torsdag den 21. august 2014

Nye tider

Det er blevet nye tider på job-fronten som følge af vores (lærernes) ændrede arbejdstid og skolereformen! Det er faktisk helt ok indtil nu for mit vedkommende og på mange måder ganske befriende. Jeg ligger fuldstændig vandret mellem 8 og 16 og kan endnu kun tænke ca. en time frem ad gangen, men måske kommer jeg med på et tidspunkt .....Jeg kan i hvert fald konstatere, at jeg har arbejdet voldsomt meget gratis de 10 år, jeg har været lærer, og skulle der blive lempet på tvangs- tilstedeværelsen om nogle år, kommer jeg ikke til at arbejde herhjemme igen!!! Det er fantastisk at have fri, når man kommer hjem:-)) Vi har en fantastisk ledelse, der har tolket kommunens stramme flex- aftale temmelig løst, så vi er meget priviligerede i forhold til rigtig mange andre - det nyder vi i høj grad!

Der er også omkostninger herved! På den private front er det virkelig hårdt at være Osseau, som er totalt understimuleret:-(( Han kan desværre ikke klare sig med samlede gåture på max en time om dagen, tid til egen træning har der ikke været meget af, og jeg bliver desværre nødt til at skære ned på min hundeundervisning også. Surt show, men jeg bliver nødt til at have en prioritering, der hedder job og privatliv (= egne hunde) før andre aktiviteter.....

Osseau udnytter enhver mulighed til at løbe, løbe og løbe - der skal virkelig brændes energi af. Django er altså ikke helt på toppen, så det lave aktivitetsniveau passer ham fint for tiden - men jeg er noget bekymret for hans helbred og tager en tur til dyrlægen med ham i dag. Han er vildt sur på Osseau helt uden grund, vogter på mig og på mad, så Osseau nogle gange næsten gemmer sig i gangen, og det er jo slet, slet ikke holdbart - så måske har han smerter??? Den nemme forklaring er at det er i tænderne, som burde have været renset forlængst, det håber jeg, for så er det jo snart klaret - alternativet prøver jeg at lade være at tænke på:-((

Jeg glæder mig til at få dyrlægebesøget overstået!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar