tirsdag den 30. juli 2019

Sommerferie

Sommerferien nærmer sig sin ende for denne gang. Henrik startede job i går og jeg har endnu en uges tid til at komme lidt op i omdrejninger. Jeg synes, at det har været en lidt zombie-agtig sommer, hvor jeg mest har brugt tid på at nyde varmen og læse bøger på terrassen - og ja, der har været varme dage, men når man sidder stille og laver ingenting er det da fantastisk :-)

I sidste uge var vi på Møn i et sommerhus lejet gennem Lejre Kommune (2500 kr i højsæsonen er til at overskue!). Amanda og min søster var med, og det var superhyggeligt. 50 meter fra stranden med dejligt badevand var luksus, når man bor i Ringsted og normalt skal køre langt for at bade i havvand.
Django er glad for vand, Dumle blev rigtig god til det, og Osseau holdt sig på det tørre, våd skal han bestemt ikke være!!





Skov og vand betød også rigtig mange myg, så tirsdag var jeg klar til at tage hjem, men dagen efter var jeg tilvænnet....

Turister var vi naturligvis også - en tur op og ned ved Møns klint hørte sig jo til (så nu er min højre fod ret medtaget...), tirsdagsmarked i Stege og et besøg på Nyord var hyggelige aktiviteter og så kan restaurant "Davids" i Stege by bestemt anbefales - her fik vi både frokost og lækker brunch.

I går kvajede jeg mig temmelig meget! Jeg skulle til Lejre med nøglen til sommerhuset og pakkede alle hundene i bilen for at lufte dem en kort tur i området - som jeg troede, at jeg kendte! Det blev til næsten en times tur i heftig varme, da jeg på et tidspunkt kom til at dreje til venstre i stedet for højre og måtte gå en lang omvej, der var jeg noget bekymret for Django og Dumle, som pustede en del - det var dæleme ikke kløgtigt!!! Heldivis gik vi på stier og i græs, så det ikke gik ud over deres poter, - de klarede det dog i fin stil trods alt, og der var ro i huset resten af dagen!! Jeg havde egentlig planlagt at køre forbi skolen og træne, men det blev droppet, da det slet ikke ville være hunde-rimeligt....jeg havde simpelthen ingen ide om, at dagen ville blive så varm....

torsdag den 18. juli 2019

Mange spekulationer

Vi har i den seneste tid haft nogle seriøse problemer med Django. Han har jo i flere længere perioder fået gigtmedicinen Onsior, men ikke når vejret har været godt og lunt. Det kan jo være hård kost for maven, og det er derfor godt med pauser ind i mellem.
I peroden op til rallyprøven den 30.6 fik han naturligvis ingenting, men det var bestemt ikke godt for ham, så vi startede op straks igen efter prøven.

Ganske dramatisk begyndte han ved flere lejligheder at overfalde Osseau:-( - især når der var mad involveret, men også nogle gange fuldstændig uden grund. Amanda sagde en dag, at det var, som om han bare lå og ventede på, at Osseau gjorde noget forkert, så han kunne gå på ham!
I sidste uge ringede jeg så til dyrlægen og forelagde hende tre muligheder:
- At Django havde meget ondt et eller andet sted
- At Osseau fejlede et eller andet, så Django mente at han "skulle have magten"
- At Django er ved at blive dement, så han har glemt, hvordan man overholder de sædvanlige sociale spilleregler.

Dyrlægen var meget enig og ville gerne tjekke dem, men som hun sagde, er demens jo en udelukkelsesdiagnose, som kan være svær at stille. Efter samtalen tog jeg en dyb indånding og valgte at give han en Tradolan-pille, som jeg havde liggende, fra han var halt efter påske. Samtidig bestilte jeg nogle CBD-dråber, som jeg fik efter et par dage - og jubii, juhu, den kombi har hjulpet gevaldigt, og der har kun været lidt brummeri i madsituationer siden, de har oven i købet leget, ligget tæt sammen mv.- nøjagtigt som tidligere, så det er virkelig dejligt!!!!

I går talte jeg med dyrlægen igen, da jeg gerne lige vil have hende med på sidelinjen, og hun var helt enig i, at det foreløbig er en god løsning.

Jeg ved udmærket godt, at Django ikke holder evigt, og Amanda og jeg var helt enige om, at det måtte være slut, for det var slet, slet ikke en rimelig adfærd overfor Osseau, men desværre kræver sådan en beslutning enighed fra alle parter i huset - og den var der ikke:-((

Nu er det heldigvis tilsyneladende klaret for denne gang, men jeg ønsker bestemt ikke at holde liv i en hund, der ikke har det godt, uanset hvor uundværlighed han er for os.

Nu ser vi igen en dejlig glad hund, der er den sædvanlige frække ballademager, og når han har det sådan er det helt okay, men jeg bruger virkelig meget energi på at observere hans adfærd hele tiden - det er SÅ svært at vide hvornår det er det rette tidspunkt .....

Tæt sammen:-)

fredag den 12. juli 2019

Django 15 år

I går blev Django 15 år:-)
Den 30. juni var vi til vores første rallyprøve i næsten 8 år, udelukkende fordi jeg var nødt til at prøve seniorklassen med ham! Vi blev simpelthen 2. vinder med 81 point ud af fire deltagere, så jeg var meget, meget stolt af min dygtige hund.
Først bagefter tænkte jeg over at der nok var 2/3 af skiltene som selv ikke var opfundet sidst vi gik prøve - nogle af dem havde han vist ikke engang prøvet før, men dygtig var han:-)

Foto: Paul
Dagen før var vi i Solrød, hvor Camilla (Grafiko.dk) tog en masse billeder af os (Tak, Paul:-))
Her er nogle stykker:





Der er naturligvis også en masse billeder af Osseau, men de må vente til en anden gang!

Og så har jeg fundet lidt billeder på Facebook, som er lidt hyggelige:

Hm, en af grundene til at vi stoppede med at gå rally i 2011

LP-karrieren:-)

Også LP her - vi snakker vist lidt om hvor feltet befinder sig:-)

Og bare en meget smuk Django!


tirsdag den 18. juni 2019

Mere end almindeligt travle måneder

Jeg må have fat i kalenderen for at få styr på, hvad jeg har foretaget mig udover at arbejde de sidste par måneder, for det har jeg godt nok brugt meget tid på:-(

Det er en kæmpe opgave at have afgangsprøver i dansk, da prøveformen er således, at hver enkelt elev selv vælger inden for et lodtrukkent område, hvad de vil op i. Det er en super god måde for eleverne, men det betyder så, at læreren udsættes for alle mulige forskellige tekster, kortfilm, musikvideoer mv., som man garanteret kun kender en brøkdel af, så der skal en del forberedelse til for at være sikker på, at elevernes hjælpes godt igennem.
Ingen jammer - det er en fed proces, og jeg er virkelig, virkelig glad for deres gode resultater:-)))

Jeg har nu fire fridage, hvor jeg stort set ingen planer har - så skønt!

Nå, tilbage til kalenderen som viser, at jeg har dømt til fire rallyprøver de seneste to måneder, det er altid en fornøjelse:-)
Tak for hjælpen gave
Herudover har Amanda været til prøver i Sverige (uden resultat) og til rally i Årslev uden prangende præstationer. Efter Årslev kørte vi videre til Nr. Aaby for at være med til opvisning i Dog dancing ved Sheltieklubbens 25 års jubilæum - det var et super hyggeligt arrangement, hvor vi prøvede lidt af hvert:

Amanda og Osseau prøvede at løbe agility igen -
det er efterhånden nogle år siden

Fra vores Freestyle 

HTM

Der var også mulighed for at prøve kaninslæb,
som er blevet en populær sport for sheltier.
Osseau var dygtig til det, men kaninen var lidt farlig:-)


Mere HTM

Vores HTM-start

Da udstillingen var slut var der overrækkelse af rosetter fra Årets sheltie. Osseau blev nr. 2 i både Championklassen og i Freestyle 1, det gav et par meget smukke rosetter:



Og så er jeg blevet færdig med puslespillet med det skønne billede af Django - 1000 brikker:


tirsdag den 16. april 2019

Frustreret - øh, ja!!!

Nu må det være på tide, at jeg får skrevet nogle ord om konkurrencen i Lazi-hallen forrige weekend.
Den har kostet mange tanker og frustrationer - ikke så meget på grund af vores performance, men naturligvis foranlediget af det, kombineret med de snakke jeg har haft med mange de seneste måneder...
Ja, Osseau er døv, og ja, det volder en del problemer! Måske burde jeg træffe den kloge beslutning og sige, at nu er den karriere slut, men det er godt nok svært....

Vi SKAL ikke have en hvalp nu! Det er omfattende nok at have to-tre hunde (Dumle er jo en stor del af vores hverdag også), så der er ikke plads til flere. Django og Osseau har jo tilsyneladende tænkt sig at leve for evigt, og det må de også meget gerne, men hvor ville det dog være skønt med en hvalp at starte forfra med....der er jo bare så mange andre ting, der også følger med at få en hvalp, og der skal være rimelige forhold for alle parter, før det skal ske.

Nå, tilbage til konkurrencen:
Osseau var topklar - lige til gufferne forsvandt og vi gik ind i ringen, så blev han - som altid - virkelig svær at styre! Han er lige så turbo, som han plejer at være, og det er godt nok svært at kontrollere uden støtte fra verbale kommandoer. Først var der lidt koks i musikken i starten, derefter stak han af fra mig, og til sidst sluttede vores program, uden musikken sluttede og jeg fik i min forvirring markeret, at jeg diskede os, helt uden at mene det....
Jeg gik forholdvis deprimeret ud af ringen, så Paul og Lille Bjørns program og fik derefter sagt til Mia, at det altså ikke var min mening at diske os, og herefter anede jeg ikke, om vi blev bedømt eller ej....jeg var pænt træt af det hele!

Jeg havde en DJ tjans i FS 2, og da den var overstået kørte jeg hjem, da søndagen bød på en dommeropgave i Ølstykke. Jeg blev både overrasket og glad, da Louise senere skrev, at hun rent faktisk havde både dommersedler og præmier til os. Det var meget pænt af dommerne at dømme os!

Flotte præmier:-)

Osseau er ikke så imponeret over sin - måske sidste - HTM roset

Dommerne var Helle, Mia og Mette:

Udførelse:
6,5: Lidt småkiggeri til tider og en enkelt hilsen på dommer, men ellers fint. Flotte positioner, enkelte uparalelle til tider
5,7: Let ukoncentreret og nogle misforståelser på dagen
6,2: Lader til at han har det bedst i de hurtige passager. Lidt usikkerhed

Sværhedsgrad:
7,3: Mange positioner og nogle af dem i flere retninger
6,0: Ok for klassen
7,0

Musik og fortolkning:
7,4: God start. Godt til jer og du performer godt
6,0
6,1: Super fint og roligt når han er på

Tja, blandede karakterer og jeg ved ikke helt, hvad jeg nu skal!
Jeg er på ingen måde klar til at lægge htm på hylden og betragte det som et overstået kapitel for denne gang....nu prøver vi igen i Roskilde, så bliver det måske sidste gang, nu må vi se....

Søndagen i Ølstykke løftede humøret en del. I et fantastisk vejr dømte jeg mange dygtige ekvipager i begynder og øvet klasse, og jeg gik glad hjem oven i købet med en dejlig dommergave.



I søndags var jeg igen med som kursist på Rallyinstruktøruddannelsen. Jeg havde kun Dumle med, da Osseau haltede lidt på venstre forben og Django havde dårlig mave .... ja, det er hårdt at have gamle hunde med skavanker. Jeg observerer dem konstant og bekymrer mig om den mindste forandring!

Men det er vildt sjovt at træne Dumle. Vi kæmper begge: jeg med at huske hans rigtige kommandoer og ham med at forstå, hvad jeg mener, når jeg siger noget vrøvl. Hvem kunne for eksempel vide, at hans "bakke væk fra"- kommando er "Go back" og ikke hverken back eller bakke?? Stakkels Dumle, han var helt skeløjet af træthed til sidst, men vi havde begge nogle dejlige timer:-))

tirsdag den 2. april 2019

Weekender helt i hundene

Forrige weekend gik turen til Bornholm til deres forårsprøve, hvor Amanda og jeg var inviteret til at dømme. Vi tog over lørdag morgen og hjem søndag aften, så det var bare en hurtig tur, hvor vi desværre ikke havde mulighed for at være turister - det må blive en anden gang....

Det er altid så hyggeligt at være i Hønsehuset, hvor der bare er styr på alt det, der skal fungere til en prøve. Der var masser af flotte resultater især i Championklassen, hvor der ikke var råd til den mindste fejl, før man røg langt ned i rækkerne - der var hård kamp om både DM- og Årets Hund point. Paul havde inviteret på lækker mad lørdag aften og det var i det hele taget en perfekt weekend:-)
Også den netop overståede weekend bød på hundeaktiviteter. Lørdag trænede Louise, Conni, Paul og jeg konkurrence-agtigt i hallen i Stestrup, hvor Osseau var super skarp i vores seniorprogram som vi stiller med på lørdag i LAZI-hallen. Alt afhænger som altid af hvad han synes om at være i hallen, men vi tager det som det kommer.
I går underviste Paul og Amanda på rallyinstruktøruddannelsen, og da de efterlyste ekvipager, som deres kursister skulle undervise, meldte jeg mig. Jeg havde ikke lige besluttet hvilke hunde jeg skulle medbringe, men det blev til Django og Dumle, som vi passede - Osseau havde lidt dårlig mave efter for meget guf lørdag, så han blev hjemme.

Det var noget af en udfordring - jeg er jo ikke så hærdet i at gå på en rallybane:-))
Først var jeg på med Django på en lidt svær bane med mange sideskift, bakkeøvelse mm., men det gik faktisk rigtig fint, da han først fattede, hvad vi lavede! Han går stadig en supersmuk fri ved fod, men har lidt svært ved at få kroppen med til twist og turn, men med guffer kunne han det hele (altså næsten:-)).

Derefter tog jeg Dumle med på en begynderbane, første fejl: jeg kom til at tage snoren af! Anden fejl: der var indtil flere strammer liner rundt på banen!!! Og så var der en del flere.....men i betragtning af at jeg jo ikke træner med ham, så gik især anden runde rigtig smukt:-) Her var jeg meget bevidst om snoren, omend min motorik i tyskervendingen nok ikke lige var det skarpeste!

Paul har taget alle billeder - det er da en meget opmærksom Dumle, jeg går med.








Djangos tur igen i 'individuel tid': Jeg er lidt fristet af at prøve en Seniorklasse med ham for alvor, så jeg ville gerne have fokus på 'stå foran og bakke væk'. Han sætter sig gerne foran mig, det er jo det, han har lært, men det var jo et spørgsmål om timing af belønning, så skal han såmænd nok lære det, hvis vi ellers øver....

Det var virkelig skægt at være med! Det var nogle rigtig dygtige kommende rallyinstruktører, jeg var hos. Jeg kunne måske have taget træningen med Django lidt mere seriøst, men jeg synes jo mest, at han er sød, når han laver noget skørt, og jeg kan altså ikke lade være med at more mig over ham:-))))

Og så er det lige gået op for mig, at næste weekend bliver lige så hundetosset....lørdag htm-konkurrence og søndag dommer i Ølstykke, hvor både Osseau og Dumle skal til prøver - Phew, det er da godt, at min 6. ferieuge skal holdes før 1. maj = blandt andet i dag og i morgen:-)

torsdag den 14. marts 2019

Slut med nosework i denne omgang

Jeg har nu droppet at gå til nosework med Django....
Det er som sådan ikke, fordi han ikke kan holde til det mere, men jeg synes bare, det generelt blev for besværligt. Jeg er ikke vild med træningsstedet i Hedehusene, der er en ret stejl trappe, som Django jo skal bæres op og ned ad, og det kan hverken mine fødder eller ryg holde til.

Samtidig synes jeg ikke rigtig, at vi kan komme videre - han kan både finde lavendel og eukalyptus, men jeg synes ikke, at han skal belastes med hverken høje søg, søg hvor han skal gå på underlag, han ikke bryder sig om eller andre kreative måder at søge på. Derfor blev det altså lidt for tamt og kedeligt at være til træning, og da jeg jo har valgt, at vi ikke skal træne mod konkurrencer, har jeg valgt, at vi stopper for denne gang.

Et par "snuse-billeder" fra sidste vinter:






Det er naturligvis træls i og med, at Django jo synes, at det er fantastisk, men mon ikke han synes, at det er nøjagtig lige så sjovt at søge guffer på græsset eller på gåture??

I mandags havde jeg ham med til en gang massage hos Lone Rahbek. Meget glædeligt var han ikke nær så spændt i sin krop, som jeg egentlig frygtede - det værste sted var i halemusklen, og det er jo ikke så mærkeligt, når man er så glad, som han er:-)
Han var øm over ryggen, men ikke mere end så mange andre hunde, som hun giver massage, og selv om han ikke syntes, at det var den mest fantastiske oplevelse, tog han det ganske pænt og accepterede massagen.

Han sov som en sten resten af dagen:-)))