Så er den uge allerede gået, og nu er det heldigvis snart tid til at den "organiserede" træning går i gang igen. Jeg har altså virkelig behov for den faste ugentlige træning for at få trænet i hverdagen. Det har især været svært at få trænet i det dårlige vejr og indtil i går har jeg praktisk taget ikke lavet noget som helst siden rallyprøven den 29. december.
Med Osseau har det selvsagt været sværere, da jeg ikke har villet lade ham være løs p.g.a. risikoen for fyrværkeri. Det er dog heldigvis overstået nu, og vi kom i gang i går med især at træne fri ved fod og 2-skridtsøvelser i massevis. Jeg prøvede også med apporten udendørs....han er glad for den herinde, vil gerne løbe rundt med den i munden, men ude gik det slet ikke, så jeg bliver nødt til at lægge en ny strategi - jeg må endnu en gang i tænkeboks!!!
Django er totalt tændt - han savner træningen ligeså meget, som jeg selv gør. Forleden gik han den smukkeste fri ved fod i 20 cm sne - ikke fordi jeg egentlig bad ham om det, men bare fordi han synes det er sjovt! Med ham trænede jeg især apport + lidt stillingsskift og forskellige former for indkald. Han laver efterhånden en virkelig flot opsamling og aflevering, så nu skal jeg have styr på tyvstarten. Jeg kastede, belønnede og hentede selv apporten flere gange og ind i mellem fik han så lov - så nu skal belønningen for at blive siddende næsten være bedre end belønningen for afleveringen:-))
Herhjemme har jeg fortsat trænet opsamling af alle mulige mærkelig ting, så nu tager han både opvaskebørster og meget andet - rigtig fedt. For et øjeblik siden kom han og ville op til mig i sofaen - for at putte tænkte jeg, men nej. Han fik lov at hoppe op, hvorefter han snuppede en sok, der lå ved siden af mig og hoppede ned igen - snu hund er han:-))))
Motivation, Otto, Freestyle, Rally
1 dag siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar