torsdag den 30. december 2010

Dejligt at komme ud - og at komme hjem med fine præmier:-))))

Ihh, hvor vi trængte til at lave noget hunderelateret her i ferien, hvor det er så som så med træningen.
Derfor var det jo helt perfekt, at jeg havde fået os meldt til rallyprøverne, der blev afholdt i Ll. Skensved i dag - Sydkystens Hundeskoles første officielle rallyprøver. Et super arrangement, hvor alt kørte på skinner.
Django og jeg skulle for anden gang prøve kræfter med ekspertklassen. Det gik rigtig godt, og vi endte med 84 point. Django var totalt hyper og syntes bestemt, at der var alt for langt mellem belønningerne....så han hoppede op og ned ad mig hver gang, vi passerede et skilt:-))))

Amanda og Osseau gik en super bane i øvet klasse til 98 point - nu mangler de kun en enkelt pind mere i den klasse!!! Som barnets far siger, så er det jo meget godt klaret i betragtning af, at hun aldrig træner med ham - hvad kunne det dog ikke blive til, hvis hun gjorde lidt for det:-))))))

Der var masser af flotte resultater i dag. Tillykke til de tre, der blev DKRLCH og bestemt også et stort tillykke til Charlotte og CJ, der er vendt stærkt tilbage til rallybanerne igen - 100 point i Ekspertklassen er altså ret blæret:-))))))))

Noget fik vi dog med hjem. Udover sponsorpræmierne (Godbidder fra Olivers og kort lavet af Berit Bilde) fik jeg også gevinster fra min deltagelse i hhv. Paul og Connis julequizzer = 3 x 2. præmier:-)))
Det blev til gavekort til My Dog (der straks blev omsat i deres stand i ridehallen til hundeguffer og -legetøj) samt en stor pose chokolade. MUMS!!!

tirsdag den 21. december 2010

Dygtiiiig Django:-))))

Se lige hvor Django er blevet god til at tage ting i munden.
Vi træner "Saml op" i stor stil for tiden. Øvelsen omfattede udover tingene på billederne også papir, plasticskåle og cykellygte, men det krævede lidt mere.
Det kneb med at multitaske, så jeg kunne ikke belønne og tage billeder samtidig :-)

1. valget var apporten:


Herefter plasticlåget:

Så tøjklemmen:

Plasticdimsen til at lukke poser:
(Uha, det er svært at holde fast)

Og toiletrullen:

tirsdag den 14. december 2010

Proces eller produkt?

Er målet det vigtigste, eller er det vejen dertil? Et spørgsmål der i disse tider (hvor folkeskolen igen, igen, igen er under kraftig beskydning) er en god pædagogisk diskussion værdig, men som bestemt også gælder for hundetræning:-))
For at komme med konklusionen først må man jo nok sig, at det hænger godt og grundigt sammen!

Jeg er ikke specielt vild med at gå til prøver.
Hver gang tænker jeg, som jeg gjorde, da jeg for tredje gang sad oppe i Det Gyldne Tårn i Tivoli: "hvordan kan det dog være, at jeg gør det igen". På den anden side kribler det også hver gang "alle andre" har været til prøve, og resultaterne kan følges på Facebook, så fortryder jeg, at jeg ikke meldte til.

Men ville jeg overhovedet få trænet mine hunde, hvis det ikke var fordi jeg havde et mål?
Det ved jeg ikke helt, men det er altså imponerende, så afhængig man kan blive af det. Jeg bliver i hvert fald et gladere menneske af, at Django pludselig kan lave en perfekt springapport, og at han nu er på vej mod også at kunne lave en dirigeret apport - så er vejen til klasse 3 ikke længere så lang. Glæden ved at have Osseaus fulde opmærksomhed i løbet af en hel times træning er nok heller ikke lige til at forklare for dem, der ikke har prøvet det....

Det betyder ikke så meget for mig, hvilken klasse vi konkurrerer i, men det betyder rigtig meget for mig, at jeg kan se og glæde mig over, at tingene lykkes, og så er tempoet egentlig ligegyldigt!

mandag den 6. december 2010

Skodweekend

Så slem var den måske heller ikke, men det har altså ikke være en af de mest fornøjelige weekend'er, jeg har haft!
Lørdagen startede med, at vi blev mødt næsten lige uden for huset på morgengåturen af den hund i byen, jeg i forvejen frygter mest. Vi gik op ad vejen, den - en stor rottweilerhan - kom inde fra stien, stoppede op, da den så os og spurtede derefter over vejen og hen i mod os. Jeg kunne ikke se ejeren, men vidste, at han måtte være der, så jeg råbte til ham, at han skulle kalde på sin hund, men det gjorde han ikke! I stedet råbte han "hvad helvede" og løb over mod os, hvorefter han svattede midt på vejen :-)), det syntes hans hund åbenbart var så underligt, at den løb hen til ham. Han slog sig pænt meget, men jeg sagde til ham, at jeg synes, at han skulle tage fat i sin hund, så kunne han jamre sig bagefter. Derefter rejste han sig og sparkede den arme hund så eftertrykkeligt i brystkassen - "det gør du bare ikke" sagde jeg - det var jo ligesom ikke hundens skyld, at han ikke havde styr på den. Han svarede overhovedet ikke, vendte bare om og tog hunden med sig, hvorefter jeg råbte til ham, at jeg håbede, han så havde sin hund i snor fremover....
20 minutter senere mødte jeg et ældre ægtepar, som lige havde mødt ham - med hunden løs!

Puh, hvor jeg rystede. Osseau hader i forvejen den hund og tænder helt af på den. Django er ligeglad med rottweileren, men den har til gengæld lavet et voldsomt udfald på ham tidligere - ganske vist i snor. Men hold da op, hvor er det svært at reagere fornuftigt i sådan en situation, jeg ved sgu' ikke, hvad jeg havde gjort, hvis det var kommet til en decideret slåskamp - jeg tror bare, at jeg fik råbt så meget, at jeg fik rotten skræmt væk!!

Efter mange overvejelser ringede jeg til ejeren i går. Jeg kender dem perifert, da Amanda gik i klasse med deres søn et par år, og de bor ganske tæt på os. Jeg var forberedt på det værste, men han undskyldte meget, sagde, at han jo "plejede at have styr på hunden" (hvilket han også har) , og sagde, at jeg jo bestemt ikke skulle være utryg, når jeg lufter hunde, men jeg fik ham nu ikke til at love at have hunden i snor - men han "skulle nok være mere opmærksom". Ved ikke, om jeg kan bruge det til noget, men det var fint nok at få snakket med ham!

Nå, da jeg kom hjem igen var der efter noget tid blod over det meste af gulvet! Det viste sig, at Osseaus bagpoter er blevet så ødelagte af alt det vejsalt, at han havde slikket dem til blods i løbet af natten (vi har mørkebrune gulve, så det var først, da han lagde sig i gangen, at blodet blev synligt). Åh, hvor er det synd for ham. Han har fået vasket og ordnet poter og er blevet udstyret med både sokker og sko, men det er han nu ikke synderligt begejstret for....Nu må jeg bare holde godt øje  med, at der ikke kommer betændelse i, men dyrlægen sagde ok for den måde, jeg har behandlet det på indtil nu.

Søndagen gik med arbejde, rette stile og diktater og forberedelse til 9.a - som bare var nogle totale møgunger i dag, utaknemmelige skarn!!!!!