Det var dejligt at komme igang med at træne igen. Jeg kan så småt begynde at mærke "presset" i forhold til at generalprøven er allerede om 2 uger, og jeg kan mærke at det er vigtigt for mig at få træningen sat i system. Jeg må koncentrere mig mest om Django, og jeg skal lære at lave en plan for hver træning for at det ikke bliver for løst! I søndags var Amanda til agility med Osseau og jeg trænede Django imens. 20 minutters effektiv træning, hvor jeg havde en "dosmer-seddel" med hjemmefra, så vi fik trænet, det jeg ville - og sådan må det være fremover.
Træningen hos Charlotte i mandags var god, men også her er jeg nødt til at skrive ned, hvad vi laver og hvilke "lektier", Charlotte giver for - jeg kan simpelthen ikke engang huske det når jeg kommer hjem fordi det hele er så koncentreret og de 2 timer flyver bare afsted. Det er så fedt at køre hjem efter sådan en omgang træning, med høj musik og en følelse af glæde indeni!!!
Det kan godt være at Osseau har været svært at træne mens han har været teenager - og det har nok været med til at jeg "opgav" ham og overlod ham til Amanda og agilityen - men hans basisindlæring er i orden og han lærer meget hurtigt nu. Han stod i en papkasse på under 2 minutter og han sad i fællessit i mere end 1 minut - 3 meters afstand med belønning hver 10. - 15. sekund. Det var vist kun 2. gang han prøver fællessit, og han virkede lidt utryg, og derfor gik jeg ikke længere væk.
Django bliver lidt hektisk ved lineføringen, og jeg skal vænne mig til at gå langsommere. Jeg tror, det er fordi, vi går så tæt - når vi træner selv er han helt anderledes! Desværre løb Zazu (staves...?) hen til ham på et tidspunkt, og han var for nærgående til at Django synes det var sjovt. Det blev jeg lidt ked af - det tager så lang tid at rette op, hver gang han bliver utryg - men på den anden side kan jeg ikke beskytte ham 100 %, selv om jeg gerne vil. Det er jo hvad man kommer ud for...
Alligevel lavede han et perfekt kl. 2 indkald kort tid efter - supersejt!
Onsdag trænede vi kortvarigt - det var koldt, uplanlagt, jeg kom stresset hjem fra job, og det blev lidt noget rod, så jeg stoppede hurtigt igen. Så fik Osseau dårlig mave igen og torsdag måtte jeg omkring dyrlægen og hente penicillin til ham - så nu er det skånekost igen. Jeg har en mistanke om, at han ikke kan tåle foderet, selv om han har taget godt på af det. Han "gnufler" en del i sine poter igen og han virker ofte urolig, når han har spist, så måske får han ondt i maven af det. Vi kommer nok til at få ham grundigere undersøgt for at få en afklaring på det hele - øv, øv synd for ham!
Planen for den kommende uge er:
Søndag - træne Django mens Osseau er til agility
Mandag - træning hos Charlotte
Tirsdag - træning, 20 minutter til hver hund
Fredag - træning af Django
Jeg glæder mig!!
Årets sidste prøve – og noget om kvalitet
3 dage siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar