Dygtiiiig Django:-))))

Se lige hvor Django er blevet god til at tage ting i munden.
Vi træner "Saml op" i stor stil for tiden. Øvelsen omfattede udover tingene på billederne også papir, plasticskåle og cykellygte, men det krævede lidt mere.
Det kneb med at multitaske, så jeg kunne ikke belønne og tage billeder samtidig :-)

1. valget var apporten:

Herefter plasticlåget:

Så tøjklemmen:

Plasticdimsen til at lukke poser:

(Uha, det er svært at holde fast)

Og toiletrullen:

Proces eller produkt?

Er målet det vigtigste, eller er det vejen dertil? Et spørgsmål der i disse tider (hvor folkeskolen igen, igen, igen er under kraftig beskydning) er en god pædagogisk diskussion værdig, men som bestemt også gælder for hundetræning:-))
For at komme med konklusionen først må man jo nok sig, at det hænger godt og grundigt sammen!

Jeg er ikke specielt vild med at gå til prøver.
Hver gang tænker jeg, som jeg gjorde, da jeg for tredje gang sad oppe i Det Gyldne Tårn i Tivoli: "hvordan kan det dog være, at jeg gør det igen". På den anden side kribler det også hver gang "alle andre" har været til prøve, og resultaterne kan følges på Facebook, så fortryder jeg, at jeg ikke meldte til.

Men ville jeg overhovedet få trænet mine hunde, hvis det ikke var fordi jeg havde et mål?
Det ved jeg ikke helt, men det er altså imponerende, så afhængig man kan blive af det. Jeg bliver i hvert fald et gladere menneske af, at Django pludselig kan lave en perfekt springapport, og at han nu er på vej mod også at kunne lave en dirigeret apport - så er vejen til klasse 3 ikke længere så lang. Glæden ved at have Osseaus fulde opmærksomhed i løbet af en hel times træning er nok heller ikke lige til at forklare for dem, der ikke har prøvet det....

Det betyder ikke så meget for mig, hvilken klasse vi konkurrerer i, men det betyder rigtig meget for mig, at jeg kan se og glæde mig over, at tingene lykkes, og så er tempoet egentlig ligegyldigt!

Skodweekend

Så slem var den måske heller ikke, men det har altså ikke være en af de mest fornøjelige weekend'er, jeg har haft!
Lørdagen startede med, at vi blev mødt næsten lige uden for huset på morgengåturen af den hund i byen, jeg i forvejen frygter mest. Vi gik op ad vejen, den - en stor rottweilerhan - kom inde fra stien, stoppede op, da den så os og spurtede derefter over vejen og hen i mod os. Jeg kunne ikke se ejeren, men vidste, at han måtte være der, så jeg råbte til ham, at han skulle kalde på sin hund, men det gjorde han ikke! I stedet råbte han "hvad helvede" og løb over mod os, hvorefter han svattede midt på vejen :-)), det syntes hans hund åbenbart var så underligt, at den løb hen til ham. Han slog sig pænt meget, men jeg sagde til ham, at jeg synes, at han skulle tage fat i sin hund, så kunne han jamre sig bagefter. Derefter rejste han sig og sparkede den arme hund så eftertrykkeligt i brystkassen - "det gør du bare ikke" sagde jeg - det var jo ligesom ikke hundens skyld, at han ikke havde styr på den. Han svarede overhovedet ikke, vendte bare om og tog hunden med sig, hvorefter jeg råbte til ham, at jeg håbede, han så havde sin hund i snor fremover....
20 minutter senere mødte jeg et ældre ægtepar, som lige havde mødt ham - med hunden løs!

Puh, hvor jeg rystede. Osseau hader i forvejen den hund og tænder helt af på den. Django er ligeglad med rottweileren, men den har til gengæld lavet et voldsomt udfald på ham tidligere - ganske vist i snor. Men hold da op, hvor er det svært at reagere fornuftigt i sådan en situation, jeg ved sgu' ikke, hvad jeg havde gjort, hvis det var kommet til en decideret slåskamp - jeg tror bare, at jeg fik råbt så meget, at jeg fik rotten skræmt væk!!

Efter mange overvejelser ringede jeg til ejeren i går. Jeg kender dem perifert, da Amanda gik i klasse med deres søn et par år, og de bor ganske tæt på os. Jeg var forberedt på det værste, men han undskyldte meget, sagde, at han jo "plejede at have styr på hunden" (hvilket han også har) , og sagde, at jeg jo bestemt ikke skulle være utryg, når jeg lufter hunde, men jeg fik ham nu ikke til at love at have hunden i snor - men han "skulle nok være mere opmærksom". Ved ikke, om jeg kan bruge det til noget, men det var fint nok at få snakket med ham!

Nå, da jeg kom hjem igen var der efter noget tid blod over det meste af gulvet! Det viste sig, at Osseaus bagpoter er blevet så ødelagte af alt det vejsalt, at han havde slikket dem til blods i løbet af natten (vi har mørkebrune gulve, så det var først, da han lagde sig i gangen, at blodet blev synligt). Åh, hvor er det synd for ham. Han har fået vasket og ordnet poter og er blevet udstyret med både sokker og sko, men det er han nu ikke synderligt begejstret for....Nu må jeg bare holde godt øje  med, at der ikke kommer betændelse i, men dyrlægen sagde ok for den måde, jeg har behandlet det på indtil nu.

Søndagen gik med arbejde, rette stile og diktater og forberedelse til 9.a - som bare var nogle totale møgunger i dag, utaknemmelige skarn!!!!!

Vinter, sne, frost og kulde

Det her vintervejr er altså ikke lige mit yndlingsvejr, det tager alt for lang tid at få tøj på og af igen, når det er tid til gåture, og min krop har bare generelt bedst af varme!
Men ingen tvivl om, at især Django er vild med det - forleden, da der lå ca. 1/4 mm tøsne, mente han bestemt, at den bedste sneleg skulle i gang: sneen skal sparkes op i luften og han hopper rundt for at fange klumperne. Det var ikke lige så nemt, og det fungerer heller ikke helt med det pulver, der ligger nu - men hunden hygger sig :-) Osseau er knap så begejstret, men han synes da, at det er meget sjovt at spurte rundt i - det er bare superærgerligt, at jeg nu er begyndt at holde ham i snor hele tiden - belært af skud/fyrværkerierfaringen fra sidste år - bliver han først sluppet efter den 10.januar, det er vi begge ret trætte af allerede! Så han må nøjes med haven....

Træning når det lykkes :-))

Endelig, endelig er det lykkedes mig, at lave en helt perfekt apportøvelse med Django - og oven i købet både en klasse 2 og efterfølgende en klasse 3 springapport!
Vi har virkelig kæmpet med den øvelse altid. For et års tid siden kom vi så langt, at han i det mindste hentede apporten, når den blev kastet, men den blev holdt meget løst i munden og smidt så snart som overhovedet muligt. Jeg tror, jeg har læst det meste af det, der er skrevet om apporttræning, men jeg tror ikke noget af det er skrevet til sheltier med meget ringe apportlyst.... og dog, det er en kombination af flere gode ideer fra trænere, venners venner og tips fra artikler, der har været med til at få løst knuden.

Klasse 2 kom vi igennem med alt fra 0-9 point, nullerne fordi han blev så glad for at hente apporten, at det kostede nogle knaldapporter - det kommer nok et stykke tid endnu, hvor det er afleveringen, der er i fokus.

Allerførst tog jeg for et par måneder siden beslutningen om, at Django SKULLE lære øvelsen perfekt - det er et alt for stort handicap at prøve en klasse 3 uden en ordentlig apportering, det giver jo lidt sig selv... og så blev jeg enig med mig selv om, at det måtte tage den tid, det ville ta' - og det er vel egentlig kun en måneds tid:-)
Dernæst besluttede jeg mig for, at OST måtte være løsningen, absolut en af favoritgufferne, nem at skaffe og holdbar i køleskabet selv om øvelsen flere gange måtte afbrydes uden den store succes. Jeg begyndte at tage et stykke ost i hånden, vise Django det og holde det tilbage, og det kostede godt nok nogen frustration og megen gøen, men pludselig var den der - han samlede apporten op fra jorden tæt på mig og beholdt den i munden = stor belønning.
Så bad jeg ham sætte sig ned med apporten, lige meget hvor, nogle gange satte han sig foran, nogle gange på plads. Jeg stillede mig hver gang ved siden af ham og afsluttede øvelsen med "slip", når apporten blev holdt roligt. Ret hurtigt kom han i plads hver gang - og jeg lod ham sidde længere tid med apporten før afslutning, mens jeg roste.
I går tog jeg så chancen: hel apportøvelse klasse 2 og det fungerede!!!! Så kunne jeg ikke dy mig, men måtte også lige prøve springapporten - og det virkede også. Jeg ved da godt, at det ikke er ensbetydende med, at det vil lykkes hver gang - det sidder bestemt ikke på rygraden endnu, men nu er der i hvert fald et fundament at bygge videre på.

Vi skal nok også lige af med osten :-))
Hundetænkning: "What's in it for me" er, hvad præcis Django - han samler ikke noget op, før osten er i min hånd - det tjekker han lige først :-))))

Det var det jeg hørte - del 2

Ja, for der var jo meget, meget mere på kurset end kun det, der direkte var målrettet Osseau og mig, og selv om man skulle tro, at det var mange timer at være tilskuere i blæst og kulde, fløj tiden bare afsted, og der var rigtig meget at lære ved at se på de andre kursister og deres hunde.

Leg med hunden er så vigtig og er guld værd at have som belønning! Det rammer jo lidt, for jeg er slet ikke god nok til at lege med mine hunde - slet ikke med Django. Det bliver jeg nødt til at blive bedre til i stedet for bare at stopfodre hundene med guffer hele tiden....

I prøvesituationen skal der fokuseres på det, der går godt!!! Pral gerne med det :-)) og glem det, der er gået mindre godt - i hvert fald indtil hunden er i buret igen...for selvfølgelig skal der arbejdes med det. Så nu skal vi til at blære os højlydt, hver gang vi går fra banen :-))))

Noget jeg var glad for at høre, var, at det ikke er forbudt at sige nej, når det er sådan, man har det. Selvfølgelig ikke et hårdt og surt NEJ, men som et "ærgerligt, ærgerligt". Det kan jeg nemlig ganske spontant ikke lade være med, så det er helt rart ikke at skulle have dårlig samvittighed over det. Der ser ikke noget ved, at hunden fejler, men man skal selvfølgelig sørge for at hjælpe hunden, så en fejl ikke gentages.

Og så skal man aldrig træne problemøvelser! Hvis føreren synes, det er et problem, bliver det til et problem - måske er det derfor, apportøvelsen er så svær...?

Jeg synes, at det var fedt, at Helle gjorde meget ud af at sige til os, at det er vigtigt, at vi mærker efter, om vi kan bruge det, hun siger - lige nu overvejer jeg det omkring apporten med Osseau....
Jeg synes nemlig, at jeg har prøvet det med legen - been there, done that - men det er jo efterhånden nogle år siden, og både Osseau og jeg er et helt andet sted nu. Jeg ved bare, at jeg er nødt til at tro på det, før jeg for alvor går i gang - og jeg skal have vendt min tankegang, så jeg ikke er forhåndsindstillet på, at det ikke fungerer. Jeg er nødt til at være 120% engageret i at få det til at du, ellers er det ligemeget med at prøve... Jeg må have lagt en plan.........

Det var det, jeg hørte....

Som det jo allerede er blevet sagt af mange - inklusive mig selv - så var weekendens kursus med Helle Damkjær en fantastisk oplevelse!!
Nu er alle informationerne så fordøjet lidt, noget kan vi bruge umiddelbart, noget lagrer sig (forhåbentligt en stor del af det), til vi en dag får brug for det, og noget går i glemmebogen.
Jeg havde valgt kun at tage Osseau med, da jeg vidste, at to af tæverne var i løbetid, så jeg synes ikke, der var nogen grund til at diskutere med Django om, hvad han skulle fokusere på hele weekenden. Det er sjældent, det er Osseau, der kommer med alene, så det var rigtig fint, selv om han til sidst var temmelig ked af at være i bilen.
Vi fik 4 x koncentreret tid hver med Helle.
Første gang var obligatorisk fri ved fod, anden gang valgte jeg feltet, tredje gang apport og 4. gang 2-skridts øvelser + stillingsskift stå-sid.
Og hvad fik jeg så med mig vedr. de øvelser?:

• Vores fri ved fod er mere end 90 % perfekt. Den sidste del kommer med, når jeg holder op med at være så fokuseret på omgivelserne - så holder Osseau nemlig også op!!!! Ta' den :-))) Jeg ved det jo godt - det har været meget værre, og jeg kan jo kun sige, at jeg arbejder på sagen...
• Feltet fungerer ikke rigtigt, da Osseau er begyndt at styre efter forkanten af feltet. Helles kommentar var, at jeg skal fokusere på placeringen  i feltet - accepter et område på 1 kvadratmeter, for Osseaus vedkommende i midten af feltet. Afstanden skal være kort, men det skal efter nogle gange prøves med længere afstand.
• Apporten.... Vores "leg" med den synes Helle ikke rigtig om! Apporten skal i fokus som MIT legetøj. Jeg skal synes, den er interessant, drille Osseau med den ved at vende mig væk fra ham og gøre den svær for ham at fange - og så skal jeg IKKE gribe efter den, det fik Helle til at kaste sig i gulvet flere gange :-)))) Han skal roses vildt, når han har den i munden, smider han den, er det igen mit legetøj!
• 2-skridtsøvelser. Osseau er begyndt at hoppe ind i forventningen om belønningen. Løsningen - ja, prøv med 6-8 eller 10 skridt til hhv. højre, venstre og baglæns. Hvorfor har jeg egentlig aldrig tænkt det selv - det virker bare så simpelt....
• Stillingsskiftet stå-sid skal kunne laves tæt på uden at hunden går frem til hånden. Den tager vi lige forfra!

Camilla tog dette billede af Osseau lørdag: