Øv altså, nu fik jeg jo ikke opdateret bloggen, da vi kom hjem, og det er jo altid sådan at man ikke får så mange detaljer med jo længere tid der går, før det bliver skrevet ned.
Torsdag var planen, at Daniel skulle passe sin undervisning om formiddagen, hvorefter vi skulle mødes ved 9/11 Memorial efter frokost. Amanda og jeg startede dagen med god tid over morgenmaden, og så gik vi mod Hudson floden for at tage en Walter Taxi til Brooklyn Bridge. Vi havde ingen ide om at der var en fast sejlplan, men vi ankom lige som Taxien skulle til at sejle, hvilket var ret heldigt - der var 70 minutter til næste afgang!
En hyggelig og hurtig tur med lidt bølgegang, og vi blev sat af næsten under Brooklyn Bridge, som vi dog ikke havde den store lyst til at bevæge os op på. Uden rigtig at kende vejen gik vi mod langsomt mod One World Trade Center. Vi havde god tid og lagde vejen forbi City Hall og de små gader der omkring - med endnu mere shopping til følge:-)
Der er et stort shopping center ved (og under) One World Trade Center, så det fik vi også besøgt og endnu engang blev der indkøbt en del i en Sketchers butik - i USA forhandles også tøj :-))))
Daniel kom til, og vi besøgte 9/11 Memorial - det var en trist, fascinerende og ret skræmmende oplevelse, men jeg var glad for, at vi gjorde det - det er jo desværre en ret vigtig del af New Yorks historie.....
Senere på dagen lagde vi vejen forbi vores hotel for at læsse vores indkøb af, hvorefter vi gik forbi et hyggeligt julemarked på vores vej til Grand Central Station. Her spiste vi en lækker aftensmad på Michael Jordans restaurant, og så var det tid til endnu et must i New York - en musical på Broadway!!
The Lion King var en fantastisk oplevelse, så kort kan det vel siges!!
Så blev det fredag og hjemrejsedag. Som der jo skal være, havde vi lidt udfordringer med at lukke kufferterne, men det lykkedes da😀😀. Daniel kom til hotellet, og vi gik igen en tur - denne gang forbi Rockefeller Center, hvor de var ved at sætte det enorme juletræ op. Endnu en kop kaffe på Starbucks - denne gang valgte jeg en med tilsat pebermynte, det var da godt, at jeg ikke prøvede den tidligere, den var godt nok lækker!!!
Vi spiste frokost på hotellet, sagde farvel til Daniel og drog mod lufthavnen i hotellets bil. Og okay, det kan være kompliceret at blive lukket ind i USA, men tjekket for at komme ud var da næsten værre. Temmelig stride politibetjente, men vi kom da igennem i god tid.
Planmæssig afgang og hurtig flyvetur til Kastrup, og så var vi hjemme i silende regnvejr efter en fantastisk tur!
Motivation, Otto, Freestyle, Rally
1 dag siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar