HTM 3

Jamen, men sker der da....under fire uger efter, at vi fik HTM 2 titlen, startede jeg træningen af et HTM 3 program med Osseau!

Og hvorfor nu det? Jo, det er der flere grunde til - og en af dem er altså ikke, at jeg har fået storhedsvanvid og tror, at vi lynhurtigt (om nogensinde) får en Championtitel. Jeg har i den grad respekt for sværhedsgraden i klassen, men jeg er ganske simpelt nødt til at prøve det:-)

Situationen havde været meget anderledes, hvis jeg havde haft en yngre hund, men faktum er altså, at Osseau bliver 11 år om lidt mere end fire måneder, så vi har ikke alverdens tid at give af. At han så også er ved at blive døv (Johanna mener godt nok, at det bare er selektiv hørelse, men jeg er ikke enig!) giver en ekstra udfordring, men det må vi tage, som det kommer.....

Jeg må erkende, at jeg ikke kan se mig selv "ikke-konkurrere" i HTM. Jeg kunne selvfølgelig fortsætte i HTM 2, til vi bliver smidt ud, eller vi kunne stille i seniorklassen, men helt ærligt, så tilfredsstiller det altså ikke mit konkurrencegen. Jeg vil udfordre mig selv ved at prøve at opbygge et klasse 3 program, få positioner, koreografi mm på plads, og så må vi se, hvor langt vi når - under alle omstændigheder så lærer jeg en hel masse, som jeg kan bruge, når jeg engang i fremtiden får en ny hund:-)

Paul og jeg mødtes i formiddag i hallen i Ringsted til to timers træning. Vi startede med vores HTM program stort set uden opvarmning, og det gik simpelthen fantastisk. Programmet er bygget op af positioner, som Osseau kan i forvejen, der er flere retninger og flere temposkift, men i bund og grund handler det "bare" om, at han skal følge mig, så på den måde er det ikke så svært for ham, som det er for mig:-) Phew, det er mange minutter, når man skal huske det hele.

Positionerne er valgt og på plads, men skiftene imellem dem er slet ikke, og jeg har såmænd heller ikke tænkt meget over det endnu. Det må komme stille og roligt efterhånden, som træningen skrider fremad. Programmet skal gås masser af gange både i hovedet og uden hund, og så ændrer det sig alligevel, når hunden kommer med, fordi man så opdager, at det man havde tænkt alligevel ikke helt passer:-)

Nåh ja forresten - musikken er "Where I want to be" fra Chess. Amanda synes, at det er megakedeligt at høre på, men nu er det jo heldigvis ikke hende, der skal høre det 1000 gange:-))))

Paul og jeg er enige om, at det er et fantastisk nummer, der bliver bedre og bedre for hver gang, vi hører det!!!

Foto: Peter Steffensen