Det mest irriterende og triste ved det var, at jeg faktisk fornemmede det, da vi småløb ind i ringen - det er bare ikke okay, at jeg ikke stoppede med det samme!!! Ikke at det skal være endnu en undskyldning for en rigtig dårlig præstation, men måske var det det, han prøvede at fortælle mig med sin opførsel i ringen, og jeg fattede bare ingenting......:-((((
Han fik lidt smertestillende lørdag og søndag uden den store effekt, så vi tog til dyrlæge mandag. Hun kunne ikke finde noget specielt udover en stor modstand med at blive rodet ved højre pote, så hun beordrede ham i ro i to uger, da han jo nok havde fået et lettere vrid under opvarmningen. Det betød afbud til Ølstykke i søndags, men sådan måtte det jo være.
Han har nu været uden smertestillende i en uges tid og er nu helt frisk igen. Han er ved at blive noget utålmodig over ikke at lave noget, men vi skal til tjek på tirsdag, før vi træner igen! Det betyder så også, at det nok skal blive underholdende på Samsø, som vi jo skal besøge næste weekend, når vi slet ikke får trænet ret meget, men det skal nok blive en rigtig hyggelig weekend uanset hvad - og denne gang lover jeg, at vi pjatter os igennem HTM-programmet, hvis det ikke fungerer for os!!!
Lige nu er det med at bestå en HTM 3 slet ikke så vigtigt for mig, som det var i sidste indlæg, Lige nu tænker jeg mere på, at Osseau skal være frisk, og det er en meget større ønske, at jeg selv beslutter hvornår hans karriere skal slutte, så vi ikke tvinges til at stoppe i forbindelse med en skade - det vil næsten ikke være til at bære!
Nå, foreløbig glæder jeg mig meget til Samsø-weekenden. Det er efterhånden en tradition, og denne gang skal vi med færgen allerede fredag morgen, så vi får set lidt af Samsø i dagslys. Der er HTM lørdag og rally søndag, hvor jeg skal dømme, og så satser vi naturligvis på at vinde en masse præmier i lotteriet - det er også en tradition:-)))
Osseau i fuld firspring - foto: Grafiko.dk |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar