Phew, hvor jeg synes, det går stærkt. I dag skal jeg heldigvis først møde kl. 10, så jeg har lidt tid til at "lave absolut ingenting" udover at drikke kaffe:-)
I denne uge er det såkaldt fordybelsesuge på skolen. Den startede med to lange dage i 7.a - jeg kan rigtig godt lide de uger, men det, der kan være lidt sejt, er, at man er sammen med de samme børn i alle lektioner. Heldigvis er 7. kl dejligt ukomplicerede at være sammen med!
Mandag var jeg derudover til almindelig træning hos Paul - mange succeser med Osseau, som virkelig har det hårdt på det hold, hvor der kun er en tæve og resten er hanner, som han ikke er helt begejstret for. Så det overordnede hver mandag er: "koncentrer dig om arbejdet i stedet for at holde øje med, om de andre er farlige" - og det går faktisk rigtig godt:-) Nå, vi er forholdsvis tidligt hjemme om mandagen - lidt efter kl. 19.
Tirsdag bød på samtaler i 7.a - direkte efter undervisningen og hjemme kl. 20.30. Det går hurtigt, mens man er i det, men trækker også noget energi.
I går var det en lige så lang dag. I skoven med 2.a - en ret hyggelig tur, der dog endte med en alt for lang vandretur op og ned på en mountainbike rute efter "de dumme drenge", der altid liiige skal overskride grænserne. Aaargh, hvor var jeg gal!!! "Er du mere end 100% sur på dem", spurgte en af de -næsten - altid artige piger:-))) Tja, så det det lidt over.
Til gengæld blev jeg rimelig arrig igen på vores møde i "faglig klub" i går eftermiddags. Long story, men tillidsmanden og jeg er ikke de bedste venner......- på det faglige plan altså, i hverdagen går det meget godt!
Mødet var slut ca. 16.15, og eftersom jeg skulle mødes med Paul kl. 17.30, havde jeg valgt at blive på skolen. Lille Bjørn og fællesdæk er p.t. ikke verdens bedste kombi og i den kæmpe byge, der kom på det tidspunkt, var det desværre ikke ubetinget en succes. Efter en dejlig gang træning af hhv. hvalpe- og LP/rallyhold var jeg i aftes hjemme lidt over 9 - suk, suk, men tiden går hurtigt i godt selskab og jeg var under alle omstændigheder blevet rigtig godt luftet igennem:-)
Her til morgen spurgte Henrik forsigtigt, om jeg havde tænkt mig at være hjemme i aften. Næh da - ganske vist er Johanna ud at rejse, men selvtræningen i Ll. Skensved skal jeg da til! Det var ikke så populært, men til gengæld er jeg jo hjemme både fredag og lørdag:-)))
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar