"Det var li godt grow"

Hvor kan man altså undre sig en gang i mellem, og hvor skal der bare nogle gange så lidt til, før det, som vi tror vores hunde kan, bare ikke fungerer!!!
I mandags trænede jeg selv på naboskolen. Med Django hhv. sit-øvelse, fremsending og dirigeret apport + nogle tricks. Sitøvelsen kræver stadig en del belønning undervejs, men går ok, fremsendingen var med nogle ok udløb, men han satte sig i feltet (!!). Det fik vi rettet. Apporten var han fuldstændig skarp i, perfekt udgang til kegle, perfekt stå, og perfekt udløb, så jeg gik glad hjem.

Og hvad sker der så i går ved træningen med Paul og Christina? Tja, Django virker som om, han aldrig har mødt apportøvelsen før - man skulle tro, at han hverken har hørt om dirigering, ej heller lært at afvente kommando....., øv, øv, øv. Hvis man skal analysere på det, er det nok enkelt - det er en helt anden øvelse for ham, at en anden lægger apporterne ud, så hvem er lige den dumme af os:-((
En anden ting, som nok også har betydning, er, at Django bestemt ikke er på hjemmebane i Jersie. Det blev tydeligt i dækken, hvor han virkelig bliver langhalset, når jeg går i skjul - der skal jeg bare ikke forsvinde, og den reaktion havde jeg faktisk heller ikke forventet, men jeg kommer der selvfølgelig også noget oftere kun med Osseau!
Nå, men han lavede da en fuldstændig perfekt fremsending og flere andre fornuftige ting, jeg må bare endnu engang konstatere, at jeg kommer til at beslutte mig til, om han skal trænes op til prøve, eller om vi bare hyggetræner....

I øvrigt slog det også lige hans mave i stykker at blive belønnet med culottesteg. Faktisk skræmte han mig helt vildt i nat: han peb ved 3-tiden, så jeg lukkede hundene ud. Osseau kom forholdsvis hurtigt ind, men efter lidt tid derude, stod Django længe og snusede ved den samme plet og reagerede ikke, da jeg kaldte på ham, hvilket er MEGET usædvanligt for ham. Til sidst måtte jeg ud at hente ham, men da jeg kom hen til ham, lagde han sig ned og kiggede op på mig, så jeg troede et øjeblik, at han slet ikke kunne gå!!! Jeg bar ham ind, men heldigvis var der ikke spor i vejen, så hvorfor han reagerede sådan, aner jeg ikke - måske havde han bare ondt i maven....Nu har han i hvert fald tynd mave, men fejler i øvrigt ikke noget, men hold da op, hvor blev jeg lige bange, og der gik laaang tid, før jeg faldt i søvn igen.

Nå, tilbage til i går og Osseaus træning. Hans største udfordring var helt klart at træne uden at holde øje med Tempo hele tiden., men det kom jo ikke bag på mig. Jeg startede med at teste apportøvelsen med Christina som hjælper. Det gik ikke med en fuld øvelse, men med kortere udkast lykkedes det for første gang at få ham til at sætte sig lige i plads med apporten i munden et andet sted end på egen bane:-)) We're getting there - små step, men det kommer!
Fri ved fod er ved at blive flot igen, belønning med højre hånd virker.
Dækken er han fuldstændig rolig i, jeg dækkede ham af nogle meter fra Christina og Tempo, og han ikke så meget som så i deres retning og ørene var fremme hele tiden:-) Super duper træning med ham!