Mit seneste blogindlæg blev posted i fredags 18/11 kl. 11.16.
Knap tre timer senere fik jeg en sms fra min søster, at min mor var ved at blive indlagt på Randers sygehus. Efter en del ringen frem og tilbage ringede min søster kl. 16 og sagde, at vi hellere måtte køre, da lægerne sagde, "at det kunne gå begge veje".
Min mor døde knap 17.30, så vi nåede ikke derover i tide.....
For 2 måneder siden fejlede hun ikke noget! Efter en kort indlæggelse i september fik hun konstateret lungekræft, der havde spredt sig meget. Så sent som i onsdags fik hun scannet ryggen, fordi der nok også var noget der... Mirakuløst nok havde hun næsten ingen smerter - hun havde problemer med venstre ben, men den sidste uge tog hun slet intet smertestillende, og hun sov meget stille ind, så der er ingen tvivl om, at hun er blevet sparet for meget. En betændelse et sted i kroppen gav et anafylaktisk chok, som hun altså ikke kunne klare....
68 år blev hun. Min nevøs konfirmation, Amandas studentergilde, guldbryllup og endnu en rund fødselsdag kommer hun aldrig til at opleve:-((((
Lige nu er det bare rigtig hårdt, og den med, at livet går videre, er lidt svær at få øje på. Selvfølgelig går det - min bekymring handler jo mest om min far, som nu er alene efter 52 år sammen med min mor!!!!
I dag og i morgen er det arbejdsdag - og selv om det var meget svært at komme afsted i morges, er det nu dejligt befriende at være sammen med børn i 2. klasse, der er helt umiddelbare - to bemærkninger fra piger på 8 år:
"Jeg er ked af at høre, at din mor er død"
"Hvorfor døde din mor?"
Så er samtalen ligesom i gang:-)
En blomst og hilsner fra forældre fik jeg også - og så har jeg jo heldigvis nogle fantastiske kolleger!!!
Selv om det er er hård tid, er det dejligt at finde støtte hos familien (hvor er jeg glad for at have tre søskende lige nu) og gode venner - tusind tak for alle telefonopringninger, sms'er og mails!!!!
Årets sidste prøve – og noget om kvalitet
2 dage siden
En påmindelse til alle os som er så heldige stadig at have begge forældre.. husk nu at sætte pris på dem mens de er der.. for det går pludselig så hurtigt.. :-/
SvarSletJeg kondolerer.. kan slet ikke forestille mig hvordan det må være at miste en så tæt på, så hurtigt, så aldeles for tidligt, sender mange varme tanker til hele din familie Anita.