Hvordan har Django det egentlig?

Overskriften er et meget svært spørgsmål, da han jo ikke bare kan fortælle det, men han har nogle reaktioner, der nok kan tolkes i retning af, at han ikke har det specielt godt:-(

Han har siden kastrationen været anderledes, og det er jo nok startet allerede før operationen, men med de bitte små skridt, der er så svære at bemærke. Siden kastrationen er han blevet mere sur og har haft nogle negative reaktioner i forhold til Osseau. Det kulminerede for et par uger siden, hvor de kom op at slås for alvor - oven i købet to gange med et par dages mellemrum!
Det var en voldsom oplevelse, og jeg kontaktede dyrlægen, som foreslog at prøve med smertestillende for at se, om det havde nogen virkning. Det har det haft, så noget er der jo galt, selv om der ikke er noget at finde på ham hverken hos dyrlæge eller osteopat.

Jeg ringede også til en meget sød og dygtig adfærdsbehandler, som jo desværre kun kunne støtte mig i mine iagttagelser, og hendes eneste anbefaling var at købe nogle børnegitre, så vi ikke hele tiden skal være på forkant med forskellige situationer. Nu ser det dog ud til, at deres forhold er faldet til ro igen, men samtidig har det været tydeligt, at Django løber tør for overskud sidst på dagen, så nu er Onsior suppleret med en anden slags smertestillende + Clomicalm, der skulle give en god effekt i kombination hermed.

Igen kan jeg mærke en forskel - nu kommer han igen og vil ligge hos mig i sofaen, det har han ikke gjort meget længe, Han kan være tæt på Osseau uden at brumme ad ham, og han virker meget tilfreds og rolig.

Han har hele tiden spist godt, men da han tabte sig 300 g i løbet af august måned, har vi sat ham en del op i foder og givet masser af guffer. Jeg fik ham vejet i går, og desværre har han slet ikke taget på. Han vejer 8,2 kg og er tynd. Da han samtidig er helt uden pels, ligner han nærmest en stor hvalp - endda så meget at folk i byen tror, at jeg har fået ny hund.....vi må køre på med fordringen, jeg fik for længe siden besked på at få ham op på ca. 9 kg, men der er åbenbart lang vej.

Alt i alt er der ikke så meget positivt at sige, men vi må jo se, hvad tiden bringer.....

Et af mine yndlingsbilleder af Django - jeg kan desværre ikke huske fotografen,
men mon ikke det er Camilla Johannesen