgelendig hundeejer, der ikke sørger for, at hunden holdes smertefri, øv, øv:-((

Og så kommer vi til det gode:
Stjernehunden Osseau som fra morgenstunden gik rallybanen til 96 point og dermed blev vinder af klassen og Rallychampion - hvor var det bare dejligt! Det er længe siden, jeg har været så nervøs før en prøve, men sådan er det jo, når der står noget på spil!!! Fedt var det, og nu kan Amanda så hygge sig med ham i Championklassen og se, om de kan få lidt ud af det fremover - det er jo kun for sjov: 3 x 97 point virker i hvert fald temmelig uopnåeligt p.t.!!!!


Derefter var det tid til LP 2 - her blev vi nr. 2 (ud af 2...) med 167,5 point.
Det var ok - Osseau blev i dækken (særdeles vigtigt) og gik en flot fri ved fod med kun en enkelt skævsidning i 2-skridt øvelserne (YES!). Desværre var han helt desorienteret på fremsendingen, det fattede jeg ikke meget af - godt nok var keglerne stribede, men det er altså ingen undskyldning, det skal han bare kunne!!!! Resten var godkendt med "de sædvanlige" point - han gør det super, men der er stadig plads til forbedringer på de fleste øvelser.

Det var som sædvanlig en superhyggelig og meget velorganiseret dag i godt selskab og med rigtig flotte præmier.

Django ville også være med, da vi tog billeder af Osseau - han holdt etuiet til kameraet imens:-))

Ingen kommentarer:

Send en kommentar