tirsdag den 27. april 2010

Look at the bright side...

Jeg elsker altså at gå op til prøver - især når de er overstået, og man kan hygge sig resten af dagen :-)
Efter en meget hyggelig søndag i godt selskab sidder jeg dog tilbage med lidt blandede følelser. Djangos debut i LP 2 er jeg rimeligt tilfreds med - masser af 9,5, en apport der var klart det bedste, han kan og et fint udløb til felt. Dog ærger det mig helt vildt, at han nærmest "skriger sig igennem" 2 minutters fællesdæk. Han startede egentlig i vinter med at brokke sig lidt, men den sidste måned er det eskaleret helt vildt - og hvorfor har jeg dog ikke gjort noget ved det for længe siden, så den udfordring kunne have været overstået for længst....
Nå men han fik tudet så meget, at han lige fik løftet skuldrene, så det gav et 0. Med et nul i næseprøven, som ikke kom så meget bag på mig, gav det en 3. præmie med 159,5 point, hvilket svarede helt fint til min forhåndsforventing. Her er det så, at jeg ser det positive: at jeg ikke fik de 20 point i dækken - så havde vi været ½ point fra 1. præmie, det havde nok ærget mig grusomt....
Nå, dækken skal trænes - i går 2 minutter på 6 meter, så det kan da ikke tage så lang tid at komme på 20 meter (håber jeg).

Osseau fik en 2. præmie, og det er udelukkende mig egen skyld: en elendig lineføring til 7 - aner ikke hvad der skete, men sjusket var det og bestemt ikke mere værd. Det kombineret med et 6-tal i dækken (hvor han satte sig op, fordi JEG havde bedt Amanda gå væk med Django, så han kiggede efter dem hele tiden...), gav 147,5 point - øv, for resten var faktisk ret godt :-(
Hvad værre er: jeg har jo hele tiden sagt, at han ikke virker glad, men det er faktisk ikke sandt! På videoerne, Amanda optog, er det tydeligt, at det er mig...med Django er jeg glad, levende og meget begejstret - Osseau får bare et lille klap, og hvad sjovt er der lige ved det....
Det kommer jeg virkelig til at arbejde med!!!

Så konklusionen må være: Endnu en lærerig prøve, som gav meget røde kinder....

torsdag den 22. april 2010

Også en slags træning

Engang i december blev jeg enig med mig selv om, at Osseau og jeg trængte til at beskæftige os med noget helt andet end lydighedstræningen. Jeg meldte mig til en omgang "Tema-træning" hos Merethe Børgart - 2 foredrag og 7 x træning med hund med emner som spor, mental aktivering, sansestimulering mv. På grund af vintervejret blev opstarten udskudt et stykke tid og vi er i går blevet færdige med forløbet.

Det har været meget interessant. Merethe er - som man kan se på hendes hjemmeside - et alsidigt hundemenneske, og hun har en stor viden, som hun øste ud af. Jeg havde svært ved at betragte det som egentlig træning, men både Osseau og jeg har helt bestemt hygget os de onsdage, vi har været afsted. Han synes jo, det er rigtig dejligt at komme afsted med mig alene, og han har været så afslappet som aldrig før på en træningsplads.

Det kan man jo godt "psykolisere" lidt over.... for hvorfor mon? Har jeg været anderledes? Har medkursisterne?
De øvrige medkursister var "helt almindelige hundeejere" med diverse mere eller mindre problematiske hunde - en lille spaniel der var bange for alt (men bestemt ikke Osseau), en Islandsk fårehund der gøede som en vanvittig det meste af tiden, en sød Border Collie og en komplet hyper blandingshund var bare nogle af dem, vi lærte at kende, og Osseau kunne lide dem alle + alle de hvalpe, der kom på holdet efter os, dem hilste han med stor glæde på. Meget mærkeligt i forhold til, hvordan han nogle gange reagerer på fremmede hunde - bare jeg var noget bedre til hundesprog, så jeg kunne læse ham noget bedre, suk...


Summa, summarum: Forløbet har bestemt givet stof til eftertanke!

lørdag den 10. april 2010

Er vi prøveklar?

Nu er der kun 2 uger til prøven i Ølstykke, og jeg er ved at være ret spændt og opsat på Djangos og min debut i LP2.
Jeg har som sådan ikke nogen ambitioner, men håber selvfølgelig på et godt resultat, for jeg synes faktisk, at vi er godt på vej. Til træningen går det i hvert fald super:
  • Fællesdækken skal han bare kunne. I løbet af vinteren har han desværre tillagt sig en vane med at ligge og pive, og jeg er derfor begyndt at belønne ham ofte, hvilket jo godt kan blive et problem, men forleden lå han i 3½ minut med 4 belønninger undervejs, så mon ikke han kan klare 2 minutter?
  • Fri ved fod er jo tæt på at være super. Her skal jeg have trænet nogle længere forløb, men også fortsat have fokus på starten, så opmærksomheden er der fra begyndelsen af øvelsen - det skal nok gå. Achilleshælen her er 2-skridts øvelserne, da han bliver meget ivrig og derfor er tilbøjelig til at sætte sig skævt. Vi arbejder på det og ser da fremskridt, men trænes skal det!
  • Springet - tja, her er det igen den skæve plads i afslutningen, jeg er usikker på, ellers ser det meget godt ud...
  • Apportering er på nuværende tidspunkt den mest kiksede øvelse. I løbet af vinteren har han nægtet at tage apporten i munden og stiller sig bare op og gør ad den, men de seneste uger har der været store fremskridt. Han samler nu op, løber hele vejen tilbage, smider apporten ved siden af mig og sætter sig flot på plads, så øvelsen skal nok give point, men det er ikke godt nok. Jeg overvejer seriøst at få nogle enetimer med fokus på den øvelse, men det skal være med en person, der har erfaring med hunde uden stor apporteringslyst, så lige nu er jeg i tænkeboks og satser bare på, at det går til de kommende prøver.
  • Stå-sid er total ynglingsøvelse, der næsten altid fungerer. Jeg forsøger at afpasse tempoet, så jeg ikke kommer til at gå for hurtigt forbi ham i ståen, det handler mere om mig, end det gør med ham. Endvidere træner jeg skarpe stop uden jeg standser, men det er træning - til prøven vil jeg bruge min mulighed for stop.
  • Fremsending har vi virkelig trænet. Det har været en meget problematisk øvelse, hvor jeg har haft svært ved at bestemme mig for en metode, men efter at have fået en god forkommando, ser det ret godt ud. Jeg benytter alle muligheder for at få trænet mange forskellige steder, og nu prøver jeg at få ekstra afstand på - det skaber nogle problemer fordi jeg kan sende ham ud så langt fra, at jeg ikke kan kaste belønningen helt ud i feltet :-)
  • Stillingsskiftet synes jeg er svært at få til at fungere helt optimalt. Når et skifte fungerer, synes jeg et andet bliver sjusket, så det er vist "a never ending story", som jeg skal have noget fokus på....
  • Indkald - kan være superflot og er det for det meste. Jeg træner det helst ikke som fuld øvelse, da han ikke skal vænnes til, at indkaldet kommer efter 2 knæk hver gang, og det ser ud til at virke.
  • Næseprøven er totalt knald eller fald øvelsen. 1 ud af 4-5 gange glemmer han alt om søget og kommer med den første den bedste pind...., så det er vist bare at håbe på det bedste. Afleveringen er som apporten noget sjusk, men det lever jeg med (endnu).

Så svaret på overskriften må være et "ja". Jeg føler mig klar, men der er selvfølgelig stadig alle de ukendte faktorer. Djangos usikkerhed/mangel på koncentration, som kan komme til udtryk ved dommerens adfærd, tilskuernes placering, vind og vejr, potentielt løbske tæver, væmmelige hanhunde og mange andre ting - samt naturligvis mine reaktioner på det hele bliver afgørende for, hvordan det går.