Første dag i Albertslund var ikke lige vores dag. Det begyndte ellers ok, Osseau var ude den første times tid, derefter i bilen indtil jeg hentede ham ca. halvvejs i LP 1. Det var dog lige tidligt nok, da det tog noget tid, før det blev tid til klasse 2. Næsten lige før fællesdækken kom en bordercolliehan for tæt = meget tæt på Osseau - rigtig, rigtig dumt af mig, jeg troede, at føreren havde en tæve og ikke en hanhund, så jeg var ikke opmærksom nok.
Vi havde startnr 10, en bordertæve nr. 11 og den før omtalte han nr. 12 - det var helt ok, men jeg svedte noget, da bordertæven gik til sin fører efter 20-30 sekunder, de to hanner skulle bare ikke ha' øjenkontakt!!! Heldigvis forløb det uden problemer:-)
Fri ved fod gik godt lige indtil den allersidste omkringvending, hvor der var vild jubel, klappen og hujen fra agilityringen - Osseau blev meget bange og var umulig at få i plads. Shit happens, men det resulterede i 0 i apportøvelsen (han hentede apporten, men på for mange kommandoer) og 0 i feltet!!!! Feltet er absolut ynglingsøvelsen, så der var ingen tvivl om, at det snuseri skyldtes, at han bare ikke havde lyst til at løbe væk fra mig:-(( Jeg valgte selv at afbryde øvelsen, måske kunne jeg have fået ham til at løbe derud, men nej, det var ligemeget!
Resten af øvelserne gik ret pænt - hjemmesiden opdateres senere, men med 148 point kommer man altså ikke i betragtning til Årets Hund, så nu satser vi på, at det går meget bedre i morgen:-)
Om ikke andet håber jeg, at Osseau får en noget mere positiv oplevelse, så jeg får en logrende hale at se!
Motivation, Otto, Freestyle, Rally
1 dag siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar