lørdag den 12. maj 2012

Føj for Bayvantic !!!

Jeg gør ikke meget i det med flåt- og loppebekæmpende midler, det bliver som regel kun til én til to gange om året, da jeg ikke er meget for at udsætte hundene for den gift, det jo er. Samtidig lurer bekymringen for smitten, og flåterne kan altså meget nemt gemme sig i en sheltiepels, selv om de bliver "gennemnusset" hver dag.
I går skulle jeg alligevel omkring dyrlægen ,hvor Frontline (som jeg plejer at bruge) og Bayvantic stod side om side. Jeg kiggede lidt på prisen - næsten den samme, spurgte lidt til forskellen og fik at vide, at hvor flåterne godt kan være i pelsen, men ikke sætter sig fast, hopper de slet ikke på, når det er Bayvantic, der er brugt, så det endte jeg med at købe. I øvrigt skulle det også være det middel, de fik de bedste tilbagemeldinger om....

Om dyrlægen tjener mere på Bayvantic ved jeg ikke, men det skulle jeg ALDRIG have købt. Hundene fik det på sidst på eftermiddagen, og straks efter begyndte de at gå og gå og gå - det sved helt tydeligt meget. Især Osseau var meget plaget (han er jo lidt en pivskid), og han savlede så meget, at det dryppede af ham. Django faldt rimelig hurtigt til ro, men Osseau blev ved hele aftenen og var kun i ro, når jeg sad hos ham på gulvet og beroligede ham. Efter sengetid faldt han først i søvn, da døren til soveværelset blev lukket..... og halsbåndet kan han stadig ikke holde ud at have på - nu sover han igen, først efter jeg har taget det af ham efter morgenturen.

Jeg var meget i tvivl, om jeg skulle prøve at vaske det af ham igen, men var bange for at sprede smerten endnu mere, hvis jeg ikke kunne komme ordentligt i bund, og det ville nok kræve nogle timers beusebad, hvilket jeg ikke ville byde ham - i øvrigt var skaden jo sket, da væsken jo var trængt ned i huden på stedet, så det gjorde jeg ikke.

Føj, hvor er der grimme billeder på nettet af hunde, der er blevet behandlet med Bayvantic, og hvor producenten fralægger sig ethvert ansvar - så slemt er det heldigvis ikke gået med mine hunde, men jeg behandler aldrig med det middel igen!!!!

2 kommentarer:

  1. har en gang brugt Frontline, der ikke virkede på Tira og herefter udelukkende Bayvantic og ingen problemer nogensinde.

    SvarSlet
  2. Jeg har også prøvet Bayvantic på fragglerne ....en gang ! De gik helt amok....det kløede og kløede.....i ca. 8 dage. Har aldrig brugt det siden. Vores dyrlæge sælger det ikke mere, siger det har for mange bivirkninger.

    SvarSlet