Det var den ferie + Osseau blev RØM mv.

Så er vi hjemme igen efter en dejlig ferie i det smukke kontrastfyldte land - Sydafrika. Vores ferie var næsten ren luksus, så vi oplevede mest de gode sider ved landet. Dog var det ene sted i Mossel Bay ikke et sted, jeg vil anbefale, for der mærkede man virkelig konflikterne ligge lige under overfladen. Det er et område, der er stærkt domineret af hvide, men næsten alt var hegnet ind og overmalet med reklamer for diverse sikkerhedsfirmaer, og alt hvad vi hørte, der var samfundsrelateret var "de sortes skyld" - det var ret ubehageligt. Helt anderledes var det i Knysna, hvor vi boede på "Belvidere Manor" - et utrolig smukt og dejligt hotel og område at opholde sig i:-))

Vi kom hjem i lørdags, hvor Amanda var til rallyprøve med Osseau. Jeg var lige kommet ind ad døren, da hun ringede og sagde, at jeg kunne komme (vi var blevet enige om, at jeg skulle vente, til hun havde været oppe), og jeg nåede derned lige til præmieoverrækkelsen. Det var gået super - hun blev 5. vinder med 96 point, og Osseau blev dermed RØM!! Deres næste prøve bliver den 9. april i Tåstrup, hvor de så skal i Ekspertklassen, men det klarer de garanteret flot!!!

Og så lige lidt om Django: Han skal i røntgen på torsdag og have fotograferet hofter og ryg. Han har nu fået smertestillende i knap 3 uger - tilsyneladende med god effekt, men nu skal vi have styr på, hvordan det ser ud, så den helt rigtige behandling kan sættes i gang. Jeg er allerede nu ved at været indstillet på, at vores fremtid ikke ligger på lydigheden længere - men derimod på svømning, spor og tricks. De tre ting elsker Django heldigvis også, og det er jo ham, det handler om!!!!! Men nu afventer jeg lige resultatet, og så ser vi...

På vej på ferie

Så er der ikke mange timer, til vi skal afsted til Sydafrika i 2 uger! Turen foregår sammen med mine svigerforældre (som inviterer!!!) og min mands søskende med påhæng, så vi bliver 10 i alt. Ungerne bliver hjemme, Amanda er ikke helt tilfreds, men som det ser ud nu, er det nu meget godt, at hundene ikke skal passes af fremmede.
Vi måtte en tur omkring dyrlægen igen i går, da Osseau - igen - har fået øjenbetændelse. Denne gang p.g.a. en rift i slimhinden. Han har det jo med at stikke hovedet i alt muligt, men han kunne da godt holde øjnene lukket, når han skal ind i en hæk! Så nu skal han have dryppet øjne 2 gange dagligt i 10 dage, samtidig med at Django skal fortsætte på Metacam - på nedsat dosis - til vi kommer hjem.
Det har været godt for Django at komme lidt ned i gear: han må kun gå kortere ture, ikke lave bratte stop, ikke hoppe mv., men det er nu ikke det hele, han har hørt:-) - han hopper stadig rundt noget af tiden.... dog ikke så meget som før.
Det er godt, at der bliver en naturlig pause i træningen nu. Jeg synes, det har været så trist kun at træne med Osseau i denne uge, men jeg kan godt mærke, at jeg mentalt er ved at indstille mig på, at det er nogle andre ting, Django og jeg kommer til at lave sammen fremover. Jeg håber selvfølgelig det bedste med de kommende undersøgelser, men frygter samtidig det værste! I den ideelle verden er han fit for fight igen efter en periode i ro, men nu må vi se hvad der sker.

Hvis Osseau skal være min eneste lydighedshund, skal jeg godt nok til at tænke mig om! Jeg har aldrig haft konkrete planer for hans træning, det har mere været for hyggens skyld, men bliver det sådan, at han kommer i fokus, skal der andre boller på suppen. Han er svær at træne på mange områder, men intet er jo umuligt, når man arbejder for det....:-)))

Django - update:-(

Behandlingen som Charlotte Frigast gav Django i lørdags hjalp ikke noget som helst. Lørdag var han i hopla, men allerede søndag var han næsten lige så spændt over ryggen som før, og han passer meget på sit venstre ben. Når man løfter det og slipper det igen, bliver det sat meget forsigtigt ned - der er slet ikke noget med højre side, så der er virkelig stor forskel at se.

Nu skal han så have smertestillende behandling i 10 dage for at se, om det hjælper. Det har været et gedemarked at få fat i medicinen - i Ringsted havde de det ikke hjemme, så kørte jeg til Hvalsø, hvor de skulle have det, men det var i restordre og skulle komme i dag. Det gjorde det så ikke, da Storebæltsbroen jo var lukket i nat - og så fandt de ud af, at produktet var udgået.....  Nu er det så endelig lykkedes at få Metacam til ham - jeg håber virkelig, det virker!

Jeg har lidt svært ved at overskue det lige nu, og tårerne står mig i øjnene, hver gang jeg tænker på det. Jeg forestiller mig jo alverdens ting, og vi har bare så meget, vi skal nå endnu. Samtidig er det sådan, at vi skal på ferie til Sydafrika på lørdag i 2 uger, men det er ikke lige nu, jeg har lyst til at tage væk. Amanda og Michael er herhjemme og passer hus og hunde - og Amanda skal såmænd nok klare det hele med medicin mv., men jeg synes jo ikke, at Django skal have tage røngtenbilleder, før jeg er hjemme igen, og samtidig vil jeg gerne have en diagnose hurtigst muligt, men vi må jo tage det hen ad vejen.....

Jeg ved jo godt, at han ikke har det værre end han havde før - den store forskel er bare, at nu ved jeg det:-(((

Stakkels lille hund!

I morges var jeg en tur hos Charlotte Frigast med Django.
For en uges tid siden blev jeg opmærksom på, at han ikke ville masseres på ryggen, og han virkede meget spændt i musklerne. I mandags fik jeg Susanne Jervin til at mærke på ham, og hun var enig med mig i, at han virkede som om, der var noget galt. Charlotte Frigast er dyrlæge og veterinærkiropraktor, og så bor hun kun 15 minutter herfra, så derfor var det oplagt at kontakte hende, og fluks fandt hun en tid til os.

Det viste sig, at jeg havde ret. Django var låst i venstre side af korsbenet - det blev løsnet, og han fik akupunkturnåle i lænden for at afspænde musklerne. Det er svært at sige, hvad der er årsagen. Nu må vi holde øje med, om han måske bliver halt - det har han på intet tidspunkt været, men han har på den anden side heller ikke virket, som om han havde ondt. Charlotte mente, at det nok var lidt slidtage, men jeg håber virkelig ikke, at det er noget tilbagevendende. Hun mente også, at han nok ville lægge sig og være træt det meste af dagen, hmm - han har været skrupkulret:-), men så har han jo nok ikke haft ondt efter behandlingen.

Han var da også helt klar til en gang træning i eftermiddags, da jeg gik med ham, men det skulle vi nu ikke i gang med! Turen blev også ganske kort, da der kom en SMS, der lød: "Var det kl. 14 eller 14.30 vi aftalte?"
Ups, det var så mellem jul og nytår, at vi havde aftalt med gode venner, at de skulle komme på besøg i dag - det var lige glippet.....men det har været en rigtig hyggelig eftermiddag!!

Lidt mere om "Årets Sheltie"

Lad mig slå fast med syvtommersøm:

JEG HAR IKKE SKREVET MIN MENING OM KONKURRENCEN OM ÅRETS SHELTIE BÅDE TIL SHELTIEKLUBBENS LYDIGHEDSUDVALG OG PÅ MIN BLOG I DEN HENSIGT AT GØRE NOGEN KEDE AF DET!!!!!

Og jeg er oprigtigt ked af, hvis jeg har såret nogen ved at gøre det!

Jeg har selv nogle års erfaring fra frivilligt arbejde, da jeg har været formand for en patientforening med ca. 600 medlemmer fra 1995-2000, og jeg ved, at det til tider kan være meget utaknemmeligt at yde frivilligt arbejde, da jobbet bestemt ikke altid "bærer lønnen i sig selv". Jeg synes bestemt, det er meget prisværdigt, at nogle mennesker har valgt at lave frivilligt arbejde i Shetieklubben, og jeg giver meget gerne en hånd med, hvis der på et tidspunkt er brug for det!!!!

Derfor vil jeg meget gerne pointere endnu en gang, at det er "sagen", jeg har anfægtet - det har intet med personer at gøre. Jeg har altid lært, at hvis man vil ændre noget, så må man udnytte sin demokratiske ret og arbejde for det - jeg synes, det er meget unfair bare at vælge at være negativ uden at prøve at lave om på det, man er utilfreds med. Jeg er et menneske med mange holdninger, både privat og i mit job, og - desværre - har det, at jeg nogle gange ikke er godt nok inde i tingene, aldrig afholdt mig fra at have en mening alligevel.....så må jeg jo tage de "tæsk", der følger med det!

En af mine venner fra seminariet søgte på FB for noget tid siden efter et kursus i diplomati med sidefag i small-talk - jeg tror, jeg kandiderer til en plads på et sådant kursus!!!!!

Propositionerne er efter Lydighedsudvalgets møde nu ændret således, at der kun kan være en uofficiel prøve, der tæller med i kampen om Årets Sheltie - det er jeg meget tilfreds med.

Zumba med mere

Og hvad har Zumba så med hundetræning at gøre?? Tja, det er en ganske underholdende sjov beskæftigelse, som, det lige gik op for mig forleden, også kan klares ved at dele "øvelsen" op i bittesmå delelementer!Nu har jeg dyrket Zumba i et års tid, jeg er bestemt ikke særlig god til det, men især et nummer har voldt mig store problemer. Nu tager jeg et element af gangen - når det så sidder fast, kan jeg prøve, om jeg få styr på det næste også. Og nu går det allerede bedre:-))
Jeg tænkte også på en anden sammenligning: Ligeså unaturligt det er for mig at hoppe og danse rundt med hænder og fødder vendt og drejet på mærkelige måder, lige så svært er det vel for hundene at lære vanskelige bevægelser - f.eks. den der volder mig flest kvaler i stillingsskiftet = stå-sit - lad nu være med at trække de bagben ind!!!

Og apropos mærkelige bevægelser: Hos Charlotte Lyngholm - og hendes næsten ligeså skrappe datter Emilie:-) bliver man udsat for lidt af hvert! F.eks. at skulle stå stille med armene spredt til hver side med en kop i hver hånd. Hunden foran dig, derefter en plads-kommando og så skulle den da gerne lystre...hmm ikke nemt for hunde, der i den grad har lært "kig på mig og ikke på det jeg har i hånden, så får du en belønning!" Django klarede det væsentlig bedre end Osseau, som var meget længe om at fatte meningen.
Fri ved fod skulle udføres på samme måde - det gik en del bedre, Osseau gik helt perfekt, Django gjorde højlydt opmærksom på, at han syntes at jeg var skrupskør...:-)

Ja, ja, det er hårdt arbejde for os alle, at Charlotte har brækket benet - hun har alt for god tid til at udtænke mystiske planer for os!!!

Årets Sheltie - æres den som æres bør!

Jeg var længe meget i tvivl om, jeg gad indsende mine resultater til Årets Sheltie for 2010.

Grunden er, at jeg synes, at reglerne for konkurrencen er forældede og tilgodeser de, som træner på en af klubbens træningspladser på en ganske urimelig måde, så det simpelthen ikke er en fair konkurrence!

Ifølge reglerne tæller resultater fra træningsafslutninger - uofficielle prøver bedømt af DSS-dommere - også. Ganske vist prøver som andre også kan betale sig fra at deltage i, men da det dels kun er "for sjov-konkurrence", foregår på den sædvanlige træningsplads og ikke (nødvendigvis) dømmes af DKK-dommere, må det siges at være ulige vilkår for dem, som tilgodeser de, der træner i klubben!!

Alt det gik op for mig sidste år, da Django blev nr. 3 i LP 1. Det var jeg vældig stolt af, indtil det gik op for mig, at han egentlig burde være nr. 1!!

Jeg kunne selvfølgelig også vælge at være ligeglad og bare lade være med at deltage, men på den anden side vil jeg jo også gerne være en del af klubben og støtte initiativer og arrangementer. Det endte så med, at jeg har skrevet et brev til Lydighedsudvalget, som jo bestemt ikke umiddelbart er enige i mine synspunkter, så det kommer der nok ikke meget ud af!

Efter at have tjekket forskellige andre resultater på Hundeweb og i Sheltiebladet kunne jeg se, at Django og jeg ville blive nr. 4 efter andre, som også havde resultaterne fra officielle prøver, så jeg valgte at sende ind alligevel - det er jo bestemt ingen skam at tabe til dygtige hunde og førere som Lisa/Louie, Vicky/Zimba og Anne/Taxi!!! Osseaus resultater røg også med, de var alligevel ikke specielt gode, så det var lidt ligegyldigt, om han blev nr. 5 eller 6.... 

Jeg vil med det samme pointere, at jeg bestemt også betragter de øvrige på listen som meget dygtige både førere og hunde, men en konkurrence bør have lige vilkår for alle, uanset om man har valgt at træne i Sheltieklubben eller andetsteds!