Hunde på vejen

Da vi fik Django for snart 10 år siden, var der vel 2-3 andre hunde her på vejen (fra nr. 1 til nr. 21).
Det har virkelig ændret sig de seneste år, så nu er der nok ca. 12-14 stykker, og nogle af dem får vores til tider gøende sheltier til at blegne, hvad larm angår!
Jeg har altid haft det sådan, at jeg ikke gider, at mine hunde skal gø udenfor, og de bliver lukket ind eller bedt om at klappe i, når det sker. Det gælder ikke for alle på vejen, og Osseau er især skrækslagen, når vi går forbi nr. 1. Det har ellers været ok, indtil de fik ny hund for 3 år siden, som de første år nærmest kastede sig gøende op af lågen - nu gør han kun, mens Osseau nærmest kravler forbi på fortovet, og en gang i mellem skal vi altså den vej, det er svært at undgå:-(

Nå, men en af vores nærmeste naboer har en (i øvrigt meget gøende) dame-beagle på knap 10 år, som vi mødte alene på fortovet forleden, da vi skulle ud på eftermiddagsgåturen. Hun bryder sig ikke specielt om andre hunde, så kun Django har hilst på hende en enkelt gang. Jeg var lidt skeptisk, og gode råd var dyre, da det er en forholdsvis trafikeret vej bl.a. A-bus hvert 15. minut, så jeg tog Django på armen og gav hende hans snor på. Gik hen og bankede på, men ingen åbnede - jeg prøvede at kalde ind i haven og tog derefter i døren, som var låst!!! Hm, hjem igen - overvejede igen situationen, men slap så alle hundene i haven og lod døren stå åben, men jeg hentede Ipad'en for at finde telefonnumre. Mine hunde lignede store spørgsmålstegn, da beaglen trådte indenfor, men de var alle tre vildt søde. Jeg fandt numrene, men ingen svarede!!! Jeg tog en ekstra snor og gav dem alle snore på, gik over og bankede på endnu en gang, men stadig uden reaktion. Så gik vi tur, det var jo ligesom det, der var planen fra start af - og en fra eller til tænkte jeg. Phew, det er ikke nemt at gå med 3 hunde....beaglen trak helt vildt, hvilket Osseau så også gjorde, og hun er altså pænt tyk og tung. Jeg blev ved at ringe, til sidst blev der svaret, og jeg vendte hjemad og kunne aflevere hende igen. Hun havde åbenbart været lukket ud i haven, mens de var kørt et eller andet sted hen - nogen præcis forklaring fik jeg ikke, men manden i huset skulle i hvert fald i gang med at se efter huller i hækken....

Og så i går: vi gik igen tur - gik over vejen, og jeg hørte godt den meget gøende collie i nr. 10, men vi var på vej væk, så det var jo ligegyldigt. Ejeren råbte efter ham, og jeg tænkte, at det dæleme også var på tide at lære ham at holde mund (de flyttede ind sidste sommer, han er omkring 2 år, og han kan virkelig underholde hele vejen i laaang tid ad gangen!) Nå, men det var så ikke derfor, hun kaldte - hunden var skredet og stod lige i r.... af os, kors mand, kæmpe hancollie - så der skulle tænkes hurtigt, det er jo ikke lige Osseaus spidskompetence at få andre hanhunde så tæt på!!!!! Han viste da også lige tænder en enkelt gang og knurrede en "skrid med dig", men collien var nu meget sød og udviste fint, underdanigt hundesprog, så Osseau gjorde ikke mere. Jeg stillede mig mellem de to og råbte til ejeren, som kom løbende. Hunden skred først fra hende, men så fik hun fat i ham og han fik en skideballe uden lige - og jeg var så tæt på at give hende en for at behandle ham sådan, så tror da pokker at hunden løber fra hende!
Ikke et ord til mig, og vi gik videre. Jeg med ret rystende ben, det er jo lige sådan en situation, der kan gøre Osseau til en "bidende, frådende og farlig køter, der skal aflives på stedet", men jeg var nu faktisk ret tilfreds med hans reaktion:-)

"Genoptræning"

Hold da op en dårlig hukommelse Osseau han havde i går, da vi endelig kom i gang med LP-træningen igen efter flere måneders pause. Jeg havde en ide om, at det da ikke kunne være så svært, men det var godt nok ikke specielt succesfuld træning!

Vi lagde ud med fællesøvelser, hvor jeg valgte ikke at gå ret langt væk - han blev fint, hvor han skulle, men med både piv og uro i begge positioner, øv altså, forfra igen, men mon ikke det kommer hurtigt....
Vi har trænet rigtig meget apport den seneste tid, og det blev da så lige overført til næseprøven!!! "Wow, skal jeg hente noget - det gør jeg gerne", ingen søgen overhovedet, det har han ellers altid haft helt styr på:-((( Forfra igen.....
Positioner under gang - pist væk....i hvert fald sitten.....

Resten var en blanding af godt og jævnt træls, måske skal jeg også lige selv tage mig sammen til at synes at det er sjovt igen?? Vi trænede lidt tricks ind i mellem også, måske synes jeg i virkeligheden det er det vi skal - det må tiden vise!
I hvert fald mangler jeg nogle wow-oplevelser før vi kommer helt i hopla igen!

Klikkerinstruktør

I går blev den praktiske eksamen som klikkerinstruktør overstået - og heldigvis med et bestået resultat. Jeg er - og det kan jeg sikkert blive ved med længe - lidt ærgerlig over prøven, vi er nok bare ikke ret gode til at køre 100% gennem et helt program. Havde vi været oppe omkring nytår var det nok gået bedre, en af øvelserne gik helt i smadder for ganske nylig, fordi jeg prøvede at rette op på noget frustrationspiveri - det skulle jeg ikke have gjort....., der ryger rigtig mange point, når en hel øvelse kikser, men bestået er bestået, og jeg må trøste mig med, at jeg klarede den skriftlige eksamen med topkarakter:-))

Nå, men nu kan jeg føje titlen til mit hunde-cv, og det er fint. Det seneste år har været præget af nye uddannelser, rallydommer- og instruktøruddannelsen startede næsten samtidig, og det har fyldt meget - nu må jeg hellere koncentrere mig noget om min lettere kaotiske arbejdssituation! Jeg er godt nok voldsomt fristet af et kommende Canis-kursus, men er endnu ikke helt overvist (og det er Henrik bestemt heller ikke) om, at jeg har 15.000 kr til det ..... så mens jeg tænker, kommer jobbet helt i fokus!
Vi har en skoledirektør, som ikke mener, at vi har ret til et liv med fritidsaktiviteter, der er konstant obligatoriske møder og kurser i sene eftermiddags- og aftentimer, som der indkaldes til med meget kort varsel - og jeg VIL være med til at præge mit arbejdsliv i de kommende år (den smule jeg har mulighed for i hvert fald).

Vi har endnu ikke fået nogle oplysninger om, hvad kommunen vil forlange mht. tilstedeværelsespligt, men jeg håber egentlig lidt på, at alt vores arbejde skal foregå på skolen - så har jeg da i det mindste fri både aftener og weekender !!!! Jeg er godt nok spændt på, hvordan det kommer til at hænge sammen, men foreløbig er jeg da - nogenlunde - positivt stemt!

Hundemæssigt går vi nu videre med LP 3 øvelserne og satser igen på prøver efter sommeren. Jeg er også ganske fristet til at kaste mig over de nye færdighedsprøver, det kunne være sjovt at give det en chance, men nu ser jeg lige tiden an. Rally kommer til at fylde meget den kommende tid, både Osseau og Dumle er tilmeldt en del prøver + jeg skal dømme nogle stykker, så det får lige første prioritet rent prøvemæssigt:-).

Rallydebut

Foto: Merete Marx Stenaae

Både nytårsaftensdag og i går holdt Sydkystens Hundeskole dobbelte rallyprøver, og det er de altså vældig gode til! Den 31.12 debuterede Amanda med Dumle, og de bestod minsandten begge prøver. Amanda har jo ikke trænet Dumle ret længe - han er en dygtig hund, men han er altså også meget, meget glad, så han er ind i mellem lidt svær at holde styr på, og det med at holde sig i ro for længe ad gangen er ikke lige hans spidskompetence:-)

Dermed manglede de jo kun en enkelt pind i går, så det var ret spændende. Heldigvis for Amanda havde Paul lavet en bane, som ikke indeholdt "gå-rundt-om" - ved den første prøve den 31. var der nemlig 2 af den slags (= 70 point), ved den anden prøve kun en af slagsen (= 82 point - tror jeg nok, det var) - så det betød at de i går fik flotte 92 point, blev nr. 2 i klassen og rallybegyndermester!
Super, superflot - jeg er altså lidt stolt;.))))

Også Osseau har klaret sig rigtig flot. Den 31.12 opnåede de 92 point, i går blev det til 93 point og i det skrappe selskab blev de 4. vinder - sejt gået:-)

I går var der endnu en debut - det var nemlig dagen for min debut som rallydommer. I den anledning fik jeg denne flotte kurv:

Det var en stor fornøjelse at dømme. Der var fuldstændig styr på alt det praktiske fra de rutinerede hjælpere, så jeg skulle kun koncentrere mig om bedømmelserne. Der var virkelig mange flotte præstationer i de forskellige klasser, og så er det jo nemt at være dommer:-)

Det' sørme, det' sandt d'cember

Som for så mange andre er december måned gået vildt stærkt her i huset.
Måneden startede med juletur med Sheltieklubben ved Hundige Havn - en superhyggelig tur, hvor Osseau var løs stort set hele turen og klarede det rigtig fint. Han har et talent for at lade som om de hunde han ikke bryder sig om slet ikke eksisterer, han vender ryggen til og går sin vej - så absolut ingen problemer der.

Det var værre med Django! Han er altså "en gammel gris", der altid går efter de unge piger, så han måtte indfanges og have snor på adskillige gange, når han blev for nærgående.... Hans bror Divus var også med, selv om han er tric ligner de hinanden vildt meget i deres udtryk, begge minder meget om deres mor Celine:

Min far har været alvorligt syg, så tasken har været pakket siden sidst i november i tilfælde af akut tur til Jylland i flere dage. Det er dog "kun" blevet til 3x1 dag, og foreløbig klarer han sig. Han blev udskrevet dagen før sin 75 års fødselsdag og nåede dermed mod forventning med til spisningen på restauranten, der jo har været bestilt et stykke tid. Det ser nu ud til at han klarer julen med, så må vi se - vi tager en dag ad gangen, rygerlunger er virkelig en grim sygdom:-(((

Mine rally- og LP-hold i Sydkystens Hundeskole er jeg vildt glad for. At undervise i rally sammen med Paul er rigtig rart, og vi har superengagerede og dygtige kursister, så det er en stor fornøjelse. LP-holdet er hyggeligt - jeg holder mig altid til få kursister, da jeg gerne vil have god tid til den enkelte, så holdet bliver hurtigt fyldt op. Jeg glæder mig til næste omgang i januar/februar måned.

Jeg bestod den skriftlige eksamen på  Klikkerinstruktøruddannelsen den 7. december, og nu træner Osseau og jeg på livet løs frem mod den praktiske eksamen den 18. januar. Der er nogle svære øvelser i blandt, vi er på vej med dem alle 8, men lige nu føler jeg, at jeg har 8 la-la øvelser, som måske virker og måske går galt på dagen - jeg håber vi når det!!!

Nå, nu må vi nyde juledagene og ferien - rigtig glædelig jul til alle:-)))

Dyrlægebesøg

I tirsdags var det tid til en tur hos dyrlægen med begge hunde. Osseau skulle have taget en kontrollerende blodprøve, og samtidig skulle de begge vaccineres.
Jeg tog Django ind først, han er ikke vild med at være der, men var egentlig mere utryg, end jeg har set ham før. Han accepterede det dog fint og blev grundigt undersøgt, mens han spiste ret mange af dyrlægens guffer. Han fik vældig meget ros af dyrlægen: "meget velplejet", i rigtig god form, ingen spændinger ned over ryggen overhovedet (imponerende hvad det glutenfri foder har gjort for ham), og blev derefter vaccineret mod det mest nødvendige - jeg har læst lidt om vaccine til ældre hunde og diskuteret det med dyrlægen, som mente, at det var det klogeste at gøre.
Det fortrød jeg dog nogle timer senere....det vender jeg tilbage til.

Så var det Osseaus tur. Han var helt anderledes - ganske rolig, og han fandt sig simpelthen i alt. Nu har han åbenbart været der så mange gange, så han ved, at han slipper ud igen:-)Kennelhostevaccinen, som gives i næsen, var han nu ikke så vild med, men det kan nu heller ikke være rart!
Begge hunde havde tabt sig, Osseau oven i købet en hel det, men det var nu også nødvendigt - Django skal have lidt mere mad, så han kommer op på ca. 9 kg igen.

Efter besøget gik vi en tur i byen, og hjemme igen gik jeg i gang med madlavningen. Henrik kom hjem lidt senere, og der kunne vi konstatere, at der var noget galt med Django - han gøede nemlig ikke, da Henrik kom.....!
Phew, ikke godt, men jo nok "bare" bivirkninger fra vaccinen. Han gik helt krummet sammen, og det blev værre i løbet af nogle timer. Han kunne dog godt finde ro, men sov ret tungt og senere på aftenen var det tydeligt, at han også havde problemer med balancen...så det var ikke ret godt:-(. Uha, hvornår er det lige, at dyrlægen skal kontaktes igen.....

Henrik holdt øje med ham ud på aftenen, og ved 12-tiden var han heldigvis sig selv igen, logrende glad og bevægede sig fint, men jeg havde ikke rare drømme i løbet af natten......Om morgenen var der overhovedet intet at mærke på ham - nu må jeg have talt med dyrlægen om det, men jeg tror da nok lige det med vaccination er slut for hans vedkommende!!!

Tid til træning

Der skal trænes på livet løs for tiden, da der er en del øvelser, Osseau og jeg skal have på plads før eksamen til januar. Jeg har for lidt tid, så det skal virkelig prioriteres, for at jeg får det gjort - og det bliver bestemt ikke til træning hver dag. Tja, uden at jeg skal klage over mit dejlige job, så er jeg nok en af de få, der glæder mig til "kun" at arbejde fra 8-16 fra næste skoleår, så skal vi da i det mindste ikke stå til rådighed altid....og vi bliver fri for at arbejde om aftenen, i weekenderne mv.

Det er lidt bøvlet at få trænet herhjemme. Django er ikke typen, der sætter sig ned og venter....suk. Det kan lade sig gøre at sætte ham af, men han har slet ingen fornemmelse af, at det ikke er ham det handler om, og da han altid har lært at et klik afslutter en øvelse, er han helt klar på at få en guf, når jeg klikker Osseau - lidt træls, når jeg er i gang med at indlære øvelserne, så der bliver klikket ofte!

At lade ham blive inde og træne i haven er også noget bøvl, i det han gør, gør og gør og det stresser Osseau så meget, at han ikke kan fokusere. Så altså - der bliver trænet 10-15 minutter ad gangen, og det rykker nu også. Osseau er lidt sej - øvelsen bakke rundt om fører er næsten ved at være der, i tre af de andre øvelser er intensiteten det sidste, der skal på plads, og det er jo egentlig mit eget ønske og ikke et krav til eksamen. Der er også øvelser, der er helt håbløse, f.eks. fatter han intet af diskrimineringsøvelsen, hvor han skal skelne farver, men jeg håber, det kommer, når vi for alvor går i gang med den.
Nå, men nu har jeg meldt til selvtræningshold i hallen, så kan vi få trænet i ro og fred.

I øvrigt blev jeg lige lidt nostalgisk forleden. Paul har skrevet en artikel om rallyens historie og fik i den forbindelse et link fra Djangos og min rallyprøve nr. 2 i 2007 - den prøve der gjorde, at jeg ikke turde kaste mig ud i den disciplin før to år efter. Vi blev IB'et - øvelsen på billedet ser nu meget pæn ud.....Men sæt nu jeg ikke var kommet i gang igen - det har alligevel ført en masse godt med sig:-)

Billedet er at finde på http://www.aussies.dk/Rally_jyderup/slides/09-09-07%20103.JPG
Jeg ved ikke hvem der er fotograf.