mandag den 28. september 2009

Så er det slut med LP1

I lørdags gik turen til Køge, hvor Django var tilmeldt til sin sidste Lp1. Osseau skulle også have været med, men Amanda havde fået mulighed for at deltage i en agilitykonkurrence, så det fik hun lov til.
Derfor var jeg alene med Django hele dagen - og det nød vi begge!! Jeg må konstatere, at det nok er bedst for mig at gå op med en hund ad gangen - det vil så betyde, at jeg må afsted nogle flere dage til næste år, men dels bliver min koncentration meget bedre, når jeg kun har en hund med, og dels er det tydeligt, at hundene er meget glade for at have "deres mor" for sig selv.

Det blev en rigtig god prøve! Resultatet er jeg ikke tilfreds med, vi skulle have haft en del flere point for at være med i konkurrencen om at blive Årets sheltie - men Conni, der var ringsekretær, havde vist glemt vores aftale om, at hun skulle lægge nogle point til, hver gang dommeren trak :-)) I alt 158 point blev det til.

Nå, skidt med det - vi havde en god oplevelse, Erling Olsen var sød og rar som dommer, og både Django og jeg syntes, at det var rigtig sjovt! At han så fik lavet nogle mærkelige ting undervejs, er der jo ikke noget at gøre ved - særlig indkaldet blev dyrt, han løb lidt rundt om mig, og det blev kun til et 8-tal. I springet og lineføring fik vi også kun 8, men dog en meget positiv kritik om lineføringen, som var helt uden sammenligning med vores lineføring til Landskonkurrencen, som også gav 8. Sådan vurderer dommerne jo forskelligt, men jeg blev nu lidt skuffet alligevel - det er en af vores rigtig gode øvelser, som vi virkelig har trænet meget på det sidste.

Det blev en rigtig hyggelig dag, og der var flotte præmier til alle - det er jo altid dejligt at komme hjem med noget, også selv om det kun er en trøstepræmie!
Og så må jeg jo også hellere huske, at jeg for et halvt år siden kun drømte om engang at få en 1.præmie.....

Osseau og Amanda klarede sig fint. Godt gennemløb på agilitybanen og desværre en disk i Spring, og de havde haft en rigtig god dag.
Der var ro og fred i huset lørdag aften!!!

mandag den 21. september 2009

Sikken dejlig dag....

I går - søndag - var vejret jo fantastisk, og det var også dagen, hvor jeg havde sagt nej til både hundetræning og generalprøve med "nørderne" for at tage til sæsonafslutning i Ringsted Agility Forening. Egentlig var det mest fordi Amanda ville med på grund af den pakkeleg, der var annonceret, at jeg gav mig, men det blev en fantastisk hyggelig dag!

Vi startede med at blive inddelt i grupper og skulle derefter rundt til 8 poster. Django og jeg kom på hold med en 6 mdr. gammel labrador, der havde sin "far" med, og en 2-årig blandingshund med 9-årige Paw som fører. Sjove aktiviteter var der bl.a. en, hvor føreren skulle en kombineret agility- og rallybane rundt på tid (jeg skulle være sej og dække Django af i mens - og hvad skete der: han synes, det så supersjovt ud og opgav at ligge stille efter halvdelen af banen, hvorefter han kom og hjalp mig med at løbe i mål....så langsom var jeg altså heller ikke), derefter zig-zag mellem benene - det var vi gode til, et "ur" hvor hunden skulle tage så mange spring som muligt i løbet af 1 minut - her var Django fantastisk god, det er længe siden, han har løbet agility, men det gik bare derudaf. En post bestod af, at hver hund fik en tallerken mad, der skulle spises på tid - heldigvis for labben, det tog vist ca. 7 sekunder, så havde den fortæret en tartelet, en hundekiks, en pølse, en radise og persille - det kneb lidt mere for de andre at få de to sidstnævnte ting ned....
Et sted skulle hunden sidde eller dække mens vi gik rundt om den, og her er jeg lige nødt til at fortælle om 9-årige Paw, der gjorde flg.: først bad han hunden sidde og prøvede at gå - det lykkedes ikke. Herefter satte han en finger på Tulles næse og prøvede igen - det lykkedes heller ikke, og til sidst en guf til næsen og rundt om. Super løsning - "gør øvelsen lettere for hunden", og det gjorde han bare med største naturlighed - men han kommer altså også fra en familie med 6 hunde (og 4 børn).... og alle hundene løber agility i RAF.

Nu venter så Djangos formentlig sidste LP1 på lørdag, og Osseau skal til sit første rigtige agilitystævne samme dag -det bliver spændende at se hvordan det går....

Efter løbet (hvor vi blev nr. sidst...) var der kaffe, masser af kage og pakkeleg - meget hyggeligt!

søndag den 6. september 2009

Øv altså...men vi fik da en stor pokal med hjem :-))

Ja, den er meget flot den pokal. Det er Mona Lund's Mindepokal - en vandrepokal skænket af hendes mand Per Lund, som stod for hele arrangementet til Landskonkurrencen, hvor begge hundene deltog. Indgraveret er også Monas motto: "Giv aldrig op", og Osseau vandt den som den suverænt dårligste sheltie på dagen!!! Mona døde i januar måned, og det er dermed første gang pokalen gives - og det, synes jeg, er en stor ære, og derfor er jeg meget glad for den.


Der var heller ikke så meget andet at være glad for på dagen, i hvert fald ikke hvad selve konkurrencen angik. Amanda sagde allerede i bilen på vej til Gundsølille, at hvis det gik galt kunne jeg jo altid give vejret skylden, men det kan jo nok ikke få det hele...
Alt gik galt m.h.t. til Osseau. 114 point - ingen point højere end 8 og 5-taller i både lineføring og næseprøven :-(((, og det er så ham jeg praler med, at han er min mest præcise hund, og ham der er nemmest at træne. Jeg har ikke rigtigt noget behov for at finde undskyldninger, men kan bare konstatere, at det ikke lige var dagen, hvor han kunne huske, hvad plads er, og heller ikke at det faktisk handler om, at kigge på mig og høre efter kommandoerne.....
Ja, ja - på billedet kan han godt kigge, men der har jeg jo også hånden i lommen.


Og, så sød kan man se ud før prøven starter...hulk!!!


Django klarede sig lidt bedre med 155,5 point, men det var meget utilfredsstillende alligevel. Lineføringen var håbløs, hvor 8-tallet kom fra, aner jeg ikke, for han var ikke meget med, og han var bestemt ikke glad for det telt med en kæmpe hanhund, nogle "venlige" mennesker havde placeret alt for tæt på ringen. Dommeren (Bruno Christensen) mente ikke, at det var for tæt på, men faktum er alligevel, at det ødelagde både lineføring og stå-øvelsen, så det er jeg lidt små-sur over - ikke at jeg kan bruge det til noget, men alligevel....
Nå, men vi kom os over det og stillingsskiftet gav 9,5 og indkaldet 10, så lidt positivt var der da - men det er altså sjovere, når man kan mærke, at der bare er flow i øvelserne, og det hele kører godt....

Nu er der så kun en LP-prøve tilbage i år, kampen om Årets sheltie er tabt, og lige nu er jeg ved at være mæt af både træning og konkurrencer. Nu skal der geares lidt ned, så jeg også kan koncentrere mig en lille smule om mit job, som jo også er lidt sjovere, når man er ordentligt forberedt...
$