Tilbagefald

I tirsdags blev Django pludselig syg igen:-(

Det var præcis 14 dage efter første gang, og den seneste uge havde han været helt tilbage til normalen med lange gåture mm.
Der havde intet været i løbet af dagen, men da aftensmaden blev serveret kl 17.30, ville han ikke spise, han fik igen tynd mave og var meget trist. Efter en time ringede jeg til Karlslunde og talte med en dyrlæge som gave den almindelige smøre "et døgn uden mad betyder ikke noget" osv. Det ved jeg jo godt alt sammen, og mens vi talte, lagde Django sig ned og sov, og jeg sagde, at vi lige ville se det an. Jeg lagde telefonen, Django rejste sig op, stod og vaklede lidt, hvorefter han dinglende gik et par skridt. Vi tog hans temperatur, som var 39,5.

Så ringede jeg igen til Karlslunde og sagde, at vi ville komme med det samme!!

Laang ventetid derned, men fair nok, da hunden, der kom samtidig med os, var i virkelig skidt tilstand. Det var en meget, meget sød dyrlæge, der undersøgte Django. Hun konstaterede med det samme, at han ikke var dehydreret - det var sådan set det vigtigste på det tidspunkt, men hans temperatur var steget til 39,8 :-(. Hun lyttede til hele historien fra sidst, tilbød indlæggelse, som vi takkede nej til og gav derefter kvalmestillende og antibiotika samt et par recepter på samme.
Hun gjorde en del ud af, at det er bekymrende, at betændelsen vender så hurtigt tilbage og fortalte, at der sagtens kan være småbitte cancerting i tarmen, som ikke kan ses på scanning - simpelthen fordi den er ved at gå til af alderdom....

Jeg er første gang, vi har været i Karlslunde - faktisk første gang Django har haft brug for en vagtdyrlæge, og jeg følte mig virkelig lyttet til, så det var en god oplevelse. Samtidig var dyrlægen meget imponeret over hans fysik og hans pels i forhold til hans alder, og det er jo altid dejligt, at hunden får ros:-))

Hjemme igen spiste han lidt tun og sov efterfølgende hele natten - det gjorde vi så ikke, jeg var nok vågen 3-4 timer!!

Onsdag var han stort set frisk igen, stadig ikke den store madlyst, men feberen var heldigvis væk. Han er stadig lidt mat i sokkerne, men får jo også penicillin, så det er vel ikke så mærkeligt endda.
Nu må vi se, hvordan det går, når denne omgang behandling er slut.

Down memory lane:-)

Django har været syg

Dette indlæg burde egentlig som så mange andres handle om disse underlige Corona-tider. Det indlæg er egentlig også skrevet, men blev aldrig udgivet, og det må så blive en anden dag.

Forleden nat blev Django nemlig voldsomt syg! Ved 3-tiden om natten kastede han voldsomt op - det sker jo ind imellem, godt nok lød det voldsommere, end jeg før har hørt det, men jeg tog det ikke så alvorligt endda, så jeg sov videre.....det gjorde hverken Django eller Henrik, Django stod nærmest op resten af natten og havde det tydeligt dårligt!
Det blev kun værre henad morgenen, hvor han også havde vildt tynd mave, efter et par gange var det nærmest kun vand, der kom ud af ham. Ved 7-tiden tog jeg ham op til mig og han klaskede helt sammen og lå bare og lå hos mig - det gør han ellers aldrig mere end to minutter ad gangen. Vi frygtede, at han måske havde spist noget af det nyligt spredte gødning, men det var bare en teori.

Jeg kunne slet ikke holde ud at se ham sådan og ringede til dyrlægen præcis kl. 8. Hun kender både mig og Django godt og sagde bare: han skal indlægges, kom med ham!!
Jeg græd og græd og græd og var sikker på, at jeg afleverede en hund, jeg ikke ville se i live mere, men samtidig er jeg helt sikker på, at dyrlægerne nok skal sige til, når det er tid...
Han fik væske, der blev taget blodprøver med fine værdier, bortset fra udslag på tallet for bugspytkirtlen. Bugspytkirtelbetændelse er en lortesygdom, men dyrlægen beroligede mig, da hun ringede og fortalte, at hun efter 20 år som dyrlæge aldrig havde mistet en hund til den sygdom.

Vi hentede Django kl 17, da de ikke døgnindlægger på Ringsted Dyreklinik med forventning om, at aflevere ham igen onsdag og det gjorde jeg efter en nogenlunde rolig nat, hvor han var ude et par gange. Her blev han scannet i hele maven med obs for en eventuel tumor - heldigvis ikke noget der udover kraftig inflammation både omkring bugspytkirtlen og tarmene. Han havde også ret høj feber og fik et skud penicillin. Vi hentede ham igen kl. 17, og jeg syntes, at han var ret sløj, og havde svært ved at holde balancen. Appetit var der stadig ikke meget af, men han havde spist lidt dåsemad hos dyrlægen.

Natten gik fint, torsdag ringede jeg igen til dyrlægen som aftalt, og hun ville gerne have en ny blodprøve, som viste et lavt kaliumtal, samtidig med at der stadig var feber = nyt skud penicillin af en anden type. Hun mente dog, at vi kunne fodre os ud af det, men appetit var stadig ikke det, han havde mest af. Vi fik noget dåsemad med hjem, men nixen bixen om han ville have det - tun og ristet brød gled ned, men ellers ikke noget.
Endnu en opringning fredag hvor dyrlægen ikke var helt tilfreds med hans manglende appetit. Ny recept på appetitstimulerende (udover det kvalmestilllende og penicillin, som vi fik torsdag) og stille og roligt er det blevet bedre og bedre:-)

Sidst på fredagen begyndte han at gø igen - et sikkert tegn på bedring! Hans balance er blevet bedre og bedre og er nu næsten helt normal, han spiser de sædvanlige mængder mad, gåturene er korte og langsomme, men vi bygger gradvist på.

Det er klart, at han er lidt længere tid om at komme sig oven på sådan en omgang, end en yngre hund ville have været, men alt er godt igen og vi er glade!

Så summa summarum - Django holder ved endnu. Og ja, man kan altid diskutere, om man skal behandle på så gammel en hund, men som nævnt har jeg fuld tillid til min dyrlæge, som sagde, at "han jo bare var syg", og at det nok skulle blive godt igen - og det gjorde det:-)))

Et gammelt billede:-)

Taknemmelighed

Jeg elsker, elsker, elsker mine gamle hunde, og jeg er fyldt af taknemmelighed hver eneste morgen, når jeg vågner og ser, at de stadig er her.

Det skal jeg så lige huske på, når Django:

• Puster mig i ansigtet kl. 05.50 søndag morgen
• Gør som en vanvittig, når vi kommer hjem, når det er tid til gåtur og i alle mulige andre situationer
• Går helt vildt langsomt på morgenturen

Og når Osseau:

• Tuder flere gange om dagen, fordi han vil bestemme, hvornår vi skal gå tur
• Går ind foran mig på gåturen for at tigge guffer
• Bliver i haven i halve timer, når det er meningen at han bare hurtigt skal tisse før sengetid

Og så videre, og så videre.....

Som årene går udvikler de flere og flere særheder de skønne hunde. Lige nu står Django ved siden af mig og sukker dybt den ene gang efter den anden, da han mener, at det snart er spisetid:-)
Han er også begyndt på at være ret egenrådig på gåture, hvor han fx. har en klar holdning til hvilken side af vejen, vi skal gå på - der skal man lige have styr på trafikken og flexlinen, så det ikke går galt! Vi skal lige være en tanke foran ham, og det er ikke altid nemt, han er stadig ligeså kvik, som han altid har været.
Fysisk har han det fantastisk. Han er let til bens, han hopper op og tigger guffer, og han er stadig ret hurtig.

Og nu er han altså 15 år og 7 måneder - jeg er vild med det:-)

Osseau er ved at være lidt tung i bagparten, når han skal rejse sig. Han har for nylig været til tjek hos Maja Guldborg, hvor han blev rettet hist og pist, men generelt er han helt fit for fight. Han er bare det sødeste nussehovede (altså når vi ikke lige møder "hade-hundene" i byen) og stadig mega fræk.
Han er snart tæt på de 13 år, og han er ikke længere superglad, når Amanda kommer og henter ham til rallytræning. Han vil rigtig gerne træne, så jeg tror mest, at det er fordi han skal vente i bilen, mens Dumle trænes, at han helst vil blive hjemme, men det er jo svært at vide....
Det er også tydeligt, at han bliver mere træt! Han sover væsentlig mere end Django, men han er også en del mere døv end ham, og det er naturligvis også en medvirkende årsag til, at han sover tungt.

Det er så skønt, at vi stadig har dem begge. Vi er helt klar på, at der hurtigt kan ske noget i den alder, men det må vi tage, som det kommer. Jeg glæder mig da til, jeg på et tidspunkt får en ny hvalp, men jeg synes, det er så vigtigt, at vi sætter pris på de gamle hunde med alle deres charmerende unoder, mens vi har dem!

Forleden dag fik jeg taget en masse billeder af hundene i vores nærliggende skov. Jeg fik den "gode" ide, at nogle af billeder kunne tages med hundene oppe på et borde-bænke sæt. Fremragende ide - lige til Django trådte ud over kanten og slog en saltomortale ned på den heldigvis bløde jord. Phew, et chok jeg fik, men han har ca. 9 liv den hund, og der skete heldigvis ikke noget med ham....

Et af de gode billeder, der blev taget af Osseau:

Omkring årsskiftet 2019/2020

Jeg er jo lige nødt til at gøre en status på hundelivet herhjemme her ved årskiftet:

Django er efter sin tandoperation blevet som en 2-årig igen! Han hopper rundt, han gør lige så meget som han gjorde dengang (jeg havde helt glemt, hvor slemt det var....) og han er frisk og klar til alle de rigtig lange og mange gåture, vi har gået i juleferien. Det er virkelig en fornøjelse at se ham have det så fantastisk, og vi nyder hver dag, vi har med ham:-)

Og Osseau:
Tja, den 15. december var han og jeg til et julearrangement i Dog Dancing, som Lonni og Mia havde arrangeret - Lucky Dip X-mas Edition, hvor man skulle trække et musikstykke, lige før man skulle ind i ringen. Jeg trak et nummer af Michael Buble, jeg kan ikke huske hvilket, men det var et ret langsomt nummer. Osseau lavede en super præstation - man måtte heldigvis belønne undervejs - min var ikke helt så prangende, så fortolkningen gav ikke mange point. Vi endte på en flot 3. plads, det var meget fint.
Nu er det så endegyldigt slut med HTM for os, det er meget vemodigt....men sådan må det være....

Meget flot roset - Osseaus absolut sidste HTM roset 

Nytårsaftensdag var vi til SHS’s traditionelle nytårsprøve i Herringløse, hvor jeg var sekretær, og Amanda skulle til prøver først og derefter overtage sekretærdelen fra Charlotte.
Dumle gik fint, Amanda gik - vildt nok - fejl bane, det er ikke sket ret tit i hendes rallykarriere:-), men den anden prøve bestod de!
Osseau var lidt en bølle på Pauls bane, fik han 90 point?? Det er lige forsvundet, men på Connis bane gik han absolut fantastisk!!! Det var totalt fejlfrit indtil sidste skilt, hvor han ikke drejede, så det kostede en ommer. Det blev til 97 point, en 3. plads og ikke mindst: den første pind i Seniorklassen - Jubii, juhu:-))))

Lørdag var Amanda og jeg dommere til en dobbelt rallyprøve i Agilityhallen. Årets første - og der er vist en eller to i kalenderen hver måned hele året, så der skal absolut ikke fyldes mere på!
Det var en virkelig hyggelig og god dag, der sluttede med besøg af rigtig gode venner om aftenen - så bliver det ikke meget bedre:-)

Nytårsaften herhjemme var fredeligere end i rigtig mange år, hvor Osseau ellers ofte har været ret bange. Døvheden er virkelig tydelig nu, så i år så det således ud:

Allersejeste Django - 15 år og 5 måneder

Tirsdag den 10. december fra en rigtig hård dag for Django - og bestemt også for os andre herhjemme!
Det har de seneste par måneder været på høje tid med endnu en tandrensning, men det er altså en ret stor beslutning at udsætte en så gammel hund for endnu en omgang narkose. Django har altid haft nogle trælse tænder, der hurtigt har fået masser af tandsten, så vi har prøvet det en del gange efterhånden.
Nu har vi jo planer om, at han skal leve 5-7 år endnu, og det kan han altså ikke, hvis der ikke blev gjort noget ved de tænder, som var virkelig grimme og gav ret dårlig ånde, så der var ikke så meget at gøre.

Jeg har fuld tillid til min dyrlæge - Ringsted Dyreklinik - som kender hundene godt og har styr på, hvad de laver, men det var ikke med glæde, jeg afleverede ham tirsdag morgen!

Ved 12-tiden ringede Jens, der er Klinikchef, til mig, og jeg holdt vejret, mens han skyndte sig at sige, at alt gik godt. Desværre var der et ret stort issue med en kindtand, som de var nødt til at fjerne - jeg har ikke helt styr på hvorfor, men det er noget med, at ældre hunde kan få stenhårdt tandkød, hvilket betød, at kindtanden var død, og der var helt åbent op til nerverne. Hans sidste fortand var knækket, så den måtte de også fjerne.

Kl. 15 hentede jeg en meget groggy hund! Han var blevet syet med 9 (!!!!) sting ved kindtanden og et par stykker ved fortanden, så det var bestemt en større omgang med rigtig lang tid i narkose:-((
Jens gennemgik det hele med mig: først den blodprøve, som de tog til at starte med for at se om alle værdier var ok, før de lagde ham i narkose. Blodprøverne var vildt flotte, hvilket han beskrev som meget imponerende for en ældre hund, så det er jo mega dejligt at vide, at alt er vel i kroppen på ham!

Jeg betalte tæt på 6000 kr, og vi kørte hjem til en Osseau, der havde ligget og ventet på Django hele dagen - lille pus!

Django var virkelig medtaget, og klokken var 19, før han kunne stå på benene igen, så det var nogle meget lange timer. Da han kom på benene, fik han akut dårlig mave, så det var rigtig synd for ham....
Dagen efter var hans kind meget hævet, og vi måtte afsted, så han kunne blive kigget på igen - han fik en omgang laserbehandling, og dagen efter var det faldet meget.

Således så han ud torsdag morgen:

I løbet af torsdag blev han helt sig selv igen. Glimtet i øjet er tilbage, han går frisk med på gåture og han er en ballademager, som han plejer at være - så nu er han helt klar til at leve mange år endnu:-)))

Det går alt for stærkt!!

Dette er den første weekend i flere måneder, hvor min kalender er helt tom, og hvor er det dog dejligt. Arbejdsmæssigt har der også været fuld fart på, så det har på sin vis været fint nok at have planer i weekenderne, så de ikke også er druknet i arbejde, så derfor har jeg også været af sted uden, at det har været helt nødvendigt:-)

Jeg gider ikke lave en opremsning af alt, hvad vi har lavet, men nøjes med at fortælle at Osseau har opnået blandede resultater i Seniorklassen. Endnu har han ikke fået nogle pinde, men det har godt nok været tæt på:-)
HTM er det stort set slut med. Vi skal med til julesjov, som Mia og Lonni har arrangeret, den 15. december. Her skal vi gå til musik, som vi ikke helt ved, hvad bliver. Vi får en playliste en uge før, så det bliver sporadisk forberedelse, og det er kun sjovt. Osseau er klart bedst, når han skal følge mig uden han ved, hvad der skal ske - han var supersej til træning med Paul og Max i går, så det var vildt fedt.
Amanda mener, at jeg burde gå til Nosework med ham - jeg ved ikke helt, om jeg har lyst, men det vil jeg overveje, når vi nærmer os foråret igen.

Osseau har lige været igennem en stor undersøgelse hos dyrlægen og jeg nåede lige at gå lidt i panik! Han har været lidt utæt den seneste tid, uden jeg rigtig har hæftet mig ved det, men det blev lidt mere, og jeg fik ringet til dyrlægen, som naturligvis gerne ville se ham. Det viste sig, at der var krystaller i hans urin - en type som kunne tyde på en leversygdom. Han fik derefter scannet blæren og taget flere urinprøver, men alarmen blev heldigvis afblæst igen, så han fejler ikke noget:-)))

Django har det fantastisk. Han er totalt i hopla og er altid klar på at komme med på tur. Om morgenen går det ikke hurtigt - slet ikke når det regner - så det kan godt være lidt anstrengende, men den længere eftermiddagstur har han slet ikke nogen problemer med.

Jeg kan godt mærke, at jeg nærmer mig hundehvalpstanker mere og mere. Det er jo nok foranlediget af den forskrækkelse, jeg fik med Osseau - det gik lige op for mig, at han heller ikke holder evigt..... Jeg har det stadig, som om han er babyen, og selv om han kan leve mange år endnu, er jeg jo nødt til at forholde mig til, at han ikke længere er helt ung....

Det er stadig ikke tiden til hvalp, men jeg har været ved at tjekke linjer, kenneler og planlagte kuld. Jeg har ikke lyst til at risikere at rode mig ud i et "panik-køb", hvis vi pludselig står helt uden hund, så vil jeg hellere være lidt forberedt.

Django i fuld firspring
Grafiko.dk

En æra er slut!

Til rallyprøven i Kreds 2 Løserup i lørdags den 7. september gik Osseau sin sidste rallybane i Championklassen.
Amanda har længe sagt, at hun gerne ville til nogle prøver med de nye skilte i championklassen, før de skulle skifte til Seniorklassen - vi har diskuteret lidt, hvornår det så skulle være, da det jo er en beslutning, der ikke kan gøres om, men da vi ventede på, at det blev deres tur lørdag, sagde hun pludselig, at hun søndag ville starte i Senior på Garbogaard.

Osseau sluttede dermed klassen med at gå en virkelig, virkelig flot bane - de endte med 80 point, hvor de mistede 13 på "tre skridt mod venstre", da Osseau først kom skævt ind i den, og ved ommeren syntes han lige at der hørte en twist til i øvelsen. Den beslutning var dommeren ikke enig i:-))
Det var SÅ smukt, og det var en helt passende afslutning på en flot karriere i klassen, som de har deltaget i siden 21. august 2011.

Dumle fik en smuk IB på samme bane - frem til skilt 15 havde Conni kun trukket 8 point, derefter mistede han 3-4 skilte, men flot var det!

Søndag på Garbogaard skulle Annette dømme den første prøve og jeg eftermiddagsprøven.
Der var tre hunde i Seniorklassen og Amanda og Osseau lagde ud med en megaflot debut, hvor de vandt klassen med 86 point - kun et indkald på den forkerte side gjorde, at de ikke fik den første pind, da de mistede 10 på øvelsen:-)
Annette tilbød at dømme klassen eftermiddag også, så de kunne gå op igen - her fik de en tredje plads med 93 point, igen rigtig tæt på en pind!!

Amanda skrev et meget smukt opslag på Facebook søndag aften, hvorfra jeg lige stjæler, hvad hun skrev om Osseau:

Osseau sagde offentligt farvel til Championklassen i går, det gjorde han yderst fint med 80 point og 5. Vinder på dagen. Jeg stortudede da jeg kom ud fra banen, fordi den følelse, jeg havde på banen var intet mindre end fantastisk! 🌟💙 Og da jeg var færdig var jeg ikke i tvivl om, at det var den bane jeg skulle have som sidste Championbane med ham. 💙

Så i dag har Osseau sagt halløj til Seniorklassen, og her var det igen fantastisk at gå med ham. Jeg har virkelig fået min stjerne hund tilbage, (fra før han blev døv) første prøve 1. Vinder med 86 point (vi mistede 13 point på et indkald som gik lidt i fisk) og anden prøve 3. Vinder med 93 point. 💙🌟💙

Det er aldrig sjovt når man bliver nød til at indrømme at ens hund er ved at blive gammel, så det har bestemt ikke været en nem beslutning at flytte ham til seniorklassen, men vi har været i Championklassen i knap 8 år, og vi har gjort det godt! Så nu er det tid til at shine i seniorklassen i stedet for. 🌟💙🌟

Jeg har været ved at tælle:
Osseau har været til 158 officielle rallyprøver i Championklassen
56 gange har han fået 90 point eller derover (og vist lige så mange gange IB:-))
Han har været til DM i klassen fire gange -

2014 – nr 18

2015 – nr 14

2016 – nr 10

2017 – nr 20

Amanda har også en video fra hans sidste prøve - den må hun gerne lægge op, så jeg kan linke til den:-))

Amanda fik dommerens roset i lørdags for den bane, hun gik med Dumle -
det betyder meget at få sådan en anerkendelse!