mandag den 16. oktober 2017

Succes på Samsø

Fredag aften tog Amanda og jeg til Samsø for at deltage i Samsø Hundesports weekendarrangement. Vi havde lejet et sommerhus sammen med Paul, som ventede på os, da vi ankom ved 21-tiden. Hverken Amanda eller jeg er natteravne, så det blev hurtigt sengetid, selv om vi kunne sove længe dagen efter.

Lørdag stod på Freestyle 1 og HTM 2 for mit og Osseaus vedkommende. Jeg var glad for, at freestyle lå først, da jeg er ret afslappet omkring det program - det er supersjovt at træne, Osseau og jeg har en fest hver gang, og det er det vigtigste:-)

Jeg var noget mere presset i HTM 2, da jeg var den eneste i klassen. Jeg var jo ligesom sikker på sejren, men Amandas kommentar, da hun så programmet, var, "at jeg jo måtte sørge for at gøre det ordentligt" lagde altså max pres på mig. 5 mulige Q-point ville det jo være dumt at smide væk.....

Nå, FS 1 først:
Det fik ret fantastisk, når jeg selv skal sige det! Osseau var rigtig meget på, og vi fik de højeste point, vi endnu har fået i den klasse og blev 3. vinder :-) Det gav 3 Q-point, og vi er nu oppe på 8 i alt.

Dommerne var Lizza, Sonja og Johanna:

Udførelse:
8,0 - Fint arbejde selv om der var lidt lyd på - kun få, små fejl
8,1 - Fint:-) Øv dig evt. lidt mere med sjalet, nogle gange ser det ud, som om du lige skal have styr på det. Prøv at få jer vendt, så Osseau har siden til dommerne, når han bakker + bukker til sidst i stedet for numsen til
8,2 - God timing og udførsel af moves

Sværhedsgrad:
8,0 - Fint til klassen
7,8
8,0 - God variation for klassen - fin udnyttelse af forskellige niveauer og placeringer

Musik og fortolkning:
8,0 - Sødt program. Savner lidt mere "energi", når musikken bliver intens til sidst - "bakke" er lidt for stille en øvelse
7,9
8,8 - Lækkert stykke musik til jer som ekvipage. God brug af clues i musikken til fortælling og fortolkning

Vores HTM 2 program var noget mere usikkert, jeg var ikke særlig tilfreds med det, men vi kom igennem. Johanna trak spændingen noget ud ved præmieoverrækkelse, men vi bestod og fik dermed de 5 Q-point - så fedt:-)))))
Nu har vi også 8 point i denne klasse.

Dommerne var Lizza, Sonja og Jette P:

Udførelse:
7,5 - Lidt for svært med den stille start. Småhviner gennem en del af programmet (-0,2). Hænger i nogle positioner. Falder lidt ud (fokus)
7,4 - Mange fine passager, men lidt forstyrret, særligt i starten. Det ser ud som om han på et tidspunkt bider efter dit ben?
7,6 - Mister fokus ind i mellem, ellers fint. Lidt uens afstand i positionerne.

Sværhedsgrad:
8,0 - Fint til klassen
7,9
7,8 - Rigtig flot!

Musik og fortolkning:
7,9 - Jeg tror, I kunne have glæde af lidt hurtigere musik
7,7
7,5 - Ok

Anita Jakobssons billede.
Lørdagens høst:-)


Søndag var rallydag. Jeg dømte prøve 1 og Conni prøve 2. Amanda og Osseau kunne derfor kun komme op en gang, men det var også nok - 98 point, vinder af klassen og dagens højeste resultat i Championklassen:-))))))

Anita Jakobssons billede.


Dumle var oppe i begge prøver. Han fik IB hos Conni, men på min bane gik han virkelig, virkelig flot..... lige til han nåede de to højrehandlingsøvelser. Han mistede begge, og dermed røg der 26 point. Jeg havde kun trukket 3 x 1 indtil da, så det var virkelig ærgerligt:-(( 
Han er nu altså blevet ret sej, så resultaterne skal nok komme.

Det var en skøn weekend både som deltager og som dommer. Samsø Hundesport havde virkelig lavet et kæmpe stykke arbejde for at skabe de bedste rammer for os alle (og det gør de forhåbentlig igen til næste år:-)))











Hængepartier: Årets hund i rally og flere rallyprøver

Jeg er laaaaangt bagud med blogindlæg, så her kommer lige en hurtig update:

DKK prøve den 23/9 i Ballerup gav 78 point til Osseau og flotte 90 point til Dumle.
Dagen efter var der finale i Årets hund, hvor Osseau lå på en 8. plads - han gik så flot, at han rykkede op på en samlet 7. plads:-))))
Samme dag fik Osseau 90 point og Dumle 79 i prøven, der kvalificerede til Årets hund 2018, så der var lidt point til Osseau på den konto!


Amanda Haue Jakobssons billede.
Flot roset:-)

Den 7/10 kørte Amanda med Paul en tur til Fyn, hvor Kreds 3 holdt prøver med DM-kvalifikation - her tog Osseau IB med hjem, det miljø var alt for svært for ham:-(

Søndag den 8/10 var vi i Ølstykke til endnu et forsøg på DM-kvalifikation. Det blev til 84 point til Osseau og altså ingen DM-kval.....det skal nu nok komme, der kommer flere prøver!

Dumle måtte vi desværre melde fra begge dage på grund af hoste. Han er heldigvis blevet helt frisk igen.