Ja, jeg ved godt at overskriften handler om børn, men det var altså sådan jeg havde det, da jeg endnu en gang gik til dyrlæge med Django for at få ham undersøgt! Det seneste års tid er han jo blevet mere og mere sløv og har helt mistet lysten til at gå tur - vi var faktisk endt op med en aftale om, at han fik en guf for at gå ud i bryggerset, en for at gå ud af døren og en for at gå ud af lågen! Og det er da bare ikke et godt hundeliv, når man ikke har lyst til at "læse den daglige avis" - Henrik var ikke enig, han mente bare, at det skyldes alderen, at han var blevet gammel og sløv.
Nå, blodprøverne viste selvfølgelig ikke noget, men heldigvis har jeg en ret fornuftig dyrlæge, der mener, at jeg har ret, når jeg siger, at noget "ikke er rigtigt" ved ham!
Dyrlægen anbefalede derefter, at jeg skulle tage ham ned til Maja Guldborg, og det er jo heldigvis ganske overkommeligt at køre de få kilometer mod Haslev. Der har han nu været et par gange, og her er jeg bestemt også blevet taget alvorligt - han er meget spændt i begge sider og låst over lænden (øh, kan hunde også ligne deres mennesker på den måde?!?)
Maja arbejder ud fra en neurologisk tilgang til diverse sygdomme. Alt stammer fra hjernen, og sådan skal det behandles - med forskellige øvelser, der stimulerer hjernen til at komme i balance igen (og endnu en sidebemærkning - jeg har skyndt mig at bestille en tid hos en af de få 'menneske-kiropraktorer', der arbejder på samme måde...).
Så nu laver vi øvelser i massevis! Maja siger, at Django er atypisk i forhold til hvad hun normalt ser, og faktum er at han faktisk har haft det rigtig dårligt i laaaaang til - stakkels ham - men hun mener, at han sagtens kan blive fit for fight igen, så det er rigtig dejligt. Jeg synes allerede, at jeg kan mærke forskel - han er både frækkere, end han plejer, lidt mindre sur og han kommer mere og mere for at blive nusset, det var han ellers helt holdt op med:-((
Nå, masser af håb forude - vi knokler på!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar