Hunde på vejen

Da vi fik Django for snart 10 år siden, var der vel 2-3 andre hunde her på vejen (fra nr. 1 til nr. 21).
Det har virkelig ændret sig de seneste år, så nu er der nok ca. 12-14 stykker, og nogle af dem får vores til tider gøende sheltier til at blegne, hvad larm angår!
Jeg har altid haft det sådan, at jeg ikke gider, at mine hunde skal gø udenfor, og de bliver lukket ind eller bedt om at klappe i, når det sker. Det gælder ikke for alle på vejen, og Osseau er især skrækslagen, når vi går forbi nr. 1. Det har ellers været ok, indtil de fik ny hund for 3 år siden, som de første år nærmest kastede sig gøende op af lågen - nu gør han kun, mens Osseau nærmest kravler forbi på fortovet, og en gang i mellem skal vi altså den vej, det er svært at undgå:-(

Nå, men en af vores nærmeste naboer har en (i øvrigt meget gøende) dame-beagle på knap 10 år, som vi mødte alene på fortovet forleden, da vi skulle ud på eftermiddagsgåturen. Hun bryder sig ikke specielt om andre hunde, så kun Django har hilst på hende en enkelt gang. Jeg var lidt skeptisk, og gode råd var dyre, da det er en forholdsvis trafikeret vej bl.a. A-bus hvert 15. minut, så jeg tog Django på armen og gav hende hans snor på. Gik hen og bankede på, men ingen åbnede - jeg prøvede at kalde ind i haven og tog derefter i døren, som var låst!!! Hm, hjem igen - overvejede igen situationen, men slap så alle hundene i haven og lod døren stå åben, men jeg hentede Ipad'en for at finde telefonnumre. Mine hunde lignede store spørgsmålstegn, da beaglen trådte indenfor, men de var alle tre vildt søde. Jeg fandt numrene, men ingen svarede!!! Jeg tog en ekstra snor og gav dem alle snore på, gik over og bankede på endnu en gang, men stadig uden reaktion. Så gik vi tur, det var jo ligesom det, der var planen fra start af - og en fra eller til tænkte jeg. Phew, det er ikke nemt at gå med 3 hunde....beaglen trak helt vildt, hvilket Osseau så også gjorde, og hun er altså pænt tyk og tung. Jeg blev ved at ringe, til sidst blev der svaret, og jeg vendte hjemad og kunne aflevere hende igen. Hun havde åbenbart været lukket ud i haven, mens de var kørt et eller andet sted hen - nogen præcis forklaring fik jeg ikke, men manden i huset skulle i hvert fald i gang med at se efter huller i hækken....

Og så i går: vi gik igen tur - gik over vejen, og jeg hørte godt den meget gøende collie i nr. 10, men vi var på vej væk, så det var jo ligegyldigt. Ejeren råbte efter ham, og jeg tænkte, at det dæleme også var på tide at lære ham at holde mund (de flyttede ind sidste sommer, han er omkring 2 år, og han kan virkelig underholde hele vejen i laaang tid ad gangen!) Nå, men det var så ikke derfor, hun kaldte - hunden var skredet og stod lige i r.... af os, kors mand, kæmpe hancollie - så der skulle tænkes hurtigt, det er jo ikke lige Osseaus spidskompetence at få andre hanhunde så tæt på!!!!! Han viste da også lige tænder en enkelt gang og knurrede en "skrid med dig", men collien var nu meget sød og udviste fint, underdanigt hundesprog, så Osseau gjorde ikke mere. Jeg stillede mig mellem de to og råbte til ejeren, som kom løbende. Hunden skred først fra hende, men så fik hun fat i ham og han fik en skideballe uden lige - og jeg var så tæt på at give hende en for at behandle ham sådan, så tror da pokker at hunden løber fra hende!
Ikke et ord til mig, og vi gik videre. Jeg med ret rystende ben, det er jo lige sådan en situation, der kan gøre Osseau til en "bidende, frådende og farlig køter, der skal aflives på stedet", men jeg var nu faktisk ret tilfreds med hans reaktion:-)