Slut med være rallydommer

Lørdag den 7. november dømte jeg min sidste officielle rallyprøve :-)

Corona og alle restriktionerne gjorde, hvad de kunne for at spænde ben for prøven, men med Pauls benhårde planlægning lykkedes det hele alligevel!

Selve prøven gik stille og roligt, og der var jo kun ganske få mennesker i hallen ad gangen. Paul havde arrangeret spisning efter prøven på La Rustica i Ringstedet - det er længe siden, jeg har været der, men det var faktisk overraskende god mad:-)

Vi var i alt 12 personer ved to borde, og Paul havde - naturligvis - også arrangeret alt muligt andet. Jeg fik en "rallybane" med forskellige poster, som jeg skulle gætte, hvad betød:

1. Tak og blomster fra DKK

2. En smuk roset med teksten "Deltagernes Favorit" :-)

3. Gave fra en hel flok rallyudøvere (penge til halsbånd og snor til vores kommende Lillevuf), samt en virkelig dejlig tale fra Liv, som var med på en telefon, da hun desværre ikke kunne deltage

4. Et gavekort på tilmelding til rallyprøve i Sydkystens Hundeskole

5. En flaske rødvin til Henrik (en Shiraz:-))

6. Billedet af Django og Osseau bliver trykt på et tørklæde til mig = gave fra Paul, som jeg glæder mig vildt til at modtage

7. Til sidst fik jeg overrakt Sydkystens Hundeskoles Hundepris 2020. Paul læste begrundelsen højt og jeg er meget stolt og beæret over at modtage prisen

Det blev nogle virkelig hyggelige timer, og jeg nød dagen rigtig, rigtig meget:-)

Tusind tak for alle gaver og tak til jer, som var med til middagen!

Det er efterhånden nogle måneder siden, jeg traf beslutningen om at stoppe, og inden da har det været længe undervejs i mine tanker. Jeg har elsket at dømme og har haft mange dejlige oplevelser i forbindelse med prøverne, men helbredsmæssigt går det bare ikke længere. Jeg har jo ‘et elendigt helbred’, og nu er fødder og ryg altså der, hvor jeg ikke kan holde til at bruge så mange timer på at stå og dømme - det er mega surt, men sådan må det så være.

Det har været en fornøjelse at se så mange flotte præstationer i årenes løb og at se hundeførere udvikle sig og turde træffe gode beslutninger på deres hundes vegne. At jeg fik lov til at dømme DM i september var bestemt også en stor oplevelse.

Jeg ved, at det ikke er alle mine bedømmelser, der har været lige populære, men jeg kan ærligt sige, at jeg ALTID har gjort mit bedste for at være fair og dømme så godt som muligt - også selv om jeg aldrig har strøet om mig med 100 pointene:-)

Nu er der nye dommere på vej, og de skal nok komme til at gøre det rigtig godt.

Tak til alle jer, som jeg har fået lov til at dømme - vi ses derude!

Kære Django 11.07.2004 - 02.11.2020

16 år, 3 måneder og 22 dage.

Så langt blev Djangos liv, og så kan man jo ikke tillade sig at ønske mere. Det ændrer dog ikke på, at det er virkelig svært at undvære ham. Nu er her for alvor stilhed i huset, her er ingen gøen, ingen hund til at samle op, hvad der bliver tabt på køkkengulvet, ingen pels at nulre hænderne rundt i osv, osv - det er virkelig, virkelig trist:-((

Tre dage efter vi mistede Osseau, fik Django konstateret en tumor i blæren. Jeg fik mistanken, da han ændrede tisse-mønster og for eksempel tissede på gulvet hjemme hos mine svigerforældre. Det gik fint en måneds tid, hvorefter han blev sløj henover en weekend. Dyrlæge igen, som fandt en tumor i galdeblæren, og så vidste vi jo godt, at det var ved at være slut. Ved hjælp af noget kvalmestillende medicin og et par pencillinkure klarede han det nogle uger mere, men i mandags blev det tid til at sige farvel.

Amanda og jeg kørte til dyrlægen, hvor alt gik planmæssigt. Dyrlæge Rikke, som fulgte ham de sidste par måneder, smed hvad hun havde i hænderne og tog sig af os, så det var rigtig dejligt. Vi fik stille og roligt sagt farvel, og selv om det var hårdt, var det meget nemmere, end da vi mistede Osseau. Denne gang var vi helt anderledes forberedt, og det var det eneste rimelige at gøre for Django.

Det er meget mærkeligt at vågne om morgenen nu uden hunde, der skal fodres og luftes, så jeg er mødt rigtig tidligt på job i denne uge!!! I skrivende stund er jeg helt alene hjemme - det tror jeg ikke, at jeg har prøvet, siden vi fik børn, hvilket er over 30 år siden, det er lidt vildt!

Da jeg gjorde klar til Facebook-opslaget om Django i mandags, sagde Henrik, at det var lige meget - "der er jo ikke nogen, der kender ham alligevel".....jeg vil bare sige, at det er virkelig skønt med flere hundrede kram og kommentarer:-)

Django er årsagen til, at jeg blev så involveret i hundeverdenen og sikken betydning, det har haft for mit liv......han har været mange ting igennem, været ret syg flere gange osv., men han har helt sikkert haft et rigtig godt og værdigt liv!!!

Jeg har utrolig mange skønne billeder af den smukke hund - her er en af mine favoritter fra de mange skønne billeder Camilla (hundefoto.nu) tog i sommer:

Et typisk Django-billede:
Flyvende ører og grinemund:-))