En meget ulydig elev....

Som det vil være læsere af Annies blog bekendt, lød opgaven for den næste måneds tid fra Charlotte Lyngholm, at vores hunde kun skulle have mad og social kontakt i forbindelse med, at de udførte et stykke arbejde for os. Formålet skulle være, at de skulle vælge os til - i stedet for måske at vælge os fra i forbindelse med en prøve eller lignende.

Det kunne jeg allerede, da vi fik opgaven, beslutte, at jeg ikke ville gennemføre - jeg ønskede ikke en gang at prøve, og da det jo er mig, der er "kunden i butikken", vælger jeg jo heldigvis selv....

For det første er jeg helt overbevist om, at Osseau ikke vil vælge mig fra til en prøve, fordi noget andet er vigtigere for ham! Hvis han gør det, er det helt klart, fordi han bliver utryg, og der hjælper jeg ham ikke ved at have lagt ham på is i en periode først. Tværtimod har han brug for at vide, at jeg har styr på det!!! For det andet har Osseau aldrig været specielt glad for meget tæt social kontakt - han har altid været mere til vild leg, end til rolig hygge og nus, så det træner vi meget på for tiden, og det skal jo ikke ødelægges.

Med hensyn til maden har denne uge budt på to dage med samtaler, så jeg har været hjemme efter kl. 20 både tirsdag og torsdag, i dag går eftermiddagen  med bisættelse af vores gamle moster, der blev 97 år, så der kommer jeg også ret sent hjem. Hvis jeg skulle gøre, som Charlotte siger, ville Osseau dermed have fået et aftensmåltid i denne uge, nemlig onsdag aften, hvor jeg trænede  med ham indenfor, mens Django søgte mad i haven..... (så havde jeg da fået en sulten hund til rallyprøven i morgen:-))))

Vi har stor succes med Johannas råd om kun at træne samme øvelse 3 gange og derefter lave en kort afbrydelse. Osseau synes, det er helt vildt sjovt, og han er vældig opmærksom og lytter meget bedre efter de forskellige kommandoer. Jeg har svært ved at huske alle rådene, men jeg prøver. F.eks. står gufferne næsten altid et stykke væk, men f.eks. til stillingsskift tager jeg helt automatisk 3 stk i hånden, så vi ikke skal afbryde hver gang - det var vist ikke helt opskriften.
Det er også nogle bøvl at drille ham med gufferne - det går for meget ud over mine hænder, når tænderne rammer dem - men i stedet kaster jeg 2-3 stk ud i græsset (ala Bianca van der Posts råd for nogle år siden - det havde jeg også glemt...), det virker også rigtig godt, og Osseau synes, det er rigtig sjovt at løbe efter dem:-)

Hundetræning handler jo som så meget andet om at træffe sine egne valg ud fra de råd, og den inspiration man henter forskellige steder fra - og jeg tror på, at jo mere man vælger bevidst og finder sin egen vej - jo bedre kommer det også til at gå!

Belønninger

Noget af det, jeg tænker mest over efter kurset med Johanna i lørdags, er belønning af Osseau.
Johanna kom med forslag til en anden måde at belønne på, da både Osseau og jeg er alt for afhængige af min venstre lomme - eller indholdet deri forstås...
Det skal være en belønning i sig selv at få belønningen!

Hos Charlotte har vi tidligere arbejdet med fri ved fod ved at have guf-posen stående et stykke væk, og det var det Johanna foreslog mig at gøre - men ved alle øvelser - samtidig med at jeg skulle lægge noget energi i at give guffen, drille ham lidt, holde den lidt tilbage m.v., så han bliver mere ivrig. Ved fri ved fod fungerer det helt fint, det er nemt nok at få fest og energi ud af at løbe hen til posen, men jeg synes, det er lidt noget bøvl ved andre øvelser, da posen trækker enormt meget og derved tager fokus, men det er nok en vanesag.

Egentlig synes jeg også, at det bryder træningen, så det tager for lang tid at belønne i forhold til gentagelse af antal øvelser....effektivitet, måske??? Måske bliver det i virkeligheden mere effektivt af få men skarpe gentagelser, hvor det er en fest at blive belønnet - I don't know.....men det kunne man vel godt forestille sig.

Det var jo også netop en anden ting Johanna sagde: at hun med sheltier max laver 3 gentagelser af hver øvelse, før hun laver et lille afbrud evt. med en anden øvelse. Det prøver jeg virkelig at tænke meget over i stedet for f.eks. at lave 10 gentagelser af det samme stillingsskift, men det er en helt anden måde at tænke på, så det er jeg nødt til at være meget bevidst om før det er muligt at ændre det!

Det er godt at få rusket op i nogle rutiner ind i mellem!!!!

Masterclass 26. marts

Foto: Camilla Johannesen

Hvor er jeg dog glad for at være blevet inviteret til dagens Masterclasse med Johanna - tusind tak Paul!!!

Det var en dejlig oplevelse. Nu er både Osseau og jeg helt blæst i hovederne og rigtig godt trætte (selv om jeg tog en slapper ind i mellem - se bare på billedet...:-)), men hvor har vi dog lært meget. Hvis jeg prøver at liste alt det op, vi lavede, glemmer jeg nok det halve, så det vil jeg ikke gøre.

Ifølge Johanna er Osseau en meget dygtig hund!! Det vidste jeg jo godt i forvejen, men jeg har nok ikke rigtig troet på det, så for mig er det ret stort, at hun siger, at han klarer sig supergodt og at hun forventer sig meget af ham fremover - puha forventninger forpligter..... Osseau skal "bare" have en fører, der forstår at stille krav til ham på en ordentlig måde og giver ham lov til at tage initiativer selv - det kan han nemlig sagtens.

Det med at skelne mellem stor og lille lykkedes nu ikke helt efter hensigten, men både op/ned af en kasse og et bord og højre og venstre rundt om en springstøtte var ikke noget problem. At springe selv om jeg flød på gulvet gik også fint:-))

Vi sluttede af med at gå en rallybane til musik, det var hyggeligt!!

Min nye stjerne

Nu er Osseau jo blevet "opgraderet" og har overtaget Djangos plads på Stjerneholdet hos Sydkystens Hundeskole. På samme måde er han "rykket op" på konkurrenceholdet hos Charlotte Lyngholm, så nu skal der gøres en indsats med ham, så han kan bestå klasse 2 en gang i løbet af året.

Han er altid kommet i 2. række i forhold til Django, og det er egentlig lidt synd, da han er ret dygtig til mange af øvelserne. Hvis jeg skal gøre en status på klasse 2 før den første prøve her den 17. april, ser det dog ikke ud som om en 1. præmie er en mulighed lige nu, men det betyder heller ikke så meget. Han har ikke været til en LP-prøve siden Sheltiedagen i juli måned, så vi tager det lidt som det kommer.

Status er således:

Fællesdæk: Burde være ok, bortset fra at han gerne vil gå med mig, hvis han bliver utryg...

Fri ved fod: Normalt rigtig nydelig, men lidt hoppen i 2-skridts øvelserne

Spring: Ok

Apportering: Slet ikke i orden. Da man iflg. Helle Damkjær ikke skal træne problemøvelser, træner jeg den ikke p.t., da jeg ikke rigtig kan finde en strategi. Jeg skal nu nok finde en - når det lykkedes med Django lykkes det også med Osseau

Stå-sid: Ok

Fremsending: Øhh, det vil vise sig - til træning er det ok, men det er slet ikke generaliseret

Stillingsskift: Måske til et 7-tal p.t. - jeg er lige startet helt forfra med stå-sit og stå-dæk skiftene, da det var noget skrammel

Indkald: ok

Næseprøve: Hmm, på en god dag ok, men lidt usikker - afleveringen er ikke på plads, men søget plejer at være ok.

Nå, vi træner videre. Vigtigt er det nok bare, at jeg ikke stiller for store krav til ham - og så skal jeg holde op med at sammenligne hans kunnen med Djangos!!!

Foreløbig glæder jeg mig bare til at deltage i Pauls Masterclass med Johanna i morgen - det bliver ret spændende at se, hvad der egentlig er på programmet:-)))

Dyrlæge igen, igen

Således ser medicinbeholdningen ud her hos os for tiden!

Django får Metacam og Canosan (som søde Lotte fra Elverlamshuset kom med forleden - det hjælper forhåbentlig på hoften!)

Osseau måtte jeg til dyrlægen med fredag, da skånekost og Zoolac overhovedet ikke hjalp på den dårlige mave. Det var ellers ved at være ok torsdag, men tog til igen natten til fredag, så han var nødt til at blive tjekket før weekenden, og det endte så med en omgang penicillin :-( Hun var inde på, at det kunne være amøben Giardia, som åbenbart breder sig helt vildt i vores område for tiden, men i første omgang prøver vi penicillinen, og det virker.

Vi har besøgt dyrlægen lidt vel rigeligt i år, synes jeg. Det var 5. eller 6. gang, så nu får jeg snart et klippekort derude!!!! Det skal bestemt ikke komme an på økonomien, om hundene skal ses af dyrlægen eller ej, når de er syge, men det omfang, det har været indtil nu i år, kan man nu godt sukke lidt over - især når det ses i sammenhæng med en ny vaskemaskine, da den gamle afgik ved døden, en kæmpe tandlægeregning og Amandas 18 års fødselsdag på lørdag, som selvfølgelig skal fejres med en fest ..... Nå, vi overlever jo nok!!!!!

Og der er faktisk en stor fordel ved alt det renderi:

For første gang rystede Osseau ikke i buret, da vi nåede dyrlægens parkeringsplads, han snakkede venligt med sygeplejersken i stedet for at ignorere hende, som han plejer, og han tog hele besøget i stiv pote! Det var så dejligt at se - han har virkelig haft det skidt med at komme derud, så nu er det forhåbentlig overstået:-)

Shit happens!!!

Det er en meget rammende overskrift for denne uge, hvor Osseau har haft vildt dårlig mave.

Jeg er næsten sikker på, at han åd et eller andet, da jeg luftede ham uden snor i søndags, men han var for langt væk fra mig og for hurtig til, at jeg nåede at se, hvad det var. Helt sikkert er det, at han bestemt ikke kunne tåle det: Da jeg kom hjem mandag, var der lort flere steder i huset = ingen træning hos Charlotte, og han fortsatte, fortsatte og fortsatte. De følgende to nætter blev han lukket ud 5-6 gange - det er altså hårdt at blive vækket med 1½ times mellemrum :-(( stakkels lille hund!

Tirsdag sygemeldte jeg mig - jeg stemmer stadig for, at man bør indføre "Hundens første sygedag", onsdag var han med på arbejde (lidt bøvlet med en hund, der ikke er ret glad for børn, men han fik da hilst på nogle søde piger fra 9. klasse), og i dag var det så Amandas tur til at pjække fra skole.... Natten til i dag har han kun været ude en enkelt gang, og han har ikke haft brug for at komme i haven i løbet af dagen - han har fået tilbuddet nogle gange, men har blot konstateret, at det jo regner og er vendt om igen, så nu ser det ud til at være overstået - heldigvis for det.

Det betød jo også, at vi ikke kom til træning hos Paul onsdag, det er slet ikke godt for mit stressniveau, da træningen virkelig er total afkobling for mig. Og nu kan jeg jo ikke bare tage en anden hund med, når en af dem er "indisponibel", når Django er det hele tiden - måske man snart skal til at overveje at få en til....??????
Hmm, nej det må hellere var et stykke tid endnu, men det kunne måske være en idé at begynde at forberede Henrik....

Django som sød og uskyldig baby

Årets Sheltie 2010, træning af Osseau og spor

I lørdags tog jeg til præmieoverrækkelse i Sheltieklubben. Et rigtigt hyggeligt arrangement, hvor de første 4 i hver klasse i både lydighed og rally blev kåret, samtidig med at årets rallychampioner blev fejret.
Django blev nr. 4 i klasse 2 og fik dette meget fine diplom samt en roset. Det modtog jeg med noget ambivalente følelser, for det er jo nok det sidste, han får for sin LP-deltagelse, så jeg blev lige lidt deprimeret igen. Nu må vi satse på Osseau i år - i hvert fald skulle det undre mig meget, hvis ikke han og Amanda bliver rallychampions inden så længe!!!!

LP-træningen af Osseau skrider fremad. P.t. har jeg rigtig meget fokus på fremsendingen - nu kan han øvelsen, så nu skal han også lære at synes, at den er helt vildt sjov:-) Næseprøven er hen over vinteren slet ikke trænet nok, så det er blevet noget skrammel! Den er også fremhævet for tiden, så jeg har sat apporten lidt i bero - han kan den slet ikke endnu og nægter konsekvent at tage den andre steder end hjemme, så indtil vi har helt styr på en god del af alt det andet, er den lagt på is!

I går fik jeg lagt et par spor til Django. Jeg er ikke så god til det - min ryg og balance er ikke glad for det, så nu har jeg købt et hult rør på 1,5 meter, som jeg kan sende gufferne ned igennem, det hjælper lidt. Django har meget godt styr på det, men det går lidt for stærkt - jeg tror ikke, at det skal være alt for gode guffer, der bliver lagt....
Han begynder at trænge til at lave noget - han er lidt for godt igang med at underholde sig selv:

Da jeg kom hjem i dag, lå der 5 af Michaels strømper i gangen, som var hentet fra Amandas rodede værelse:-))