mandag den 19. marts 2012

"Meget imponerende"

Overskriften er et udsagn fra forleden, hvor jeg trænede felt med Django ovre på fodboldbanen. Et hold piger skulle i gang med gymnastik i hallen, og kommentaren kom fra en mor, der stoppede op og så et par udløb, afdækninger mv. - og ja, det så da bestemt godt ud:-)
Det kunne han bestemt ikke i tirsdags, da vi efter lang pause skulle træne med Vibeke og Julie. Jeg ved ikke lige, hvad der stak ham, men han havde i hvert fald ikke hovedet med og ville ingenting, så han røg meget hurtigt i bilen. Jeg tror, det eneste, der lykkedes, var fællesdækken....surt show, men Vibeke fik da trænet, og vi fik snakket lidt rallyøvelser, men jeg havde helt klart medbragt en forkert hund.....

Torsdag var det Osseaus tur til Johanna-træning i hallen. Han var vildt utryg - meget mystisk, til rally dagen før samme sted, var der ikke noget galt...Nå, men han er ved at være god i dækken igen, Johannas ideer har det med at virke:-) Jeg fik forslag til den videre træning med apporten, så nu sidder han med den og ligner en fugleunge - det er han ved at blive ret god til! Før lignede han en, der havde 80 kg i munden, når han sad med apporten, og det var lidt en konkurrence mellem os at få fat i den før den rørte jorden!

Weekenden har ikke budt på meget "hundsk". Det er blevet til lidt selvtræning, fejring af bryllupsdag, hovedrengøring (uha, det ku' være godt, hvis man havde rengøring som hobby - jeg hader det!!!), og i dag skal vi fejre Amandas 19 års fødselsdag:-)))

Ingen kommentarer:

Send en kommentar