mandag den 11. oktober 2021

Rally Begyndermester - RBM


Denne smukke fyr blev simpelthen Rally Begyndermester lørdag den 2. oktober, da Hundene på Bjerggaarden afholdt rallyprøve. Vi har opnået titlen med resultaterne 77, 71 og 70 point - det er der bestemt ikke noget prangende ved, men naturligvis ryger der mange point, når der stadig er øvelser, der endnu ikke er indlært. Jeg har været for resultatorienteret til de to prøver med hhv 71 og 70 point, i Løserup var det ikke tilsigtet, men det var det hos Hundene på Bjerggaarden, hvor målet var at gennemføre uanset hvad - der var nemlig flotte rosetter😂😂. Girah klarede første skilt - snur rundt - superflot, og for første gang lykkedes en ståøvelse også, så jeg var fuldt tilfreds. Nu kan jeg forhåbentlig slappe mere af til prøverne og bevidst arbejde med at bruge nogle af prøverne til træning, det føles altså bare ret grænseoverskridende, men det må jeg jo lære…..

Jeg var rigtig god til det i Ølstykke dagen efter. Her gik vi den fedeste prøve ever. Perfekt start + de første skilte. Derefter blev Girah lidt vild, så jeg fik styr på ham, lavede lidt mere, belønnede med legetøj og forlod banen i vild jubel. Det var supersejt!

Og nu er det registreret på Hundeweb:

Planen er lagt for prøverne på Samsø på søndag. Jeg beslutter endeligt, når jeg ser banerne, men det bliver noget med leg og belønning på den ene og forsøg på at gennemføre den anden. Det er umuligt at sige om det bliver sådan. Det er første tur Girah skal på, og han skal også til prøver lørdag, så vi tager det som det kommer.


 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar