Færdighedsprøve 1 og HTM-debut

Det med at opdatere blog er ikke lige det, jeg er hurtigst til pt, men til gengæld har jeg så haft nogle dage til at komme mig over i fredags, som desværre ikke blev helt som planlagt.

Vel ankommet til Undinehallen i god tid var det tydeligt, at Osseau var totalt forvirret over, hvad der skulle foregå - man kunne nærmest se spørgsmåltegnene i hovedet på ham - nogle af de kendte mennesker, men et mærkeligt sted, flere nye hunde og ikke mindst: en vældig masse børn. Det med børnene tog han nu ganske roligt og i og for sig også omgivelserne, men stresset var han.

Jeg var en anelse bekymret for, om jeg havde taget for let på Færdighedsprøven, men det gik ganske fint alt sammen, og vi fik et samlet gennemsnit på 4,5 (max er 5,0), så jeg var ganske godt tilfreds.

Tiden før HTM'en startede føltes lang, og det var svært at time, hvor meget Osseau skulle ind og ud af bilen, varmes op mm. Jeg var ret nervøs og meget glad for, at Amanda var med som assistent, så hun kunne holde styr på, hvor jeg fx. lagde mine bilnøgler mv. Vores tid i "opvarmningsboksen" blev lidt rodet, jeg skulle nok have haft en mere præcis plan for, hvad og hvordan jeg skulle lave - tiden var meget længere end forventet, og jeg havde for meget fokus på dommerne.....

Lørdag skulle jeg forklare Annie og Christina, hvad der skete, og ja: Osseau lavede "en Osseau", og så var de helt med på, hvad jeg mente.....den har de set adskillige gange på rallybanerne!

Og så tænker jeg: når man flasher sine sejre, kan man vel også flashe sine nederlag - så se her, hvis du har lyst! Min inkarnerede single-veninde så det forleden, hun morede sig mægtigt og konstaterede, at havde Osseau været en mand, havde hun langet ham én!!!!

Nå, det bedste er nu, at jeg ikke længere ser det som en nederlag:-). Jeg fik masser af ros for at være vedholdende hele vejen igennem, og det kan godt være, at vi ikke bestod, men der manglede faktisk kun 1,5 point, og jeg er glad for, at dommerne kunne se potentialet i programmet - det er fair nok at dumpe på udførelse, når der kun blev vist det halve! Starten og slutningen var i hvert fald flot:-))).
Jeg har også fået kommentarer om tempoet, og tja - hvis det havde været hurtigere havde det nok ikke hjulpet på Osseau, det ville bare have betydet, at jeg var nået ned i den anden ende af hallen, mens han stadig stod og stenede.....

Det var en lærerig debut!! Det var et super arrangement, totalt effektiv gennemførsel uden spildtid, flotte præmier og god stemning. Jeg har bestemt mod på mere, der er bare længe til 26.9, men meldes til skal vi da.

Lidt af hvert

Dagene går hurtigt, og Grundlovsdag nærmer sig - i morgen er det dagen for Osseaus og min debut i både færdighedsprøver og HTM. Uarkk, nerver på, ikke ret meget for færdighedsprøven, men mere for 1 minut og 24 sekunders dans til Stig Rossens "Something's Gotten Hold of my Heart" - det kan gå fantastisk, og det kan gå virkelig dårligt, hvis Osseau lader sig påvirke af omgivelserne, det er aldrig til at vide....men jeg satser naturligvis på, at det kommer til at gå fantastisk!

På lørdag skal jeg dømme hos IF-klubben i Jægerspris. Jeg glæder mig - Annie har med garanti styr på alt, og nu ser vejret også ud til at blive dejligt. Det bliver en superhyggelig dag med dommermappen på armen.

I går aftes sluttede dette forårs rallyundervisning. Flere har efterspurgt sommertræning, men der har vi beklageligvis ingen planer om, det kan tidsmæssigt ikke komme til at hænge sammen....
Jeg satser på at få tid til et enkelt rallyhold igen til august, men nu må jeg lige se, hvordan planerne for næste skoleår kommer til at se ud.

Tiden nærmer sig også for Hundedagene. Her skal jeg torsdag på kursus hos Christina Ingerslev, fredag står den på arbejde, hvor ungerne har sidste skoledag - en ret vigtig dag. Lørdag skal jeg undervise i rally sammen med Paul, der er stadig lidt ledige pladser på begge hold. Søndag er der rallyprøver og landskamp mod svenskerne, der er mange tilmeldte, så jeg er inviteret til at dømme begynder og øvede. Det bliver helt sikkert nogle travle, men dejlige dage.

Og nej! Igen kan jeg ikke finde ud af at sætte billeder ind fra iPad'en....suk, men jeg lærer det vel en dag!!

Rallyprøve i Esbjerg + HTM-træning

Hvad gør rigtige nørder for at opnå gode point til DM og Årets Hund?
Tja, de kører land og rige rundt for at deltage i en kvalificerende prøve, og i torsdags tog Paul og Amanda turen til Esbjerg for at gå til prøve med i alt fire hunde.

Alt var planlagt: et lille bur til Max og Dumles bur bag forsæderne, og Megan og Osseau i burene bagest i bilen - det gik så bare ikke så godt med at holde den. Efter noget bøvleri måtte Dumle krybe sig lidt sammen bagi sammen med Megan, og Osseau kom så i sit eget bur ved siden af Max.
Jeg ventede hjemme i spænding på resultater, der lod vente på sig. Pauls kan der læses om her -

Amandas var positive: Dumle holdt næsten ærespladsen i 2 minutter - store fremskridt! Han bestod ikke, men det havde han gjort, hvis han havde holdt tiden ud. Jeg siger det lige igen: det skal nok komme!
Osseau klarede sig superfint. Med 90 point blev han nr. 5 og fik dermed gode point til Årets Hund. Han er nu meldt til begge dage i Hillerød, da det er eneste chance for at få flere - Amanda har ikke mulighed for at deltage til de øvrige prøver.

Prøven ses her - han kegler som sædvanligt  rundt i starten, det kostede i hvert fald 5 unødvendige point:-(

Billede fra DM 2014 - de snakker vist lidt om det:-)

Nå, men ellers står den på HTM-træning. Den foreløbige konklusion er: det er hamrende svært!!!!
Det går fint at gå programmet alene, både med og uden musik, men når Osseau skal være med, går der altså hurtigt koks i det hele. Jeg er simpelthen for dårlig til at time mine signaler til ham, så det bliver noget skrammel at se på. Til morgen trænede Paul og jeg i Agilityhallen her  i Ringsted med Johanna som tilskuer, så vi fik en masse gode råd med på vejen.

Der er 19 dage til vores debut, og jeg synes godt nok, det er angstprovokerende! Det er meget længe siden jeg har haft det sådan med en prøve, men det er jo nok meget naturligt, når det er første gang. Vi prøver at være så velforberedte som muligt, men alligevel.....

Bortset fra det, så synes både Osseau og jeg, at det er helt vildt sjovt at træne HTM. Han bliver træt på en hel anden måde en efter en "almindelig" LP træning - (og det gør jeg såmænd også:-))).
Jeg har en enetime hos Anja på tirsdag, der håber jeg, at jeg kan få mine signaler bedre på plads.

LP i Jersie 26. april

Eller overskriften kunne være:
Nu gider jeg ikke mere!!!! Men det er nu lidt for tøset, så vi kommer igen:-) Det varer dog lige lidt, der er ikke mere LP før til august, hvor vi er meldt til et par prøver, så må vi se, hvordan det går.
Nå, det blev til 3 nuller denne gang! Springet var min skyld - da jeg fik apporten fra Knud, var jeg helt blank.....jeg kunne simpelthen ikke huske, hvad jeg skulle.....gisp, men jeg fik tænkt mig om, kastede apporten, Osseau samlede op, men jeg fik ikke sagt "tilbage" som jeg plejer, så han løb udenom....og så blev det af mystiske grunde til nuller i feltet og næseprøven....suk, suk, men vi (=jeg) var bare ikke rigtigt på, så det var en træls følelse at gå fra ringen med.

Jeg fatter simpelthen ikke, at det ikke bare kan fungere for os hele vejen igennem en prøve, og jeg har ikke rigtig nogle ideer til, hvad der kan hjælpe.....!

Nå, men Amanda og Dumle skulle debutere i LP 2. Dumle er på ingen måde klar til den klasse, men der er jo ingen grund til at blive hængende i LP 1, når Amanda jo vil have mere glæde af at få rutine i LP 2. Det gik bare rigtig flot alt taget i betragtning. Dumles hale logrede som sædvanligt - ligge ned i 2 minutter var helt umuligt for ham, han hoppede lidt rundt undervejs, og feltet har han endnu ikke lært. Han har lige fattet, hvad rallyfeltet går ud på, så 10 meter er lige i overkanten. Labrador-delen af ham er ikke eksisterende, hvad apporten angår - den har han haft noget svært ved. I søndags knald-apporterede han, så det kostede også.
Det blev til 116 point, så der er et stykke vej endnu, men det skal nok komme.

Foto: Conni Hansen
(Så er det, at Palle siger, at Amanda ikke skal kigge på Dumle hele tiden:-))

Den næste tid bliver travl på hundefronten. Jeg skal dømme en del rallyprøver, så der skal laves baner - en rigtig sjov beskæftigelse, der hver gang kræver en del tid, da der jo skal tænkes en del:-)

Rallyundervisningen er jeg jo kommet i gang med igen efter en lang pause. Det er så hyggeligt - jeg elsker små hold, hvor man føler, man kan give noget til alle.

Og så skal der jo trænes HTM. Uha, jeg synes det er lidt svært - især har jeg svært ved positionen med Osseau foran, hvor jeg skal gå baglæns. Jeg er nok tilbøjelig til at forcere lidt for meget....men resten fungerer godt, vi skal nok blive klar til prøve den 5. juni. Jeg kom dog også til at melde til Færdighedsprøve, så det må jeg også hellere komme i gang med at få trænet.....

Det går altid galt i Ølstykke....eller noget

I går var vi - som rigtig mange andre - til LP- og rallyprøver i Ølstykke.
Amanda skulle klare to gange rally - som sædvanlig Championklassen med Osseau og Ekspertklassen med Dumle - og en gang LP 1 med Dumle, og Osseau og jeg skulle igen, igen op i LP 3.

Siden jeg for vældig mange år siden var til Djangos og min første rallyprøve i Ølstykke har der ligget en "alt går galt"-følelse over at gå til prøve det sted. På trods af det melder vi altid til, for det er altså et dejligt sted at være oppe, "alle" er der, og det er bare altid en hyggelig dag - og det var det bestemt også i går.

Nå, men Osseau er altså en kegle, når Championklassen ligger først på dagen! Lige så snart de træder over banebåndet, har han travlt med at holde øje med omgivelserne og skal lige have styr på det hele. I går havde han desværre ikke styr på, hvor jeg var, så da han fik øje på mig, skulle han lige en tur ud til mig....suk. Som rigtig mange andre hunde i klassen var han også forbi madskålen ved fremsending til kegle, og så var resten jo ret lige meget. Han gik okay, lavede øvelserne fint, men var totalt i stress-mode og smågøede undervejs - rigtig træls, men hellere en turbohund, end en der skal trækkes med hele vejen rundt på banen...... Nå, de bestod lige - højst overraskende - med 70 point.

Så var det LP 1. Dumle var i sit sædvanlige glade humør, men synes dog, at græsset var lidt for spændende, så der blev virkelig snuset i lineføringen. Han klarede det dog rigtig fint - ikke med de højeste point, men de fik endelig 1. præmie med 155,5 point:-)))))
Så dejligt, og nu er det bare videre i klasse 2, nu kan de ikke blive hængende i klasse 1 længere.

En glad Amanda - Paul er fotograf

Videre til Ekspertklassen - Dumle var træt....nåh nej, det var han vist ikke, da de kom på banen!!!!!
Han hoppede hele vejen rundt, mistede 10 på feltet og igen 10 på Ærespladsen....så der var ikke point nok til at bestå her.

Så blev det endelig min tur i LP 3. Fællesøvelserne, som jeg virkelig var i krise over efter Sorø, blev overstået ved 11-tiden med hhv. 10 og 9, så jeg var meget lettet.
Jeg fik varmet perfekt op. Lidt apportkast, som ikke gik vildt godt, en del indkald som virkede fint - på banen var der ret kort løb, før stoppet skulle komme, så det måtte jeg lige træne - og ret meget fri ved fod, der gik super.
Det gjorde det også på banen:-) Dog trak to-skridts øvelserne vildt ned - surt show - det blev kun til 7.
Derefter gik det bare derudad med gode point, lige til vi kom til feltet. Han havde svært ved at finde feltet ved forkommandoen, og da jeg så skulle sende ham stod der en stor sort labrador i den anden ring lige ud foran feltet, så han løb kun halvvejs:-((((
Det må man altså godt blive ked af! Ja, det kan ske, men der sker bare altid et eller andet negativt i Ølstykke....så øv, øv og rigtig meget mere øv:-((((((

Nå, nu er det jo ikke sådan, at Osseau ikke kan tackle sådan en situation - jeg retter jo på ingen måde min negativitet mod ham! Han fik masser af ros, og vi gik videre til næseprøven, som han klarede så flot. Jeg fik vældig meget fortjent skæld ud af Gitte Freytag og Amanda efter prøven, men jeg havde lige brug for at være sur, man kan jo trods alt ikke give sig til at tude over det, selv om jeg havde lyst til det!
Med mistede 40 point blev det til 208 point, og da jeg var kommet mig til præmieoverrækkelsen, var og er jeg virkelig glad for det meget flotte resultat. Vi må klø på - jeg ved, vi kan!!!!

Endnu et besøg hos Maja Guldborg

I går var Django igen til undersøgelse og behandling hos Maja Guldborg. Hun konstaterede heldigvis, at det bestemt går den rigtige vej med ham, så vores træning hjælper altså - også selv om jeg jo må indrømme, at vi altså ikke altid når det hele.

En af de ting, vi skal, er at smøre en duft på siden af snuden af ham. Det lyder lidt mærkeligt, men det er noget med at aktivere den rigtige hjernehalvdel, og de første dage prøvede jeg mig lidt frem, da det jo ikke lige var hvad som helst, jeg havde lyst til at smøre på hans snude. Jeg fandt dog hurtigt frem til, at kokosolie er ideelt til formålet - hundene elsker det, det dufter faktisk dejligt, og samtidig skader det jo ikke huden på nogen måde. Påsmøringen følges altid af en lille smule olie til hver af hundene, det er ganske nemt at indføre faste ritualer, de står klar:-).

Næste del af planen er så, at vi skal til at intervaltræne, hvor han går ved siden af mig og kigger ligefrem - i starten 4 minutters gang og 1 minuts løb, i alt et kvarter....tja, der er bare lige den detalje, at jeg ikke løber....nå, så cykle da....nixen bixen, der kiggede hun godt nok noget, men sådan er det altså. Vi enedes om hurtig gang, det er også fint nok, men næste problem er så, at han ikke må kigge op på mig imens. Whaaat, jeg aner ikke, hvordan jeg skal få ham til at lade være - det med, at han nok skal holde op, når han ikke får noget for det, passer bare ikke! Han er i den grad hjernevasket, fra han var meget lille, og han kan holde fokus meget, meget længe, også selv om han bliver ignoreret, men jeg må jo prøve så godt, jeg kan....

Billede fra 2007 - ja, det er mig han kigger på
Fotograf: øhh, det har jeg glemt:-(

Næste kontrol er om en måned. Nu er de første regninger sendt til forsikringen, så håber jeg, at de vil give et tilskud. Journaler og det hele er sendt med,  og det plejer bestemt ikke være noget problem, at få dem til at refundere.

Travle tider

Uha, jeg synes de seneste uger har været lidt pressede. Det kan godt være, at jeg havde fri nogle dage i forbindelse med vores sølvbryllup, men det var nogle hektiske dage, og det var det bestemt også ugen efter!
Mandag havde jeg også fri, men der måtte jeg til dyrlæge med Osseau, som havde fået en rift i øjet - øv også, det tog en hel time, hvor dyrlægen også opdagede et indgroet øjenhår, som hun vist nok mente skulle fjernes, det gik aldrig rigtigt helt op for mig....nu er øjet i hvert fald ok igen, så nu ser vi lige.
Mandag havde vi også besøg af to gange håndværkere, da vi har fået en vandskade i stuen - desværre ikke en forsikringssag, sagde VVS-manden. Så kom der en maler, for nu kan vi ligeså godt få ordnet hele stuen, som trænger en del. Mit helbred er desværre ikke længere til det projekt, selvom jeg ganske godt kan lide det arbejde.

Tirsdag havde jeg enetime hos Anja - sølvbryllupsgave fra Paul - som jeg havde glædet mig meget til. Dejlig time, hvor jeg fik masser af nye ting til mit HTM-program. Det gjorde det også noget mere krævende, men jeg vil jo gerne udfordres og lave et godt program, når vi skal debutere.
Og så skete der jo det, at jeg kom til at tilmelde den 5. juni - gisp!!!! Og så kom jeg også til at klikke på Færdighedsprøve 1, så nu skal der godt nok arbejdes.

Der kommer jo også lige nogle LP 3'ere snart, som vi også gerne skulle være klar til.....

Laaaang onsdag med kursus på skolen, fulgt af en hektisk torsdag, hvor jeg skulle være klar til at være væk fra skolen igen fredag.

Torsdag var der aftalt træning i hallen med Paul og Johanna. Johanna skulle bruge et billede til et postkort til Hundesport mod cancer - det blev til dette smukke billede:

Fredag gik turen til Aalborg, hvor jeg skulle besøge en Reumatolog, hvorefter vi kørte på hyggeligt familiebesøg. Lørdag hjemtur med frokost hos min søster og afhentning af hunde hos mine svigerforældre. Vi havde afleveret dem i et tomt hus fredag morgen, og Osseau var helt vild af glæde, da vi kom, jeg tror, han troede, at han var blevet forladt for altid....
Hjemme igen virkede Django ret forvirret og kunne slet ikke finde ro. Det var lidt det samme søndag, men nu er han ved at være sig selv igen.....stakkels gamle hund:-(