Søndag i Ølstykke

Det var en dag med blandede oplevelser i går i Ølstykke.
Man kunne blive helt stresset fra morgenstunden, hvor Susanne og Bastian var nr. 1 i Eliteklassen, Paul skulle i fællesøvelser med Lille Bjørn, og Championklassen på rallybanen ville jeg jo også gerne følge med i, så jeg stod nærmest og roterede om mig selv for at holde øje med det hele:-)
Susanne og Bastian havde en superflot debut i eliten - det er altså ikke bare lige at stille op i den klasse...totalt godt gået!

Efter et par timer var det tid til LP 2, og måske har vi virkelig et "Ølstykke-traume". I hvert fald var Osseau topklar udenfor ringen, og så snart vi trådte ind over ringbåndet, var han helt væk! I fællesdækken havde han det rigtig skidt, der måtte tre kommandoer til at få ham ned at ligge, og ørene lå bare helt tilbage hele tiden, så det var lidt synd for ham....
Vi var nr 1 pga afbud og en løbsk tæve, men det var nu okay - det syntes Osseau så bare ikke. Den værste fri ved fod ever - og hvad skal man med fjender, når man har venner (Susanne Bach!!!!), der begynder at pakke telt sammen lige ved siden af ringen midt i det hele???? Nå, det gik alligevel ad h... til, så det var nu ligegyldigt.
1. præmien fik vi kun på rutinen, det var virkelig en skod-prøve med flere ekstrakommandoer, et indkald hvor hunden bare løb forbi mig og stillede sig ved ringsiden(???), og en totalt sjusket aflevering af næseprøven.... 3. vinder ud af de 16 tilmeldte blev vi - men ikke fordi vi var gode!!!

På positivlisten står dog apporten til 9½ og et superflot stillingsskift.

Nu er vi i hvert fald helt, helt færdige med LP 2, så nu står den på målrettet LP 3 træning hele vinteren, det bliver godt:-))

Det var en meget blæsende dag, hvilket nok også var med til at forstyrre en del af hundene, og på et tidspunkt fik vi oven i købet et flyvende telt i hovedet. Meget ubehageligt - Amanda og jeg blev heldigvis kun ramt af teltdugen, men Jette med Maggie, som vi stod og talte med blev ramt hårdt på ryggen, og stakkels Maggie blev møghamrende bange - det var meget, meget synd for dem. Og jo, jeg ved da godt, at folk ikke slipper et telt løs med vilje, men måske havde det været almindelig høflighed at spørge, om vi var ok.....