Denne blog vil mest handle om mine hunde Django og Osseau, om træningen af og hverdagslivet med dem.
mandag den 9. april 2018
HTM i Hangaren 07.04.2018 og rally i Ølstykke
I lørdags kørte Paul og jeg en tur til Hangaren i Feldballe, hvor DKK stod for HTM konkurrencen.
Ugen op til var lidt hektisk, da jeg i påsken skrev til Emmy og flyttede Osseau fra HTM 3 til Seniorklassen. Det betød jo kortere musik og ændring af program, hvilket tog nogle dage at få på plads. Da vi nåede tirsdag fandt Paul ud af, at jeg ikke måtte starte i FS 1, når jeg startede i Senior.....så tænkte jeg, at jeg da bare kunne prøve det program, jeg havde sat sammen i HTM 2 i stedet....men det kan man så ikke i HTM. Modsat både rally og LP kan man åbenbart ikke rykke tilbage til en lavere klasse, selv om man ikke har bestået den højere klasse, man har stillet i.
Okay så - så blev det HTM 3 alligevel. Der var bare det ved det, at jeg var ret tilfreds med nogle af ændringer, jeg havde lavet til den kortere udgave, så dem ville jeg vældig gerne have med i programmet. Det betød træning fredag eftermiddag, hvor jeg for første gang prøvede alt det nye, men heldigvis fungerede det - og Osseau klarede det fantastisk i lørdags!!! Der var lidt koks undervejs, men overordnet set havde han nogle virkelig flotte positioner det meste af tiden, og jeg er virkelig glad for vores program.
Karaktererne fra dommerne Lizza, Inge-Dorte og Jette H. blev således:
Udførelse:
6,0 - trukket 0,1 for vokalisering/gøen
5,9
5,9 - lidt upræcis på dagen
Sværhedsgrad/indhold:
5,5
6,2
5,9 - Vil gerne se lidt flere p 5-8
Musik og fortolkning:
7,0 - Fed musik
6,9
7
Velfærd - 3 point fra alle
Min tanke med Seniorklassen var egentlig at bygge programmet op, så vi kunne få styr på sværhedsgraden før vi stillede i klasse 3 igen, men vi fik rigtig, rigtig flotte point, så selv om vi ikke bestod, er det pludselig ikke helt umuligt - jeg skal bare have nogle dygtige menneskers hjælp, så skal vi nok få det på plads:-))
Der er lidt tid til vi skal op igen, og det er jo altid godt at have noget at arbejde på.
FS 1 gik okay. Vi blev nr. 8, men bestod og fik det sidste Q-point til samlingen - nu har Osseau også FS 1 titlen:-)))
Karaktererne fra dommerne Jette P., Emmy og Jette H. blev således:
Udførelse:
6,0 - trukket 0,2 for vokalisering/gøen. Lidt tøvende i udførelsen
7,0 - snuser lidt og enkelte uopmærksomme sekvenser, men ellers nydeligt
6,9 - Fint samarbejde og flydende det meste af programmet
Sværhedsgrad/indhold:
6,2 - Kunne ønske lidt mere variation, ellers fint!
6,5 - Fint for klassen
7,5 - Fint for klassen
Musik og fortolkning:
6,2
6,7
7,0 - Musik passer fint til jer
Velfærd - 3 point fra alle
Det var en dejlig og hyggelig dag i Hangaren i skønt selskab:-)))
Søndag var vi i Ølstykke. Det blev til, at jeg skulle dømme begynder- og juniorklassen, men først skulle jeg supporte Amanda, der jo skulle op med både Dumle og Osseau. Dumle er lidt stresset for tiden, men på trods af det gik han en megaflot bane, som gav 80 point. Sit under gang - gå rundt kostede 13 point, fordi han ikke kunne finde ud af at blive siddende, så det var virkelig flot!!!
Osseau var - ikke så underligt - ret træt efter 4 dage med træning og konkurrence. Det kostede lidt undervejs, de fik 93 point og kom dermed ikke tættere på DM, end de var i forvejen.....heldigvis er der nogle muligheder endnu for kvalifikation.
Det rakte til 3. vinder, så det var rigtig fint:-)
I begynder og junior var der 20 ekvipager, og der var virkelig meget flot hundearbejde - en sheltie vandt med 100 point skarp forfulgt af 3 med 99 point, så der var kamp til stregen. Mathilde var oppe tre gange i junior med hhv. Boogie, Max og Lille Bjørn og fik 97, 90, 80 point - hun er altså bare vildt sej den pige:-))))
Mit navn er Anita Jakobsson. Jeg arbejder som lærer, er gift med Henrik og har voksne børn.
Min fritid går mest med hundetræning både af egne hunde og med undervisning.
Jeg er uddannet klikkerinstruktør og underviser i rally og LP for Sydkystens Hundeskole.
Jeg er også DKK rallydommer og bruger glad og gerne tid på at tage ud og dømme:-)
Se også min hjemmeside:
www.jakobsson-sheltier.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar