Uha, jeg synes de seneste uger har været lidt pressede. Det kan godt være, at jeg havde fri nogle dage i forbindelse med vores sølvbryllup, men det var nogle hektiske dage, og det var det bestemt også ugen efter!
Mandag havde jeg også fri, men der måtte jeg til dyrlæge med Osseau, som havde fået en rift i øjet - øv også, det tog en hel time, hvor dyrlægen også opdagede et indgroet øjenhår, som hun vist nok mente skulle fjernes, det gik aldrig rigtigt helt op for mig....nu er øjet i hvert fald ok igen, så nu ser vi lige.
Mandag havde vi også besøg af to gange håndværkere, da vi har fået en vandskade i stuen - desværre ikke en forsikringssag, sagde VVS-manden. Så kom der en maler, for nu kan vi ligeså godt få ordnet hele stuen, som trænger en del. Mit helbred er desværre ikke længere til det projekt, selvom jeg ganske godt kan lide det arbejde.
Tirsdag havde jeg enetime hos Anja - sølvbryllupsgave fra Paul - som jeg havde glædet mig meget til. Dejlig time, hvor jeg fik masser af nye ting til mit HTM-program. Det gjorde det også noget mere krævende, men jeg vil jo gerne udfordres og lave et godt program, når vi skal debutere.
Og så skete der jo det, at jeg kom til at tilmelde den 5. juni - gisp!!!! Og så kom jeg også til at klikke på Færdighedsprøve 1, så nu skal der godt nok arbejdes.
Der kommer jo også lige nogle LP 3'ere snart, som vi også gerne skulle være klar til.....
Laaaang onsdag med kursus på skolen, fulgt af en hektisk torsdag, hvor jeg skulle være klar til at være væk fra skolen igen fredag.
Torsdag var der aftalt træning i hallen med Paul og Johanna. Johanna skulle bruge et billede til et postkort til Hundesport mod cancer - det blev til dette smukke billede:
Fredag gik turen til Aalborg, hvor jeg skulle besøge en Reumatolog, hvorefter vi kørte på hyggeligt familiebesøg. Lørdag hjemtur med frokost hos min søster og afhentning af hunde hos mine svigerforældre. Vi havde afleveret dem i et tomt hus fredag morgen, og Osseau var helt vild af glæde, da vi kom, jeg tror, han troede, at han var blevet forladt for altid....
Hjemme igen virkede Django ret forvirret og kunne slet ikke finde ro. Det var lidt det samme søndag, men nu er han ved at være sig selv igen.....stakkels gamle hund:-(
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar