I går var vi til dyrlæge for at få klaret det årlige tjek og vaccinationer.
Da vi kom ind ad døren, mødte vi Thomas, som var meget interesseret i Django. Naturligt nok, da han jo virkelig var den, der hjalp ham igennem sygdommen i juni. Højre forben bliver aldrig godt, og han har vildt mange spændinger i skuldre og ryg, så han trænger nok snart til behandlinger igen.
Dyrlægen Tine foreslog cartrophen-behandling - fire indsprøjtninger med en uges mellemrum, som skulle hjælpe på leddene. Det sagde jeg ja til, da Django jo har klaret hele sommeren uden smertestillende, men nu er det køligere vejr her, og selv om han stort set altid har dækken på, er han bare ikke ret glad for at gå tur....jeg håber, det hjælper! Han trænger til motion og bevægelse, han er altså lidt for tyk (!!) og vejer nu 11,7 kg (med flexline:-)) Han fik første sprøjte i går og skal have den næste på onsdag.
Osseau blev erklæret i fin form, men han holder sig jo også altid i gang og er rigtig glad for gåture. Han har tabt sig lidt siden sidste år, og vægten siger nu 15 kg - rigtig fint:-)
Begge hunde har desværre allerede dannet vildt meget tandsten igen, selv om de fik dem renset sidste år i november. Nu købte jeg noget tandpastaagtigt noget, der skal smøres på, så må vi se, om det kan hjælpe lidt - jeg er altså ikke vild med, at de skal i narkose!
Soey 1 år 🇩🇰
20 minutter siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar