Så er der ro i huset og endelig tid til opdatering om i søndags. Det var dejligt at få startet sæsonen, men for hulen da, hvor var jeg nervøs - som jeg sagde til Erling, var det nok mest, fordi det var første gang i klasse 2 med Osseau, og så havde jeg bare ikke lyst til at falde helt igennem!
Under fællesdækken stod jeg og rystede helt vildt i samtlige 2 minutter, men der var ingen slinger i valsen - han lå perfekt (ca. 2 meter fra Amanda, men det siger vi ikke til nogen...) Lige så nervøs jeg var, lige så glad og lettet var jeg efter prøven - han gjorde det bare så godt, og fik rigtig fine point. Jeg kunne godt have tænkt mig, at han var lidt mere glad - han var vildt opmærksom på ALT, hvad der foregik omkring ham: publikum ved ringsiden, hunde på banen ved siden af, blafrende telte mv. Det gav et 0 i både apporten og i feltet, at han var så utryg, jeg tror simpelthen ikke, at han havde lyst til at forlade mig - i hvert fald rokkede han sig ikke ud af stedet i begge øvelser!
I Fri ved fod havde han et par udfald for at få styr på omgivelserne, og Wagn undskyldte nærmest, at han desværre ikke kunne give mere end 8 på grund af det - og han sagde, at det var virkelig flot følge, og at den øvelse bestemt kunne give mange flere point :-))). Nu skal han bare hærdes, så han bliver lidt mere prøvevant. Det prøver vi med flere uofficielle prøver i maj måned i hhv. Nørd- og Sheltieklub regi - det skal nok hjælpe!
Jeg har klippet feltet ud af videoen, Wagn stod alligevel i vejen, men øvelsen var helt identisk med apportøvelsen - meget sødt, men ikke så brugbart! Detaljerede resultater ses her - 141,5 point og en 3. præmie fik vi, og det er jeg meget tilfreds med!
Mange spurgte til Django i søndags, det var rigtig dejligt! Han har det ok - han har været på Metacam et stykke tid, men så havde han en uges tid, hvor han var rigtig ked af, f.eks. gøede han næsten ikke, hvilket er MEGET usædvanligt for ham. Jeg lod være med at give ham smertestillende, og han blev sig selv igen. Med han har ondt, passer meget på sin bagpart og bliver tit sur på Osseau, så nu får han noget nyt i tabletform - så jeg er lidt bekymret for ham!!! Vi har haft en prøvetime på Slagelse Dyrehospital med Water Walking, så det skal vi i gang med efter påske - det koster en mindre formue, men nu prøver vi, han skulle jo gerne holde mange år endnu!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar