Min usocialiserede hund...

I sidste nr. af Hund og Trænings blad var der en anmeldelse af bogen: "Kulturkollisjonen mellom hund og menneske" af Jean Donaldson (Det er ikke fordi, jeg ikke kan stave - bogen er på norsk:-)).

På baggrund af anmeldelsen tænkte jeg, at jeg var nødt til at læse den, så jeg bestilte den på biblioteket, og det er en rigtig, rigtig god bog på rigtig mange områder. De kapitler, der handler om træning af deciderede lydighedsøvelser, var der ikke meget nyt i, men særligt kapitlerne 2 og 3 om hhv. "Medfødt adfærd" og "Socialisering, frygt og aggression" satte tanker i gang.

Der er ingen tvivl om, at jeg har fejlet med hensyn til socialiseringen af Osseau, og der er meget, der skal gøres anderledes med min næste hund. Mit problem er bare, at jeg har rigtig svært ved at se, hvor det er gået galt, men fakta er, at han har et temmelig kompliceret forhold til både andre hunde og fremmede mennesker:-(
Hvad der er sket med den lille modige, sociale hvalp, han var, da vi fik ham til nu, ved jeg simpelthen ikke, for jeg synes faktisk, at vi har gjort alt, hvad der skal gøres for at socialisere ham så godt som muligt....
I forhold til andre hunde er han som oftest "sur for en sikkerheds skyld", og fremmede (og nogle kendte) mennesker trækker han sig fra, så han bærer uden tvivl rundt på en bunke dårlige oplevelser, hvor hans grænser jo må være blevet overskredet uden, at han har kunnet ryste dem af sig igen.

For nylig har det betydet, at vi har måttet skifte træningshold, fordi der på holdet var en border collie hanhund, som han simpelthen ikke kunne abstrahere fra. Ellers er det meget begrænset, hvor stor indflydelse, det har på vores træning og prøver - her er han normalt meget fokuseret på opgaven, men selvfølgelig har jeg altid alle antenner ude for, at han eller andre hunde ikke skal få dårlige oplevelser - det er min ubetingede pligt som ejer af en så følsom hund!
Det er vildt afslappende for mig nu at træne på et hold, hvor der kun er tæver - her er han den sødeste blide hund, man kan tænke sig. Dr. Jekyll & Mr. Hyde er han....

I hverdagen er det lidt mere kompliceret, især når jeg lufter begge hundene samtidig, holder jeg helst stor afstand til andre hunde med mindre, vi kender dem godt. Når jeg går med ham alene, træner jeg ham selvfølgelig, og han kan for det meste lade andre hunde passere uden problemer, hvis der er godbidder i farvandet - men igen har jeg altid alle antenner ude! Det skal altså også siges, at han har et godt forhold til flere hunde i området, blandt andet er mine hunde de eneste i byen, der kan møde den franske bulldog Emma uden, at hun går fuldstændig amok og gør udfald mod dem - det er heller ikke nemt at være hendes ejer!!!

Summa summarum er han en kompliceret hund at have med at gøre - det er jeg bestemt ikke stolt af, og jeg håber meget, at det bliver bedre med alderen....

Nå, jeg kan bestemt anbefale ovennævnte bog, der er utrolig velskrevet og let at læse.