torsdag den 10. marts 2011

Shit happens!!!

Det er en meget rammende overskrift for denne uge, hvor Osseau har haft vildt dårlig mave.

Jeg er næsten sikker på, at han åd et eller andet, da jeg luftede ham uden snor i søndags, men han var for langt væk fra mig og for hurtig til, at jeg nåede at se, hvad det var. Helt sikkert er det, at han bestemt ikke kunne tåle det: Da jeg kom hjem mandag, var der lort flere steder i huset = ingen træning hos Charlotte, og han fortsatte, fortsatte og fortsatte. De følgende to nætter blev han lukket ud 5-6 gange - det er altså hårdt at blive vækket med 1½ times mellemrum :-(( stakkels lille hund!

Tirsdag sygemeldte jeg mig - jeg stemmer stadig for, at man bør indføre "Hundens første sygedag", onsdag var han med på arbejde (lidt bøvlet med en hund, der ikke er ret glad for børn, men han fik da hilst på nogle søde piger fra 9. klasse), og i dag var det så Amandas tur til at pjække fra skole.... Natten til i dag har han kun været ude en enkelt gang, og han har ikke haft brug for at komme i haven i løbet af dagen - han har fået tilbuddet nogle gange, men har blot konstateret, at det jo regner og er vendt om igen, så nu ser det ud til at være overstået - heldigvis for det.

Det betød jo også, at vi ikke kom til træning hos Paul onsdag, det er slet ikke godt for mit stressniveau, da træningen virkelig er total afkobling for mig. Og nu kan jeg jo ikke bare tage en anden hund med, når en af dem er "indisponibel", når Django er det hele tiden - måske man snart skal til at overveje at få en til....??????
Hmm, nej det må hellere var et stykke tid endnu, men det kunne måske være en idé at begynde at forberede Henrik....

Django som sød og uskyldig baby

2 kommentarer:

  1. Jeg håber snart begge hundene bliver friske igen!
    Og jeg stemmer absolut for hund nr. 3 :-))))

    SvarSlet
  2. god bedring til begge vapserne --- skal jeg skrive dig op til en Iffer ca. levering maj 2012?

    SvarSlet