Sommerferien nærmer sig sin ende for denne gang. Henrik startede job i går og jeg har endnu en uges tid til at komme lidt op i omdrejninger. Jeg synes, at det har været en lidt zombie-agtig sommer, hvor jeg mest har brugt tid på at nyde varmen og læse bøger på terrassen - og ja, der har været varme dage, men når man sidder stille og laver ingenting er det da fantastisk :-)
I sidste uge var vi på Møn i et sommerhus lejet gennem Lejre Kommune (2500 kr i højsæsonen er til at overskue!). Amanda og min søster var med, og det var superhyggeligt. 50 meter fra stranden med dejligt badevand var luksus, når man bor i Ringsted og normalt skal køre langt for at bade i havvand.
Django er glad for vand, Dumle blev rigtig god til det, og Osseau holdt sig på det tørre, våd skal han bestemt ikke være!!
Skov og vand betød også rigtig mange myg, så tirsdag var jeg klar til at tage hjem, men dagen efter var jeg tilvænnet....
Turister var vi naturligvis også - en tur op og ned ved Møns klint hørte sig jo til (så nu er min højre fod ret medtaget...), tirsdagsmarked i Stege og et besøg på Nyord var hyggelige aktiviteter og så kan restaurant "Davids" i Stege by bestemt anbefales - her fik vi både frokost og lækker brunch.
I går kvajede jeg mig temmelig meget! Jeg skulle til Lejre med nøglen til sommerhuset og pakkede alle hundene i bilen for at lufte dem en kort tur i området - som jeg troede, at jeg kendte! Det blev til næsten en times tur i heftig varme, da jeg på et tidspunkt kom til at dreje til venstre i stedet for højre og måtte gå en lang omvej, der var jeg noget bekymret for Django og Dumle, som pustede en del - det var dæleme ikke kløgtigt!!! Heldivis gik vi på stier og i græs, så det ikke gik ud over deres poter, - de klarede det dog i fin stil trods alt, og der var ro i huset resten af dagen!! Jeg havde egentlig planlagt at køre forbi skolen og træne, men det blev droppet, da det slet ikke ville være hunde-rimeligt....jeg havde simpelthen ingen ide om, at dagen ville blive så varm....
Motivation, Otto, Freestyle, Rally
1 dag siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar