Jeg lånte lige billedet fra Majbrits blog (med håb om tilgivelse:-)) |
Søndag stod den på træning hos Connie på "luksus-holdet". Osseau var pænt træt efter prøven lørdag, men det var virkelig en god omgang træning, hvor det blev tydeligt, at vi i nogle øvelser er ganske tæt på LP 3-udførelse, det gælder især positioner under gang og fremsendingen, som meget hurtigt vil komme på plads:-))). Fri ved fod og næseprøven bliver også "nem" at få styr på, i hvert fald vil de udfordringer, vi vil få, være præcis de samme, som vi har på nuværende tidspunkt...
Der er ingen tvivl om, at den største arbejdsopgave kommer til at ligge på indkald med stop - jeg skal virkelig have tænkt den øvelse godt og grundigt igennem, så jeg kan få målrettet træningen.... Ups, jeg glemte lige dækken - at jeg går 4 minutter i skjul er ikke lige Osseaus yndlingsøvelse (ikke at han har prøvet det altså, lige nu er vi kun på 10-15 sekunder), det er altså en øvelse, som han meget hurtigt bliver usikker i!
I går skulle vi så have været til træning hos Johanna, men Osseau fik - igen, igen, igen - virkelig dårlig mave:-((
Der var tendenser allerede søndag, så vi trænede kun med kogt kylling og den færdig-købte skånekost, men det var altså ikke nok til at undgå endnu en seriøs omgang. Natten til i går var jeg døråbner, hunde-vasker mm. fem (!!!) gange, så det blev til tæt på ingen nattesøvn. Jeg var rigtig tæt på at melde mig syg (endnu en gang godt at min chef ikke kender til denne blog:-)), men Amanda fik ordre på at blive hjemme, til jeg kom hjem - ikke populært, men nødvendigt, så jeg fik slæbt mig afsted og overlevede dagen, men desværre blev det nødvendigt med afbud til Johanna-træning, øv, øv!
Skånekost og masser af Zoolac har hurtig effekt, og der har været ro på i nat, så nu ser vi lige tiden an - han har nok lidt infektion, der ikke er forsvundet helt, efter vi havde samme tur for to uger siden, men i og med at han er sulten, fræk og leger en del, regner jeg med, at vi klarer det uden dyrlægebesøg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar