Den daglige dosis

Nu er det faktisk lykkedes mig de sidste par uger, hvor jeg ikke har været til træning på de sædvanlige hold, at træne med begge hunde hver dag. Ikke så længe ad gangen, men 15-20 minutter, så det er jeg meget tilfreds med.

Med Osseau handler det om apporten, som jeg nu har besluttet, at han bare SKAL lære. Jeg har via Camilla fået en opskrift fra Johanna, som jeg prøver at følge, og jeg har læst en artikel om en apporteringsuvillig hund i sidste nr. af Hund og Træning ca. 15 gange og bruger noget herfra også. Belønningen er våd hundemad fra supermarkedet, det er guf, og det resulterer ind i mellem i en meget frustreret hund, der ikke fatter, hvad han skal. Det får han for at løfte apporten og holde den i munden - lige nu holder jeg vejret og forventer, at han først slipper på mit "ja". Vi er lige nået en hurdle...
En anden del er at holde apporten ved siden af mig, det går rimeligt, men også her er det svært at få mere tid på. En 3. del (som ikke er fra Johanna) er kast med apporten og belønning med trækkeleg, når han kommer helt hen til mig - det er meget effektivt, og han er vildt glad for det. Det fungerer klart bedst i haven, når jeg kommer hjem, men det begynder også at lykkes andre steder.

Med Django har jeg fokus på dækøvelsen for at få ham til at holde op med at tude, hvilket han gør, når jeg går for langt væk. Det går så godt!!! Jeg dækker ham af de mærkeligste steder - går op på toppen af kælkebakken, går 40-50 meter væk og om bag fodboldmål eller træer. Han kan stadigvæk se mig, men jeg skal så langt væk, at han synes, at de 20 meter til prøven ikke er noget problem. Foreløbig kan jeg komme de 40-50 meter væk, stå stille i 20 sekunder, gå 10 meter til den ene side, stå 20 sekunder mere osv. Belønningen kommer kun ind i mellem, men når øvelsen er slut, vanker der kæmpebelønning. Jeg får gået mange 100 meter på sådan en træningstur!!!

Derudover træner vi selvfølgelig en del andre øvelser ind imellem, men det skifter fra dag til dag, som jeg nu synes.

Ingen tvivl om at den daglige dosis er virkelig vigtig, det er ikke så nemt at praktisere altid, men jeg gør, hvad jeg kan...

Feriehygge og larm i haven

Vi er så heldige at have ferie i dette dejlige vejr, der langt om længe er kommet. Vi benyttede lejligheden til at tage på et gourmetophold på Fakkelgaarden ved Kruså - det var superlækkert. Kulturelle var vi også, vi var en tur på Dybbøl Banke og studere lidt krigshistorie. Det er utroligt at bare en enkelt overnatning hjemmefra kan give fornemmelsen af at have holdt en meget lang ferie :-))
Og hundene - ja de opførte sig som om, vi havde været væk i mindst 14 dage. De klæbede til mig i flere timer, efter vi kom hjem og havde tydeligvis følt sig frygtelig forsømt, selv om Amanda hårdnakket påstod, at de ingen nød havde lidt.

I går fik haven en ordentlig omgang, og i går aftes var det jo for første gang vejr til at sidde ude og spise - selv om det med to sheltier ikke var specielt fredeligt! Vi bor lige ved siden af en skole og en idrætshal. Skolen fik nye pedeller sidste efterår (nogle meget aktive nogle af slagsen), og de fjernede det meste af de buske, små træer og krat, der ellers nærmest har lukket vores have. I går aftes var der så nogle gymnastikdrenge, der skulle på weekend, så der løb børn og kørte biler mv. i laaaang tid - og der var selvfølgelig også en del hundeluftere, med det resultat at hundene nærmest skiftedes til at starte med at gø - og når en sheltie gør, gør den anden også!!!

Det er ret sjovt (selv om det larmer forfærdeligt) at iagttage det spil, der foregår mellem hundene. Osseau gør af børnene, og starter Django ikke af sig selv, får han lige et skulderpuf, så han kan forstå, at han altså skal være med. Derimod står Osseau fredeligt og kigger på andre hunde, men opdager Django dem, starter han, og Osseau stemmer selvfølgelig i.

Hundene havde altså en meget hård og aktiv aften - og jeg tror nok, at vi er blevet enige om at sætte et lukket hegn om istedet for trådnettet, det vil naboerne nok også sætte pris på!

Rally er alligevel lidt sjovt!

Åh, hvor er vi trætte - lige hjemkommet fra et heldagskursus i rally for øvede er vi alle helt flade! Jeg var meget i tvivl om, hvilken hund jeg skulle tage med, så Conni foreslog, at jeg tog dem begge med, og det er jeg meget godt tilfreds med, at jeg gjorde (Django - den forkælede hund - tuder godtnok som en vanvittig, når han bliver efterladt i bilen, men det må jeg se at vænne mig til).

Kurset blev afholdt af Hund & Træning på Hasselgaard ved Skibby. Hasselgaard er et dejligt sted at træne, der er gode faciliteter både ude og hjemme. Da jeg tilmeldte mig kurset, syntes jeg, det var lidt vildt, at det skulle foregå indendørs - helt ærligt, skulle vi virkelig være inde en hel dag i maj måned? Men med dagens 10 grader, var det nu fint nok!


Jeg er egentlig ikke specielt vild med rally, men jeg har trænet lidt rally for nogle år siden, og Django er begyndermester, og jeg har hele tiden tænkt, at vi for afvekslingens skyld lige så godt kan gå videre i klasserne, så langt vi nu kan komme.

Efter i dag synes jeg egentlig, at det begynder at blive sjovere - der kommer lidt mere kød på skiltene, udfordringerne bliver større undervejs, og Conni var en super underviser. Det at få hunden forbi de fristende godbidder uden snor på og bakkeøvelsen er to af de øvelser, man ikke bare lige får foræret!

Det var især en fornøjelse at træne med Osseau - han var bare så glad og SÅ dygtig!!! så nu overvejer jeg lidt, om det mon er den vej vi skal gå rent konkurrencemæssigt, indtil han - måske engang - bliver klar til LP 2........

Altså - den næseprøve!

Ja, ja da jeg vælger nu at grine af det, men selvfølgelig er jeg nødt til at finde en løsning: At Django kommer tilbage med en forkert næseprøvepind har jeg prøvet før, men i dag lykkedes det ham at bære alle tre forkerte pinde retur og lade den rigtige ligge....

Vi fik lov til at være med til Sheltieklubbens lydighedsafslutning hos Hanne Hedegaard i Albertslund i dag, og det har været en superhyggelig dag. Bortset fra den forbistrede søgeøvelse klarede Django sig helt tilfredsstillende, ikke helt så skarpt som jeg gerne vil have det, men nu kan jeg mærke, at jeg har fået mere rutine i programmet, så de sidste detaljer skal vi nok få på plads. Vi fik en 2. præmie med 171,5 point med 6 i apporteringen, 7,5 i fremsendingen (ikke godt nok !!!) og 0 i næseprøven, så det var helt ok.

Mht. Osseau var mit kriterie helt klart at være noget mere glad, og det var jeg! Amanda var godt nok ikke helt tilfreds med mig, men jeg synes videoen viser en dejlig opmærksom og meget glad hund. Masser af pjat og gode guffer undervejs havde helt klart en effekt: 165,5 point, det højeste nogensinde, og vi smed oven i købet helt unødvendige point på fx. tandvisningen og fællesdækken, så det er rigtig godt.

Nu er der nogle uger inden næste prøve i Vordingborg, så nu skal vi bare have det sidste i orden, så skal det nok blive godt!

Look at the bright side...

Jeg elsker altså at gå op til prøver - især når de er overstået, og man kan hygge sig resten af dagen :-)
Efter en meget hyggelig søndag i godt selskab sidder jeg dog tilbage med lidt blandede følelser. Djangos debut i LP 2 er jeg rimeligt tilfreds med - masser af 9,5, en apport der var klart det bedste, han kan og et fint udløb til felt. Dog ærger det mig helt vildt, at han nærmest "skriger sig igennem" 2 minutters fællesdæk. Han startede egentlig i vinter med at brokke sig lidt, men den sidste måned er det eskaleret helt vildt - og hvorfor har jeg dog ikke gjort noget ved det for længe siden, så den udfordring kunne have været overstået for længst....
Nå men han fik tudet så meget, at han lige fik løftet skuldrene, så det gav et 0. Med et nul i næseprøven, som ikke kom så meget bag på mig, gav det en 3. præmie med 159,5 point, hvilket svarede helt fint til min forhåndsforventing. Her er det så, at jeg ser det positive: at jeg ikke fik de 20 point i dækken - så havde vi været ½ point fra 1. præmie, det havde nok ærget mig grusomt....
Nå, dækken skal trænes - i går 2 minutter på 6 meter, så det kan da ikke tage så lang tid at komme på 20 meter (håber jeg).

Osseau fik en 2. præmie, og det er udelukkende mig egen skyld: en elendig lineføring til 7 - aner ikke hvad der skete, men sjusket var det og bestemt ikke mere værd. Det kombineret med et 6-tal i dækken (hvor han satte sig op, fordi JEG havde bedt Amanda gå væk med Django, så han kiggede efter dem hele tiden...), gav 147,5 point - øv, for resten var faktisk ret godt :-(
Hvad værre er: jeg har jo hele tiden sagt, at han ikke virker glad, men det er faktisk ikke sandt! På videoerne, Amanda optog, er det tydeligt, at det er mig...med Django er jeg glad, levende og meget begejstret - Osseau får bare et lille klap, og hvad sjovt er der lige ved det....
Det kommer jeg virkelig til at arbejde med!!!

Så konklusionen må være: Endnu en lærerig prøve, som gav meget røde kinder....

Også en slags træning

Engang i december blev jeg enig med mig selv om, at Osseau og jeg trængte til at beskæftige os med noget helt andet end lydighedstræningen. Jeg meldte mig til en omgang "Tema-træning" hos Merethe Børgart - 2 foredrag og 7 x træning med hund med emner som spor, mental aktivering, sansestimulering mv. På grund af vintervejret blev opstarten udskudt et stykke tid og vi er i går blevet færdige med forløbet.

Det har været meget interessant. Merethe er - som man kan se på hendes hjemmeside - et alsidigt hundemenneske, og hun har en stor viden, som hun øste ud af. Jeg havde svært ved at betragte det som egentlig træning, men både Osseau og jeg har helt bestemt hygget os de onsdage, vi har været afsted. Han synes jo, det er rigtig dejligt at komme afsted med mig alene, og han har været så afslappet som aldrig før på en træningsplads.

Det kan man jo godt "psykolisere" lidt over.... for hvorfor mon? Har jeg været anderledes? Har medkursisterne?
De øvrige medkursister var "helt almindelige hundeejere" med diverse mere eller mindre problematiske hunde - en lille spaniel der var bange for alt (men bestemt ikke Osseau), en Islandsk fårehund der gøede som en vanvittig det meste af tiden, en sød Border Collie og en komplet hyper blandingshund var bare nogle af dem, vi lærte at kende, og Osseau kunne lide dem alle + alle de hvalpe, der kom på holdet efter os, dem hilste han med stor glæde på. Meget mærkeligt i forhold til, hvordan han nogle gange reagerer på fremmede hunde - bare jeg var noget bedre til hundesprog, så jeg kunne læse ham noget bedre, suk...


Summa, summarum: Forløbet har bestemt givet stof til eftertanke!

Er vi prøveklar?

Nu er der kun 2 uger til prøven i Ølstykke, og jeg er ved at være ret spændt og opsat på Djangos og min debut i LP2.
Jeg har som sådan ikke nogen ambitioner, men håber selvfølgelig på et godt resultat, for jeg synes faktisk, at vi er godt på vej. Til træningen går det i hvert fald super:

• Fællesdækken skal han bare kunne. I løbet af vinteren har han desværre tillagt sig en vane med at ligge og pive, og jeg er derfor begyndt at belønne ham ofte, hvilket jo godt kan blive et problem, men forleden lå han i 3½ minut med 4 belønninger undervejs, så mon ikke han kan klare 2 minutter?
• Fri ved fod er jo tæt på at være super. Her skal jeg have trænet nogle længere forløb, men også fortsat have fokus på starten, så opmærksomheden er der fra begyndelsen af øvelsen - det skal nok gå. Achilleshælen her er 2-skridts øvelserne, da han bliver meget ivrig og derfor er tilbøjelig til at sætte sig skævt. Vi arbejder på det og ser da fremskridt, men trænes skal det!
• Springet - tja, her er det igen den skæve plads i afslutningen, jeg er usikker på, ellers ser det meget godt ud...
• Apportering er på nuværende tidspunkt den mest kiksede øvelse. I løbet af vinteren har han nægtet at tage apporten i munden og stiller sig bare op og gør ad den, men de seneste uger har der været store fremskridt. Han samler nu op, løber hele vejen tilbage, smider apporten ved siden af mig og sætter sig flot på plads, så øvelsen skal nok give point, men det er ikke godt nok. Jeg overvejer seriøst at få nogle enetimer med fokus på den øvelse, men det skal være med en person, der har erfaring med hunde uden stor apporteringslyst, så lige nu er jeg i tænkeboks og satser bare på, at det går til de kommende prøver.
• Stå-sid er total ynglingsøvelse, der næsten altid fungerer. Jeg forsøger at afpasse tempoet, så jeg ikke kommer til at gå for hurtigt forbi ham i ståen, det handler mere om mig, end det gør med ham. Endvidere træner jeg skarpe stop uden jeg standser, men det er træning - til prøven vil jeg bruge min mulighed for stop.
• Fremsending har vi virkelig trænet. Det har været en meget problematisk øvelse, hvor jeg har haft svært ved at bestemme mig for en metode, men efter at have fået en god forkommando, ser det ret godt ud. Jeg benytter alle muligheder for at få trænet mange forskellige steder, og nu prøver jeg at få ekstra afstand på - det skaber nogle problemer fordi jeg kan sende ham ud så langt fra, at jeg ikke kan kaste belønningen helt ud i feltet :-)
• Stillingsskiftet synes jeg er svært at få til at fungere helt optimalt. Når et skifte fungerer, synes jeg et andet bliver sjusket, så det er vist "a never ending story", som jeg skal have noget fokus på....
• Indkald - kan være superflot og er det for det meste. Jeg træner det helst ikke som fuld øvelse, da han ikke skal vænnes til, at indkaldet kommer efter 2 knæk hver gang, og det ser ud til at virke.
• Næseprøven er totalt knald eller fald øvelsen. 1 ud af 4-5 gange glemmer han alt om søget og kommer med den første den bedste pind...., så det er vist bare at håbe på det bedste. Afleveringen er som apporten noget sjusk, men det lever jeg med (endnu).

Så svaret på overskriften må være et "ja". Jeg føler mig klar, men der er selvfølgelig stadig alle de ukendte faktorer. Djangos usikkerhed/mangel på koncentration, som kan komme til udtryk ved dommerens adfærd, tilskuernes placering, vind og vejr, potentielt løbske tæver, væmmelige hanhunde og mange andre ting - samt naturligvis mine reaktioner på det hele bliver afgørende for, hvordan det går.