torsdag den 10. august 2017

Sikke en forskrækkelse - om Django

Django blev syg sent tirsdag aften. Kl. 23.45 vågnede jeg efter en times søvn ved at Henrik tændte lys og snakkede til Django, som slet ikke kunne rejse sig op. Han havde tydeligvis slet ikke styr på bagparten især i højre side:-(

Det var præcis, som da han blev syg i juni måned sidste år, men dog ikke helt så slemt. Det blev ikke til meget søvn (som i nærmest ingen!) om natten, og vi var desværre slet ikke enige om, hvad der skulle ske. Jeg var helt klar til at bestille tid til aflivning, og Henrik ville bare have, at han skulle have en chance.....

Nå, natten gik - jeg holdt i pote det meste af tiden, og om morgenen besluttede vi, at Henrik kørte på arbejde og kom hjem 11.30, så jeg kunne køre. Der var ikke megen bedring at spore i løbet af dagen, mad og vand var der ingen problemer med at indtage, jeg talte med dyrlægen, som også mente, at det var tid - han skulle i hvert fald rette sig indenfor et døgn, hvis det skulle give mening at lade ham leve....

Efter aftensmaden lavede han så det stunt, han finder på ind i mellem: Osseau ligger ved siden af min sofa, Django går hen til vinduerne i karnappen og brummer/gør, og Osseau løber hen for at se, hvad der sker - det er absolut ingenting, men mens Osseau står og kigger ud, tøffer Django hen og lægger sig ved siden af mig:-)). Meget snedig hund!

Det var en klar bedring, men jeg var dog stadig noget forbeholden. Vi diskuterede frem og tilbage, og blev enige om at se grundigt på ham her til morgen - og så var han helt frisk igen:-)))
Han gik igen helt normalt (som han har gjort det sidste års tid med en let trækken på højre forben), han var med på hele morgenturen og lettede ben som altid, og også her til eftermiddag er han helt okay:-)

Det er jo superdejligt, men jeg synes godt nok, det er svært at finde ud af, hvornår nok er nok.....

Foto: Grafiko.dk



onsdag den 9. august 2017

DM i rally - denne gang bliver det en ØV-blog.....

Der var jo DM i LP og rally i lørdags, og Kreds 3 havde formået at lave et aldeles udmærket arrangement. Alene det, at der ikke var mange der brokkede sig over noget, er jo tegn på at det var godt, og der er da også kommet rigtig mange rosende ord på Facebook efterfølgende.

Championklassen var rigtig stærkt besat, og der var absolut ingen af de 20 deltagere, der ikke havde en chance for at komme på podiet - og som Christina med Tempo sagde: det er jo også rigtig hårdt, når man rent faktisk holde med alle ens konkurrenter. Det er altså en skøn udtalelse:-)

Jeg var jo bare med som tilskuere, assistent for Amanda osv., og jeg synes det var en mega lang og hård dag, men jo bestemt hyggelig.
Jeg glædede mig meget over flotte banegennemgange og havde ondt af dem, hvor det ikke gik så godt, og især naturligvis for Amanda, som gik en fuldstændig håbløs bane i det stærke felt. Det blev til 70 point og en 20. plads ud af 20 :-(((( Hun forlod lige teltet en times tid bagefter, fik en snak med Lea, som hun har trænet en del hos, og så var hun klar igen - topseje tøs altså.

Jeg har stjålet, hvad hun skrev på Facebook dagen efter:

Osseau havde taget en forkert fører med til DM i går... ☹️☹️

Osseau var i "dame"-humør, ikke at det plejer at være en hindring for gode resultater, (det var han også i sidste uge, og der klarede vi det jo så fint!).. MEN jeg blev lige pludselig MEGET nervøs... Jeg har ikke været nervøs til en Rallyprøve i rigtig mange år! Heller ikke til de 3 forrige DM jeg har været til... For helt ærligt, så selvom det er DM, så er det altså "bare" en rallyprøve, og hvis man er rigtig god, så er det to! 😄

Så derfor blev det en rigtig mærkelig følelse at være til DM igår.. Det var sku ikke sjovt! 😰ØV!!!

Da vi kom ind på banen, gik det faktisk ok til at begynde med.. Vi klarede vores nemesis dobbelt spring - ro i 2. forsøg. Næste øvelse var bakke 3 skridt på højre side, hvilket heller ikke plejer at være et problem.. Men Osseau kommer i en 90 grader vinkel bagved mig, da jeg får trådt på ham, så den mister vi, da jeg ikke tænker at jeg skal lave den om.. Da jeg jo ikke kan se ham bagved mig.. Og så gik det ellers bare mere galt.. Se eventuelt videoen, og så ved I hvad I ikke skal gøre! 😱😂

Da jeg kom mig over skuffelsen over mig selv, kunne jeg jo bare nyde godt af alle de andres resultater, og det super flotte arrangement Kreds 3 lavede! Mega stort tillykke til alle Danmarksmestrene! I er top seje!!! Og alt det flotte hundearbejde I alle sammen lavede! 😎😎🇩🇰🇩🇰🇩🇰

Jeg hanker op i mig selv og så er vi top klar til at give den gas til de kommende konkurrencer! 😁😁 Og så må jeg bare lære at lade være med at lytte til andres nervøsitet og hoppe med på "bølgen"...

Nå, men i øvrigt er det endnu en øv-dag i dag - Django har med alt sandsynligvis fået en mindre blodprop/hjerneblødning igen:-(((( Mere følger.