Vi har været nogle dage på besøg hos min far på Djursland. Han bor i lejebolig i et område med 4 blokke i 3 etager, så der er vel omkring 50 lejemål.
I formiddag kunne vi ud af vinduet pludselig se en hund, der gik rundt på parkeringspladsen - ingen mennesker i nærheden! Hm - en amstaff, oven i købet en intakt hanhund, men den kunne jo ikke rende rundt der, så uden at tænke særlig meget gik jeg ud og kaldte på den. Kvælerhalsbånd, men intet skilt??
Nå, jeg troede, jeg vidste at Svend (som kommer fra samme lille by, som min far) havde en amstaff, men havde ingen idé om, hvor Svend boede ud over, at det var højere oppe i samme blok som min far. Jeg gik op ad en trappe - hunden fulgte fint med, han var heldigvis rigtig sød - og ringede på et par døre, men ingen hjemme. Hunden fortsatte videre op, så jeg tænkte, at den var på vej dem. Den fandt da også Svends dør, men nej, det var ikke hans hund - han passede bare sin søns ind i mellem. Han havde ikke noget, jeg kunne bruge som hundesnor, så jeg spurgte pænt, om han ikke kunne tage hunden ind, mens jeg fandt ejeren.
Så mente nogen, at der vist var en kamphund i B-blokken, ned at ringe på, men de eneste, der var hjemme, manglede ikke nogen hund. De mente dog, at der var en hos en pige i C-blokken. Mig derover - og samtidig åbnede pigen døren, men hun vidste ikke, at han var smuttet.....ud af soveværelsesdøren, som han havde fået puffet op.
Uha - hun var ikke stolt af situationen, men hun fik sit barn på armen, og så gik vi sammen op og hentede hunden. Jeg undlod at moralisere om politi, mundkurv og hundeskilt, for hun var i den grad rystet.... og lidt god samvittighed har jeg da: heldigvis kom hverken amstaff'en eller andre dyr og mennesker tilskade:-)). Jeg tvivler stærkt på, at det sker for hende igen!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar